2019-24-0151-00006

Udegående kreaturer uden adgang til ly og læ var generelt i dårlig foderstand

06-04-2020

Skrivelse af 14. november 2019 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00016-18).
Politiet fandt, ved tilsyn i et udegående kreaturhold, at dyrene generelt var i dårlig foderstand. Nogle af køerne og ungdyrene var meget magre. Dyrene havde ikke adgang til ly, læ og tørt leje, og adgangen til vand bestod af de vandhuller på marken, der endnu ikke var frosset til.

Rådet udtalte 6. april 2020:

Spørgsmål 1:

Såfremt oplysningerne i sagen om kreaturernes generelt dårlige foderstand og deres manglende adgang til at søge læ/ly for vind og vejr eller adgang til tørt leje i vinterperioden lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3?

Svar ad 1:

Af dyrlægeudtalelse af 1. marts 2018 fremgår, at der ved tilsynet d. 27. februar 2018 observeredes følgende:

”Der blev tilset udegående dyr på to marker beliggende bag ejendommen… På den ene mark gik der 14 kreaturer, her i blandt 1 kalv, som ejer fortalte var født dagen før (d. 26. februar 2018). På den anden mark gik der 10 kreaturer.

Kreaturerne var generelt i dårlig foderstand, især køer og ungdyr på den første mark var meget magre med tydeligt fremstående knogler på ryg, bækken, ribben og skul­dre. Flere af kreaturerne på den anden mark var også under middel i huld.

Dyrene havde ikke adgang til at søge ly for vind og vejr i læskur eller lignende, lige­som der heller ikke var et strøet leje tilgængeligt. Dog var der et lille skjul med halm til den nyfødte kalv.

Dyrene blev fodret med wrap og halm i høhække. Der var vand tilgængelig fra vand­huller, der endnu ikke var frosset til.”

Det fremgår endvidere af dyrlægeudtalelsen, at ”I dagene omkring kontrollen var der frost hele døgnet, om natten ned til -10 grader. Det var blæsende og det sneede...”.

Af det til sagen medfølgende billedmateriale fremgår, at nogle af de magre kreaturer stod med understillede lemmer, opkneben bug og sænket hoved. Det fremgår endvidere, at jorden under sneen var optrådt og flere dyr havde indtørret mudder på benene op til forknæ/haser, samt at der på markerne ikke var bevoksning ud over randbeplantning.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres be­hov.

Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et kraftigt, tæt hårlag, de skal være ved godt huld og have tilført supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. De skal endvidere have adgang til læskur eller bygning eller naturlige forhold, som tilsvarer disse, således at alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet eller naturligt blødt leje og kan være skærmet for dårligt vejrlig.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved gennem længere tid at være unddraget sufficient fodring og vanding samt adgang til ly, læ og tørt leje, så størstedelen af dyrene ved tilsynet fremstod magre eller meget magre, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at kreaturerne under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 2:

Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og perioder med vinterlignende vejr.

Afgørelse:

Ejer tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, ved som ejer af hobbykvægholdet at have behandlet besætningens 23 kreaturer og 1 kalv, som alle generelt var i dårlig foderstand, grovere uforsvarligt, idet dyrene var permanent udegående i vinterperioden, hvilket de ikke havde den fornødne huld til, ligesom de ikke havde mulighed for at søge ly for vind og vejr eller havde adgang til tørt, strøet leje.

På baggrund af embedsdyrlægens forklaring om observationer ved kontrolbesøget d. 27. februar 2018, de optagne fotografier og den optagne video af dyrene og de marker, som dyrene gik på, samt udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte blev straffet med en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.

Sagen blev anket for landsretten. Landsretten tiltrådte, at dyrene var i dårlig foderstand, og at dyrene ikke havde adgang til at søge ly for vind og vejr, og at tiltalte som følge heraf havde behandlet dyrene groft uforsvarligt som anført i tiltalen.

Der var for landsretten ikke ført bevis for, at tiltalte havde undladt at fodre og vande dyrene. Tiltalte blev derfor frifundet for denne del af tiltalen.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at bødestraffen blev nedsat til 10.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage.