Rådet udtalte 25. november 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedrørende so nr. … lægges til grund, har soen den 15. november 2019 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. januar 2020:”.... so… opstaldet i sygesti i besætningens løbeafdeling. Stien er indrettet med gummimåtte. Soen havde en hævelse i og omkring kloven på højre bagben. Området var behandlet med blå sårspray. Soen havde desuden et svært skuldersår på højre skulder. Soen var nedstemt, mager, og havde nedsat muskelfylde i højre bagben…. og ved kontrollen støttede soen kun nødigt på benet. Lige oven for kloven sås betændelse på overfladen af huden flere steder, som tegn på fistuløst opbrud,... skuldersår. Såret havde en diameter på 5 centimeter.”
Følgende fremgår af den patoanatomiske vurdering fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU-Sund af 19. maj 2020:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration målende ca. 6 x 4 cm. Ulcerationen fandtes belagt med granulationsvæv og herunder nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm. Den profunde begrænsning af ulcerationen var ikke medsendt.
Præp. lc omfattede den distale del af højre bagben afskåret i haseleddet. Benet målte ca. 39,5 x 9 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes den laterale hovedklov og biklov at være forstørret. Der fandtes en granulerende ulceration dorso-proximalt for kronranden på den laterale hovedklov. Ulcerationen målte ca. 1,5 cm i diameter og var belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
Efter sagittal gennemskæring af benet i mellem de to hovedklove fandtes tab af ledbrusk i klovleddet i den laterale hovedklov. Klovleddet var udfyldt af granulationsvæv og bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm. I det periartikulære væv fandtes bindevævsdannelse med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm samt en kronisk absces med et volumen på ca. 2-3 mL. Fra klovleddet og abscessen fandtes tre fistulære opbrud henholdsvis mellem de 2 hovedklove, samt i relation til kronranden både lateralt og medialt på den laterale hovedklov. Opbruddene målte på hudoverfladen ca. 1-1,5 cm i diameter. I haseleddet, på den mediale del af talus, fandtes en erosiv artrose.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at hudstykket er sæde for en kronisk granulerende ulceration. Klovleddet i den laterale hovedklov er sæde for kronisk ulcerativ artritis med tab af ledbrusk, intraartikulær granulations og bindevævsdannelse samt periartikulær fibrosering og abscesdannelse med fistulært opbrud. Benet (Præp.) er desuden sæde for en kronisk granulerende ulceration, forstørrelse af laterale hovedklov og biklov samt erosiv artrose i haseleddet.
Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne i begge præparater at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation skulle på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Kan rådet udtale sig om skadernes alder.
Det bemærkes her, at det ikke nødvendigvis kan lægges bevismæssigt til grund, at medicinbehandlingen den 21. 22 og 23. oktober 2019 er foretaget på grund af de anførte skader. … kan forklare anderledes under hovedforhandling.
Svar ad 2:
Idet der skal henvises til svar ad 1, den patoanatomiske undersøgelse, finder Rådet, at læsionen har en alder på flere uger.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedrørende so nr. 102 lægges til grund, har soen den 15. november 2019 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. januar 2020:”Soen var opstaldet i farebøjler sammen med de grise hun stadig gav die. Ved tilsynet var prolapsen ildelugtende, og meget fast, at mærke på pga. bindevævsdannelser og der var vævslæsioner …. Der sås et større område hvor slimhinden, eller sårdannelse oven på slimhinden, var ved at falde af…. Soen var behandlet den 6.-7. og 8. november med smertestillende og antibiotika (Borgal), og prolapsen var behandlet med blå sårspray. Soen har ligget i farestalden i mindst 12 dage med en vaginalprolaps.”
Følgende fremgår af den patoanatomiske vurdering fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU-Sund af 19. maj 2020:
”Ved inspektion af præparatet fandtes vagina at være belagt med granulationsvæv og stedvis nekrotisk sårskorpe yderst. Ved gennemskæring af vagina fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2-0,5 cm. Vaginalslimhinden fremstod hæmorrhagisk.
Der blev udtaget væv fra præparatet til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes stedvis nekrotisk væv, massiv infiltration med makrofager og neutrofile granulocytter, samt granulationsvævsdannelse.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes at, præparatet er sæde for en kronisk granulerende vaginalslimhinde. De observerede forandringer er foreneligt med et vaginalprolaps.
Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Kan rådet udtale sig om skadernes alder.
Det bemærkes her, at det ikke nødvendigvis kan lægges bevismæssigt til grund, at medicinbehandlingen den 6. 7. 8. november 2019 er foretaget på grund af de anførte skader. … kan forklare anderledes under hovedforhandling.
Svar ad 4:
Idet der skal henvises til svar ad 3, den patoanatomiske undersøgelse, finder Rådet, at læsionen har en alder på mindst 1 uge.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte beskrivelser af so nr. S1, nr. S2 og nr. S3 lægges til grund, har de pågældende søer den 15. november 2019 og i tiden forud herfor været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Der ønskes en udtalelse om hver enkelt so.
Svar ad 5:
Svar 5.1: So nr. S1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. januar 2020:
”… opstaldet i sygesti i drægtighedsstalden … Stien var indrettet med gummimåtte….. havde en rektalprolaps, der var ca. 10 cm lang. Ved tilsynet var prolapsen ildelugtende og fast at mærke på pga. bindevævsdannelser og der var flere revner og sår som tegn på, at prolapsen var blevet skadet…. Den prolaberede slimhinde var højrød som følge af ophobning af blod eller tilstedeværelse af betændelse i slimhinden. I flere områder sås nekroser/vævsdød, alt sammen tegn på, at lidelsen havde stået på i mindst en uge.
Soen var behandlet den 6.-7., og 8. november med smertestillende og antibiotika (noromylin), og området var behandlet med blå sårspray. Lidelsen vurderes derfor til at være mindst 10 dage gammel ved tilsynet.”
Følgende fremgår af den patoanatomiske vurdering af 19. maj 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU-Sund :
”…. Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være belagt med granulationsvæv. Ved gennemskæring af rektum fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,3 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk granulerende rektalslimhinde. De observerede forandringer er foreneligt med et rektalprolaps.
Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Svar 5.2: So nr. S2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. januar 2020:
”… opstaldet i sygesti i drægtighedsstalden … Stien var indrettet med gummimåtte….. havde en rektalprolaps, der er ca. 15 cm lang. Ved tilsynet var prolapsen ildelugtende og fast at mærke på pga. bindevævsdannelser, og der var flere revner og vævslæsioner som tegn på, at prolapsen var blevet skadet, …... Den prolaberede slimhinde var rød som følge af ophobning af blod eller tilstedeværelse af inflammation i slimhinden, I flere områder sås nekroser/vævsdød - alt sammen tegn på, at lidelsen havde stået på i mindst en uge.
Soen var behandlet den 6.-7. og 8. november med smertestillende medicin og prolapsen var behandlet med blå sårspray.
Lidelsen vurderes derfor til at være mindst 10 dage gammel ved tilsynet.”
Følgende fremgår af den patoanatomiske vurdering af 19. maj 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU-Sund:
”…. Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være belagt med granulationsvæv, og der fandtes flere nekrotiserende ulcerationer på overfladen, der målte ca. 2,5-3 x 5-6 cm.
Ved gennemskæring af rektum fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,1-0,2 cm. Desuden fandtes stedvis blødning….På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk granulerende rektalslimhinde med nekrotiserende ulcerationer på overfladen. De observerede forandringer er foreneligt med et rektalprolaps.
Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Svar 5.3: So nr. S3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. januar 2020:” opstaldet i sygesti i løbeafdelingen… Stien var indrettet med gummimåtte… havde en rektalprolaps der var ca. 15 cm langt. Ved tilsynet var prolapsen ildelugtende og fast at mærke på pga. bindevævsdannelser, og der var flere revner og vævslæsioner som tegn på, at andre grise havde bidt i prolapsen, eller at prolapsen var revet ved kontakt med inventar. I flere områder sås nekroser/vævsdød, slimhinden var næsten bordeaux … som tegn på gammel ophobning af blod i prolapsen eller vævsdød af hele prolapsen. Efter Fødevarestyrelsens vurdering har lidelsen stået på i mindst en uge. Ved opslag i besætningens medicinregistreringer kunne der ikke konstateres nogen medicinsk behandling af so nr. 980.”
So nr. S1, S2 og S3:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at søernes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation skulle for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, sufficient behandlet herunder smertebehandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at søerne under det lange sygdomsforløb i besætningen med utilstrækkelig og ikke rettidig behandling har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet tilstrækkeligt omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at søerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Kan Rådet udtale sig om prolapsernes alder. Det bemærkes her, at det ikke nødvendigvis kan lægges bevismæssigt til grund, at medicinbehandlingen på so nr. S1 og S2 er foretaget på grund af de anførte skader. … kan forklare anderledes under hovedforhandling.
Svar ad 6:
Idet der skal henvises til svar ad 5, den patoanatomiske vurdering samt embedsdyrlægens vurdering, finder Rådet, at lidelsernes varighed vedrørende so nr. S1, so nr. S2 og so nr. S3 har en alder på mindst 1 uge.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 7:
Nej, sagen giver ikke Rådet anledning til yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, at være ansvarlig for, at driftsleder … behandlede fem søer groft uforsvarligt, idet de ikke blev givet en passende behandling ved sygdom/ tilskadekomst, herunder blev anbragt i sygesti, og ikke blev tilset af dyrlæge, når de ikke kom sig af behandlingen eller blev aflivet.
Afgjort ved bødeforelæg på 27.500 kr.