2020-24-0152-00278

Ved transport af 670 smågrise til samlested fandtes syv smågrise uegnede til transport

18-12-2020

Skrivelse af 16. juni 2020 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00099-19).
Ved det levende syn på et samlested fandtes syv svin (30 kg) med øresår uegnede til den gennemførte transport. Svinene, havde sår på et eller begge ører. Heraf havde nogen tillige vævstab eller infektion i ørerne. De var i normalt huld. Svinene var ikke transporteret adskilt fra andre svin.

Rådet udtalte 18. december 2020:

Spørgsmål 1:

Har grisene med nr. 1 og nr. 3 under deres ophold i besætning derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Af anmeldelse af 9. juli 2019 fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn af 670 svin på samlestedet observerede 7 svin, som ikke blev vurderet egnet til videre transport.

”Alle grisene vejede omkring 30 kg … De var i almin­delig foderstand. Ved den kliniske undersøgelse af de levende grise kunne følgende konstateres:

Gris 1: Øresår på begge ørespidser. På venstre øre var såret ca. 4 cm langt langs ran­den af øret og strækkende sig 1 - 2 cm både på oversiden og undersiden af øret. Der var vævstab, så øret var rundt i stedet for spidst. Såret var delvist skorpedækket, men i de områder, hvor skorpen var revet af, sås blødning. Øreranden var fortykket. På højre øre var der et mindre sår på ca. 2 x 2 cm, hvor skorpen også var delvist revet af.

Gris 2: Ørespidssår på venstre øre. Såret strakte sig ca. 4 cm langt langs randen af øret. Der var vævstab, så øret var rundt i stedet for spidst. Såret var delvist skorpe­dækket, men i de områder, hvor skorpen var revet af, sås et åbent sår med indtørret blod.

Gris 3: Øresår på begge ører. På højre øre strakte såret sig 2 - 3 cm langs den øverste ørerand og ca. 1 cm ind på øret. Såret var skorpedækket på størstedelen af overfladen, med kun en mindre revne, hvor såret kunne anes i dybden. På venstre øre var der et stort sår, ca. 6 cm langt. Der var omfattende vævstab, således at de yderste 2 cm af øret manglede. Såret var delrist skorpedækket, men skorpen var revnet flere steder, hvor der sås åbent sar med blødning. Øret omkring såret var hævet.

Gris 4: På ørespidserne på begge ører var der ca. 2x2 cm store sår. Begge sårene var delvist skorpedækkede med mindre områder, hvor skorpen var revnet eller faldet af og hvor der var åbent sår.

Gris 5: Øresår på begge ører. På højre øre var der et åbent sår på ca. 2 cm langs øre­randen. Selve ørespidsen var skorpedækket. Såret blødte. På venstre øre var der et ca. 3 cm langt sår fra spidsen af øret og langs den øverste ørerand. Skorpen var delvist revet af øreranden, således at der var åbent sår med blødning.

Gris 6: På begge ører sås sår fra ørebasis og ca. 5 cm langs den nederste ørerand. Skorpen var delvis revet af sårene, der var åbne og blødende.

Gris 7: Sår på begge ørespidser. På venstre øre var såret ca. 3 cm langt og omfattede hele spidsen. Der var vævstab og åbent sår, hvor skorpen var revet af. På højre øre var såret ca. 4 cm langt og der var også vævstab.

Hos alle 7 grise var øresårene flere dage gamle.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation skulle have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med blødt underlag og reduceret belægning, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at adækvat behandling eller aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.

Såfremt svinene ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, finder Rådet, at gris 1-7 har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov. Rådet finder, at gris 1-7 har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Har grisene med nr. 2, nr. 4, nr. 5, nr. 6, og nr. 7 under deres ophold i besætning derved været ud­sat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Har grisene med nr. 1 og nr. 3 været egnet til transport?

Svar ad 3:

Lægges svar ad 1 og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gris 1-7 var uegnede til transport.

Spørgsmål 4:

Har grisene med nr. 2, nr. 4, nr. 5, nr. 6 og nr. 7 været egnet til transport og i bekræftende fald, under hvilke forhold?

Svar ad 4:

Se svar ad 3.

Spørgsmål 5:

Har øresårene for hver af de 7 grise været erkendelige forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 5:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 6:

Kan tilstanden være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 6:

Rådet finder det sandsynligt, at øresårene kan være forværret under transporten, så der opstod blødende sår. Blødning kan være udviklet ved at sårskorper er skrabet af mod inventaret på transportvognen, eller fordi artsfæller har bidt i ørerne under transporten.

Spørgsmål 7:

Har grisene med nr. 1 og nr. 3 ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 7:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at gris 1-7, ved at være læsset og transporteret i den beskrevne tilstand, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Gris 1-7 har herved været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 8:

Har grisene med nr. 2, nr. 4, nr. 5, nr. 6 og nr. 7 ved at blive transporteret som anført derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Se svar ad 7.

Spørgsmål 9:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 9:

Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Besætningsejer:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, jf. transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 172005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, ved at have medvirket til at syv grise fra besætningen blev behandlet uforsvarligt, idet ejeren tillod transportvirksomheden at transportere syv grise fra besætning til eksportstald, selv om alle syv grise havde øresår der var flere dage gamle, og som sandsynligvis blev forværret under transporten, idet alle syv grise ved deres ankomst til eksportstalden havde alvorlige og åbne blødende sår, hvorfor de ikke var egnet til transport og ved transporten blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort ved bødeforelæg på 13.000 kr.

Transportvirksomhed og chauffør:
Tiltalefrafald for begge, idet anklagemyndigheden efter gennemgang af beviser og efterforskningsresultater ikke fandt, at der efter Fødevarestyrelsens nye anmeldelsespraksis ville ske domfældelse i sagen.