Rådet udtalte 9. marts 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 3 med øresår i begge ører derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 11. april 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på samlestedet observerede 13 svin, der ikke vurderedes egnede til videre transport. Heraf et svin (nr. 3), der ”havde øresår i begge ører men sværest i venstre øre, hvor en stor del af øret manglede. Øresåret i vestre øre involverede ørebrusken. Øret var fortykket, som tegn på infektion og såret var uden skorpe. Jf. foto 5 og 6 i Fotomappe 1... Lidelsen vurderes at have en varighed af mindst en uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig i besætningen, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet i forbindelse med det daglige tilsyn, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for stor risiko for bid og puf fra de andre svin og stød mod vognens sider, hvorved det har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 5 med tungt blodøre på højre side derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af anmeldelsen fremgår, at et svin (nr. 5) havde ”blodøre på højre side. Blodøret var tungt og hæmmede grisens synsfelt. Øremærket sank ned i det hævede øre og grisen viste tegn på smerter og irritation ved at ryste på hovedet, Jf. foto 9, 10 og 11 i Fotomappe 1... Lidelsen vurderes at have en varighed på mindst flere dage.”
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig i besætningen, og at dets situation på et tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet i forbindelse med det daglige tilsyn, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til sufficient indrettet sygesti, tilset af en dyrlæge/behandlet eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for stor risiko for bid og puf fra de andre svin og stød mod vognens sider, hvorved det har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svin nr. 5 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 7 med et pendulerende navlebrok med slidsår på undersiden af broksækken derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 10 med navlebrok med slidsår på undersiden af broksækken derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 15 med navlebrok med slidsår på undersiden af broksækken derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3-5:
Følgende fremgår af anmeldelsen:
Svin nr. 7: ” … havde et pendulerende navlebrok, der blev vurderet til ca. 7 cm i diameter med et slidsår på undersiden af broksækken, der blev vurderet til ca. 4-5 x 3 cm. Såret var dækket af snavs ved undersøgelsen inden aflivning… Jf. foto 14,15,16,17 og 18 i Fotomappe 1…”.
Svin nr. 10: ”… havde et navlebrok, der blev vurderet til ca. 10 cm i diameter med et slidsår på undersiden af broksækken, der blev vurderet til ca. 3-4 x 4-5 cm. Jf. foto 5, 6 og 7 i Fotomappe 2…”.
Svin nr. 15: ”… havde et navlebrok, der blev vurderet til ca. 7 cm i diameter med et slidsår på undersiden af broksækken, der blev vurderet til ca. 2 x 3 cm. Jf. foto 15, 16 og 17 i Fotomappe 2…”
”Det vurderes, at lidelserne har haft en varighed af mindst flere dage til uger.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægningsgrad. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglig tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.lign. for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Rådet finder, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet i forbindelse med det daglige tilsyn, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinene ikke var egnet til transport, og at de ved at være læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svin nr. 7, 10 og 15 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Nej. Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 8. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven og transportforordningen, jf. i det hele straffelovens § 89 (tillægsstraf), ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for at virksomhedens chauffør udsatte 3 grise for groft uforsvarlig behandling og 10 grise for uforsvarlig behandling, idet chaufføren transporterede grisene fra besætning til samlested selvom grisene ikke var transportegnede.
Afgjort ved bødeforlæg på 50.000 kr.
Besætningsejer:
Sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven og transportordningen ved som besætningsejer at være ansvarlig for at 13 grise blev udsat for uforsvarlig som groft uforsvarlig behandling, ved at være blevet transporteret fra besætning til samlested selvom de ikke var transportegnede.
Påtalen blev opgivet efter reglerne i retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 med den begrundelse, at anklagemyndigheden ikke forventede, at selskabet ville blive fundet skyldig, eftersom selskabet var under konkurs.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnsloven samt transportforordningen, ved udøvelse af erhverv som chauffør at have udsat 3 grise for groft uforsvarlig behandling og 10 grise for uforsvarlig behandling ved at transportere grisene selvom de ikke var transportegnede.
Tiltalte udeblev uden at oplyse om gyldig udeblivelsesgrund. Retten anså derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltale.
Straffen blev fastsat til en bøde på 20.000 kr. Ved fastsættelsen af straffen blev der taget hensyn til Fødevarestyrelsens skrivelse af 18. februar 2019 [1], sagens samlede sagsbehandlingstid og til de konkrete omstændigheder i sagen, herunder at der var tale om transport af 13 svin, som ikke var transportegnede, men som ved en fejl alligevel blev sendt af sted, og som indgik i en leverance på 578 smågrise, hvoraf 74 skulle transporteres som spanferkel.
Tiltalte burde derfor ved læsningen have været ekstra opmærksom på, om der indgik ikke transportegnede svin i leverancen. Ved absolut kumulation ville bøden udgøre 80.000 kr., og retten fandt, at en nedsættelse med tre fjerdedele var passende.
Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 14 dage.
[1]Ved Fødevarestyrelsens rundskrivelse af 18. februar 2019 om styrelsens ændring af sanktionspraksis for chauffører ved dyretransporter fremgår, at chaufføren ved overtrædelse af reglerne for transport af dyr kun skal sanktioneres ved grove overtrædelser, som chaufføren kan gøres personligt ansvarlig for.