Rådet udtalte 13. december 2021:
Spørgsmål 1:
Er kreaturer af racen Dexter efter Rådets vurdering egnede til at være udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr?
Svar ad 1:
Rådet finder, at alle kvægracer og således også kreaturer af Dexterracen skal opfylde de samme krav til hårdførhed og robusthed, for at kravet om læskur om vinteren kan fraviges.
Det er Rådets opfattelse, at de naturlige forhold for at dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, skal være af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i videst muligt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning ville kunne give.
Ud over ovennævnte forhold fremgår det af ”Fællesudtalelse om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr af 8. november 2012”, at alle dyr, der er ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at skulle være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet en kraftig og tæt pels, være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. Rådet finder, at alle ovenstående krav om vinteren skal være opfyldt samtidigt for, at kravene i dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3 kan siges at være opfyldte, og kravet om et beskyttende læskur kan fraviges.
Rådet finder således, at kreaturer, der er udegående hele døgnet i vinterperioden, skal have muligheder for at søge ly og læ på et tørt leje. Dette kan opnås, såfremt dyrene har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.
Kravet om læskur eller bygning kan fraviges under naturlige forhold, hvor tætheden samt arten af bevoksningen på det areal, hvor dyrene opholder sig, jordbunden og dennes beskaffenhed sammen med naturlige niveauforskelle og skråninger yder mulighed for, at de udegående dyr har mulighed for at finde tilstrækkelig læ for vind og ly for nedbør på passende tør bund.
I øvrigt henvises til Rådets og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr samt Rådets supplerende udtalelse af 19. april 2013 vedrørende spørgsmål om udendørshold af dyr i vinterperioden samt Rådets supplerende udtalelse af 15. juni 2018 vedrørende udendørs hold af dyr samt fodring af disse, som alle kan finde på Rådets hjemmeside www.detvetsund.dk.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil Rådet karakterisere kreaturenes huld på kontroltidspunktet den 12. februar 2021, og havde dyrene et tilstrækkeligt huld til at være udegående i vintervejret?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. februar 2021: ”Kreaturerne var af racen Dexter. Disse gik på en mark bag ved ejendommen på ovennævnte adresse. Marken var dækket af sne og på dagen for kontrollen samt i dagene forud havde der været dagsfrost og ned til 13 graders frost natten forinden. Kreaturerne fremstod generelt i dårlig foderstand og var magre til meget magre med fremstående rygrad, hoftehjørner og sædebensknuder og med svind af bagpartens muskulatur, hvilket kunne erkendes til trods for dyrenes kraftige strittende hårlag (jf. foto 1-6 i fotomappen). Nogle af de unge dyrs hoveder synede store i forhold til kroppen, hvilket ses, når et kreatur ikke får tilstrækkelig med ernæring i vækstperioden jf. foto 1-2).
Dyrene virkede meget stille, og man kunne gå helt tæt på dem, hvilket er ukarakteristisk for racen, der har et iltert temperament.
På starten af marken lå desuden en død tyr med CKR nummer ... Den ansvarlige kunne oplyse, at der var tale om avlstyren, der var død d. 09.02.2021, men ikke hvorfor han var død. Det kunne konstateres, at tyren også var meget mager med kantede hoftehjørner og sædebensknuder samt fremstående rygrad og ribben. Den var desuden helt indfalden i højre flanke jf. foto 9-11), og det er sandsynligt at tyrens ringe foderstand har været medvirkende til dens død.”
Embedsdyrlægens observationer og beskrivelser understøttes af sagens fotodokumentation.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Alle dyr, der er udegående, skal tilsvarende være ved godt huld, og de skal om nødvendigt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Alternativt skal afgræsningsarealet udvides eller flokstørrelsen reduceres. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at såvel køerne som den døde tyr, ved at være unddraget sufficient fodring, så de ved kontrolbesøget fremstod magre til meget magre, ikke havde et tilstrækkeligt huld til at være udegående, og at dyrene ikke er blevet fodret under hensyntagen til deres behov for tilstrækkeligt huld til at være udegående i vintervejret.
Spørgsmål 3:
Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen anførte om varigheden af kreaturernes dårlige foderstand?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. februar 2021:” Varigheden af kreaturernes dårlige foderstand vurderes at være flere måneder, da det tager lang tid for kreaturer at blive så magre. Behandlingen af kreaturerne i denne henseende anses for at være groft uforsvarlig, idet dyrene ikke er blevet fodret i henhold til deres fysiologiske behov og de ikke har haft et godt huld til at beskyttelse mod vintervejret.”
Lægges ovennævnte beskrivelse og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at dyrenes dårlige foderstand, er et resultat af længerevarende/måneders manglende adgang til en sufficient mængde foder.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at adgangen til boksene i stalden på kontroltidspunktet kun kortvarigt spærret for kreaturerne, således at de ellers har haft adgang dertil, bedes Rådet vurdere, om dyrene i boksene har haft adgang til et tilstrækkeligt velstrøet leje af hensyn til at kunne holde varmen?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. februar 2021: ” Den ansvarlige forklarede desuden, at kvæget havde adgang til et par bokse i stalden for læ og ly. Under kontrollen var døren fra marken til boksene spærret af, og der gik høns og gæs i boksene. Ifølge den ansvarlige var døren lukket kortvarigt for at kreaturerne ikke skulle æde gæssenes foder og, at når kreaturerne kom ind, hoppede gæssene blot ud af boksen. Det kan oplyses, at gæssene ikke hoppede ud af boksen, selvom de virkede bange for undertegnede. De to bokse var placeret ved siden af hinanden med et trin ned fra den første til den anden. Der var meget sparsomt med kvæg-gødning derinde, og det der var virkede tørt og ikke friskt. Der var ikke fodspor af kvæg op til døren, hvilket er forventeligt, hvis dyrene også har haft adgang til stalden inden der blev kraftig frost. Der var kun sparsom strøelse i boksene og dette var tørt. Såfremt 8 kreaturer havde stået derinde natten forinden, ville den sparsomme strøelse være blevet som minimum fugtig af urin. Den ansvarlige hævdede, at kreaturerne ikke nødvendigvis gik derind. Det vurderes, at det kan være pga. manglende velstrøet leje samt begrænset plads.”
Lægges embedsdyrlægens beskrivelse og det medfølgende billedmateriale til grund, er det Rådets vurdering, at selvom dyrene måtte have haft adgang til boksene, har disse ikke været velstrøede. Da der ikke er angivet flademål på boksene, er det ikke muligt for Rådet at vurdere, om der måtte have været plads til alle kreaturer i boksene samtidigt.
Spørgsmål 5:
Kan en balje med frossent vand efter Rådets opfattelse opfylde kreaturernes behov for drikkevand?
Svar ad 5:
Nej.
Spørgsmål 6:
Burde ko med CKR-nr. … have været tilset af dyrlæge med henblik på behandling for øjenbetændelsen?
Svar ad 6:
Ja.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 15. februar 2021: ”Ko med CKR nr. …havde øjenbetændelse i højre øje, og der var tåreflåd og pus ned af kinden, øjet var uklart indeni og koen kneb øjet sammen som tegn på smerte (jf. foto 7-8). Den var ikke blevet tilset af en dyrlæge…. Varigheden af øjenbetændelsen hos ko med CKR nr. … vurderes at være mindst 4-5 dage pga. mængden af tåreflåd samt uklarheden i øjet.”
Embedsdyrlægens observationer og beskrivelser understøttes af sagens fotodokumentation.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være opstaldet, tilset og behandlet af dyrlæge eller slagtet/aflivet, har ko CKR-nr. … ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.
Spørgsmål 7:
Endelig anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt behandlingen af kreaturerne udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 7:
Indledningsvis skal Rådet anføre, at Rådet udelukkende udtaler sig om veterinærfaglige spørgsmål og ikke om størrelsen af eventuelle sanktioner, idet dette beror på juridiske vurderinger og overvejelser.
Lægges ovennævnte svar ad 1 – 6 og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved at være unddraget sufficient fodring og vanding, hertil at der endvidere lå en afmagret død tyr i folden, så dyrene ved kontrollen fremstod magre til meget magre, samt at der var et kreatur som tillige havde ubehandlet øjenbetændelse, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de pågældende kreaturer derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder, at såfremt den afmagrede tyr i folden er død som følge af sult og tørst, har den været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at tyren derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 8:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 8:
Rådet finder, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, ved i flere måneder op til d. 12. februar 2021 på adressen, som reel ejer af kødkvægsbesætningen og som ansvarlig for pasningen af dyrene at have behandlet besætningens 9 kreaturer grovere uforsvarligt.
Efter bevisførelsen for retten, herunder den af embedsdyrlægen afgivne forklaring om kreaturernes tilstand og forhold på adressen ved kontrolbesøget, de foreviste fotos sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd blev det lagt til grund, at kreaturerne tilhørende tiltalte var unddraget tilstrækkelig fodring, ikke havde tilstrækkelig huld til at være udegående, og at dyrene ikke var blevet fodret under hensyntagen til deres behov for tilstrækkelig huld til at være udegående i vintervejret, ligesom det måtte lægges til grund, at dyrenes dårlige foderstand var et resultat af længerevarende/måneders manglende adgang til en tilstrækkelig mængde foder, hvilket havde medført, at dyrene var blevet magre til meget magre.
Efter de afgivne forklaringer måtte det lægges til grund, at der på marken, hvorpå kreaturerne gik, var en dam med rent drikkevand. Efter de afgivne forklaringer fandtes det ikke med den fornødne sikkerhed at kunne udelukkes, at kreaturerne, herunder på tidspunktet for kontrolbesøget, havde adgang til frisk drikkevand i dammen, hvorfor retten fandt, at der forelå en sådan usikkerhed om, hvorvidt kreaturerne alene havde adgang til vand i den tilfrosne balje, at tiltalte blev frifundet for at have undladt at sørge for, at kreaturerne til stadighed havde adgang til frisk vand.
Det fandtes herefter bevist, at tiltalte havde udsat køerne for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Tiltalte fandtes herefter skyldig i den rejste tiltale i det angivne omfang.
Straffen blev fastsat til en bøde på 5.000 kr.
Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på en samlet vurdering af forholdets karakter, herunder på den ene side at der var tale om flere kreaturer, og at det måtte lægges til grund, at forholdene havde stået på over en periode, og på den anden side at der var tale om et 1. gangstilfælde uden for erhverv, og at tiltalte efter kontrolbesøget havde rettet op på forholdene. Retten havde endvidere lagt vægt på oplysningerne om tiltaltes skattemæssige indkomst i 2021.