Ejer kastrerede større svin uden bedøvelse - behandlingskrævende svin ikke underkastet relevant behandling og opstaldning

Rådet udtalte 5. marts 2021:

Spørgsmål 1:

Såfremt oplysningerne i sagen om at sigtede som ikke-dyrlæge har foretaget kastration af 2 grise på 30-40 kg. og med en alder på 3-4 måneder uden anvendelse af bedøvelse lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. januar 2018 i forbindelse med et uanmeldt tilsyn d. 23. november 2017: ”... 2 grise i størrelsen 30-40 kg havde snitsår af nyere dato på scrotum/pungen, hvor der tillige var kraftig hævelse. Sårene var snitsår, foreneligt med sår efter kirurgisk kastration. Sårene var friske og gabende men der var ikke akut blødning, og de vurderedes at være påført dyrene inden for 1-2 dage,.....” samt ”… ejer oplyste at han selv havde foretaget indgrebene og at han havde bedøvet dyrene med Metacam.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Kastration er et operativt indgreb, hvor huden i pungen gennemskæres og sædstreng, muskler, kar og nerver overskæres, hvorefter testiklen fjernes.

Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de to svin, som vejede 30-40 kg og havde en alder af 3-4 måneder, ved uden bedøvelse at være blevet kastreret af ejeren, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 14, stk. 1 samt §§ 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1744 af 30. november 2020 om halekupering, kastration og afhorning af visse dyr.

Spørgsmål 2:

Såfremt oplysningerne i sagen om de under litra a-d anførte grise lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt sigtedes manglende håndtering af dyrene efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karak­ter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 11. januar 2018 i forbindelse med et uanmeldt tilsyn den 23. november 2017:

”

1. Foto 1-3: Gris ca. 20-25 kg, springhalt på højre forben der var fortyk­ket ved albueleddet. Grisen indtog en abnorm positur for at undgå at støtte på benet. Ejer valgte at aflive grisen. Efter aflivning blev benet undersøgt af embedsdyrlægen. Ved palpation fandtes fast hævelse såvel som blødere (flukturerende) hævelse omkring leddet, med op­brud. Det vurderes, at der er tale om en ledbetændelse med varighed vurderet til cirka en uge. Grisen burde være sat i behandling og opstaldet sygesti tidligere eller alternativt aflivet.
2. Foto 4, 5 og 6: 1 gris med halebid hvor halen var ædt helt væk. Under­tegnede vurderede at skaden som minimum var flere dage gammel. Grisen burde være sat i sygesti/isoleret fra de andre grise så den ikke blev bidt mere, og sat i behandling. Grisen blev flyttet til sygesti i for­bindelse med kontrollen.
3. Foto 7: 1 lille mager og utrivelig gris anslået vægt 10kg gik blandt sti­fæller på 20-3okg. På baggrund af dyrets lave vægt og tilstand vurde­res det, at grisen gennem et stykke tid tydeligvis ikke har kunnet kla­re sig i flokken og burde være sat i en sti med lavere belægningsgrad eller sammen med dyr af samme størrelse, og om nødvendigt i be­handling. Grisen blev flyttet til sygesti i forbindelse med kontrollen.
4. Foto 8-9:1 gris med blodøre med indgroet øremærke. Det vurderes at øremærket burde være taget ud af det beskadigede øre for at mu­liggøre heling og forhindre yderligere smerter og infektioner. Blodø­re er en smertefuld tilstand, og for at fremme helingen og beskytte dyret fra stifæller, burde den også være i flyttet sygesti. Grisen blev flyttet til sygesti i forbindelse med kontrollen.”

Vurderet ud fra embedsdyrlægens beskrivelse samt den vedlagte fotodokumentation er der tale om ikke-akutte lidelser hos de 4 svin og heraf i særlig grad hos svinene nævnt under litra a, b og c.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet. Rådet finder, at svin med behandlingskrævende, ikke-akutte lidelser som nævnt under litra a, b og d skal flyttes til korrekt indrettet sygesti. Her skal de løbende behandles og underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives, længe inden lidelserne får det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at svinene har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 3:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Besætningsejer var tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, samt § 28, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 9, jf. § 14, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt § 58, stk. 4, nr. 1, jf. stk. 12, jf. § 27, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1462 af 7. december 2015 om halekupering og kastration af dyr § 10, stk. 1, jf. § 5, § 6 og § 7, stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 43, idet sigtede som lægmand foretog en ikke-uopsættelig kastrering af begge dyr uden anvendelse af bedøvelse.

Besætningsejer var endvidere tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, for i led af erhverv som ejer af svinebesætning, ikke at have opstaldet fire grise i sygestier eller isoleret fra andre, herunder ikke at have sat grisene under behandling alternativt aflivet.

Besætningsejer var dertil tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens s § 28, stk. 4, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 4, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 17. af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin § 39, stk. 1, jf. § 4, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 34, ved som ejer af svinebesætning, at have været ansvarlig for overbelægning i flere stier.

Tiltalte erkendte sig skyldig uden forbehold, hvilket blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå.

Tiltalte blev straffet med betinget fængsel i 60 dage, med en prøvetid på 1 år.

Tiltalte blev i øvrigt betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr med en prøvetid på 3 år.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.