Rådet udtalte 14. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer … eller dennes ansatte eller transportvirksomheden…, og chauffør … ved at have ladet dyret transportere, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer … eller dennes ansatte eller transportvirksomheden …, og dennes chauffør … derved har udsat dyret for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. oktober 2019:
”Baggrunden for anmodningen er, at undertegnede embedsdyrlæge ved levende syn på slagteriet …, den 5. september 2019 kl. 10.30 konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag blev leveret et antal dyr til slagtning, hvoraf 1 dyr ikke kunne rejse sig, og selv gå af bilen.
Dyret blev omgående bedøvet og afblødt i bilen, og efterfølgende henvist til destruktion.
…
Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede ved aflæsningen af dyrene, at dyret under transporten havde været adskilt fra de øvrige dyr ved at fast skillerum.
…
Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:
Undertegnede embedsdyrlæge…, foretog synet af dyret i levende live og efter aflivning.
Det kunne konstateres efter aflæsning, at en SDM-ko, øremærket …, blev liggende i køretøjet, idet dyret ikke kunne rejse sig. Det blev af undertegnede embedsdyrlæge konstateret, at dyret under transporten havde været adskilt fra de øvrige dyr ved et fast skillerum, men var alligevel faldet, og var nu ude af stand til at rejse sig.
Dyret lå fladt udstrakt på venstre side, uden at gøre forsøg på at rejse sig, hvilket tilsyneladende skyldtes totalt afkræftelse. Der blev registreret en temperatur på 37.8 grader C og respiration på 10-20/min. Dyret var ekstremt afmagret, hvilket givetvis kan forklare, at den ikke var i stand til at holde sig på benene under transporten.
Ved nærmere undersøgelse af dyret efter aflivning kunne det konstateres, at dyret fremstod som ekstremt afmagret med stærkt fremstående sædeben, ’’hoftehjørner”, rygsøjlens torntappe, haleroden samt ribben.
Det vurderes, at dyret har været i den pågældende lidelse over en længere periode i besætningen.”
Vedlagte fotodokumentation understøtter dyrlægens beskrivelse af koen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket på det foreliggende grundlag bedst ville være sket ved, at den var blevet aflivet i besætningen, alternativt var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet inden den fremstod i en tilstand som den beskrevne, hvor den fandtes ekstremt afmagret og svækket. Rådet finder, at koen ved i svækket og afmagret tilstand at blive læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at koens situation for længst i besætningen burde have været afhjulpet, hvilket på det foreliggende grundlag bedst ville være sket ved at den var blevet aflivet i besætningen, alternativt var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet inden den fremstod i en tilstand som den beskrevne, hvor den fandtes ekstremt afmagret og svækket. Rådet finder, at koen i besætningen derved har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder at koen i besætningen derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet skal endvidere henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at have transporteret en SDM-ko fra besætning til slagteri, selv om koen ikke var transportegnet og at koen i forbindelse med transporten blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.