Rådet udtalte 19. november 2021:
Forhold 1:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at embedsdyrlægen ved tilsyn i den økologiske besætning d. 15. december 2020 observerede følgende vedrørende dyr nr. 1:
”Ved gennemgang af besætningens dyr fandtes en gris på ca. 60 kg liggende op ad en skillevæg.” Det fremgår endvidere, at ”Grisen gik i en sti med ca. 500 andre grise af ca. 60 kg legemsvægt.
Det kunne ses, at grisen havde et halebid samt at begge haser var kraftigt hævede. Grisen blev forsøgt gennet op at stå, hvorved den klagede sig voldsomt. Dette tolkes som et tegn på smerte. Det kunne konstateres, at grisen var lam i bagpartiet, og ude af stand til at rejse sig. Endvidere sås der over krydset en byld.”
Det fremgår tillige af sagsakterne, at embedsdyrlægen vurderede, at halebiddet ”var af ældre dato”, og at dyr nr. 1 ikke var tilset af en dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet, før lidelsen fik et omfang som beskrevet. Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller rettidig aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 1 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 2-4 og 7:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 2-4 og 7 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2-4 og 7:
Det fremgår af sagsakterne, at embedsdyrlægen ved tilsyn i besætningen d. 15. december 2020 observerede følgende vedrørende dyr nr. 2-4 og 7:
Dyr nr. 2:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 60 kg legemsvægt gik grisen.
Det kunne ses, at grisen havde et halebid.
Endvidere var grisen tydeligt halt på venstre bagben.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.
Halebiddet vurderes ud fra foto, at være af ældre dato…”
Dyr nr. 3:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. mindst 60 kg legemsvægt gik grisen.
Det kunne ses, at grisen havde et halebid. Endvidere var grisen tydeligt halt på venstre bagben.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.
Halebiddet vurderes ud fra foto, at være af ældre dato…”
Dyr nr. 4:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 75 kg legemsvægt gik grisen.
Det kunne ses, at grisen havde et halebid.
Endvidere var grisen tydeligt halt på venstre forben, og brugte vægten på forparten som "løftestang”, når den skulle gå.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.
Halebiddet vurderes ud fra foto, at være af ældre dato...”
Dyr nr. 7:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 60 kg legemsvægt gik grisen…
Det kunne ses, at grisen havde en fortykket hale med halebid.
Endvidere var grisen springhalt på højre bagben, hvilket sås ved, at den ikke tog støtte på benet, når den gik, og ikke var i stand til at løfte benet, således at kloven slæbes over underlaget.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken, flygtede væk. Halebiddet vurderes ud fra foto, at være af ældre dato… Endvidere ses, at der er en hævelse ved haleroden, som er forenelig med, at der er en underliggende byld på dette sted.”
Af de fremsendte videoklip kan ses, at dyr nr. 7 på intet tidspunkt sætter højre bagben til jorden, og at det ikke kan følge med resten af flokken, da de løber ind i stalden.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 2-4 og 7 ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 7 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at dyr nr. 7 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 2-4 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 2-4 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5, 6, 8 og 10:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 5-6, 8 og 10 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5, 6, 8 og 10:
Dyr nr. 5:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 55 kg legemsvægt gik grisen…
Det kunne ses, at grisen havde et halebid. Endvidere var grisen tydeligt halt på venstre bagben.
Halen føltes hævet og hård og med normal hudtemperatur.
Ud fra kontrollørens fund, at halen er hævet og hård, vurderes halebiddet at være af ældre dato.”
Dyr nr. 6:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 50 kg legemsvægt gik grisen…
Det kunne ses, at grisen havde et halebid. Endvidere var grisen springhalt på venstre forben, hvilket sås ved, at den ikke tog støtte på benet, når den gik. Når der ikke blev gennet på grisen, lagde den sig straks.
Halen føltes hævet, hård og med normal hudtemperatur. Venstre forben havde normal hudtemperatur. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben yderligere, da den som en del af flokken, flygtede væk.
Ud fra kontrollørens fund, at halen er hævet og hård, vurderes halebiddet at være af ældre dato.”
Dyr nr. 8:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 50 kg legemsvægt gik grisen…
Det kunne ses, at grisen havde en fortykket hale med halebid. Endvidere var grisen springhalt på venstre bagben, hvilket sås ved, at den ikke tog støtte på benet, når den gik.
Haseleddet var tydeligt hævet, og hævelsen føltes hård med normal hudtemperatur. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og has nærmere, da den som en del af flokken, flygtede væk.
Ud fra kontrollørens fund, at hasen var med en tydelig hård hævelse med normal hudtemperatur, vurderes det, at der er tale om en ledbetændelse af ældre dato…
Størrelsen af venstre has i forhold til højre has medfører, at lidelsen vurderes at have en varighed på ikke under 2 uger.”
Dyr nr. 10:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 50 kg legemsvægt gik grisen.
Det kunne ses, at grisen havde en fortykket hale med halebid samt at den var halt på venstre bagben. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 5, 6, 8 og 10 ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 6 og 8 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 6 og 8 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 5 og 10 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 5 og 10 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 9, 11, 16 og 17:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 9, 11 og 16 og 17 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9, 11, 16 og 17:
Dyr nr. 9:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 9 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt…
Det kunne ses, at grisen havde en fortykket hale med halebid. Endvidere var grisen støttehalt på højre bagben.
I forbindelse med kontrollen blev halen undersøgt nærmere, hvorved det kunne konstateres, at den fortykkelse, der var af halen, var hård… Da halen er tydeligt fortykket, vurderes halebiddet at have en alder på ikke under 2 uger.”
Dyr nr. 11:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 9 andre grise á ca. 85 kg legemsvægt…
Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Endvidere kunne ses, at halen var tydeligt fortykket. I forbindelse med kontrollen blev halen undersøgt nærmere, hvorved det kunne konstateres, at den fortykkelse, der var af halen, var hård... Da halen er tydeligt fortykket og hård, vurderes halebiddet til at have en alder på ikke under 2 uger.”
Dyr nr. 16:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 9 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt…
Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Dyr nr. 17:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 9 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt…
Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 9, 11, 16 og 17 ”var opstaldet på spalter, hvor der ingen tildeling af strøelse var, grovfoder, rode/-beskæftigelse materiale eller adgang til løbegård”, og at de ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 9 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at dyr nr. 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 11, 16 og 17 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 11, 16 og 17 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 12 og 18-20:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 12 og 18-20 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 12 og 18-20:
Dyr nr. 12:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 11 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt…
Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Endvidere kunne ses, at halen var tydeligt fortykket.
I forbindelse med kontrollen blev halen undersøgt nærmere, hvorved det kunne konstateres, at den fortykkelse der var af halen, var hård… Da halen er tydeligt fortykket og hård, vurderes halebiddet at have en alder på ikke under 2 uger.”
Dyr nr. 18:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 11 andre grise á ca. 75 kg legemsvægt. Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Dyr nr. 19:
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 11 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt… Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Dyr nr. 20
”I en udleveringssti gik grisen, sammen med 11 andre grise á ca. 80 kg legemsvægt… Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 12 og 18-20 ”… var opstaldet på spalter, hvor der ingen tildeling af strøelse var, grovfoder, rode/-beskæftigelse materiale eller adgang til løbegård.” og ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 12 og 18-20 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 12 og 18-20 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 13-15:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 13-15 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 13-15:
Dyr nr. 13:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 50 kg legemsvægt gik grisen… Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Endvidere kunne ses, at halen var tydeligt fortykket, samt at der på halen var mindst 1 byld…
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Dyr nr. 14:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 70 kg legemsvægt gik grisen… Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Endvidere kunne ses, at halen var tydeligt fortykket.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Dyr nr. 15:
”Sammen med ca. 500 andre grise á ca. 70 kg legemsvægt gik grisen… Det kunne ses, at grisen havde en hale med halebid. Endvidere kunne ses, at halen var tydeligt fortykket.
Det var ikke muligt at undersøge grisens hale og ben nærmere, da den som en del af flokken flygtede væk.”
Af de fremsendte videoklip kan det ses, at dyr nr. 15 forsøger at undvige artsfællers forsøg på at bide det i halen.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 13-15 ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelige og let erkendelige. Deres situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst være sket ved, at de var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor de var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller var blevet aflivet.
Ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 13-15 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at dyr nr. 13-15 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 21:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris 21 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 21:
”I en aflastningssti gik grisen, sammen med 2 andre grise, som havde en legemsvægt på ca. 35 kg.
Grisen havde en legemsvægt på ca. 25 kg og var tydeligt halt på venstre bagben. Benet havde almindelig hudtemperatur. Når den stod stille, aflastede den tydeligt benet, ved ikke at sætte det til underlaget.
På den indvendige side af højre forknæ sås tillige en hævelse på ca. 7 cm. i diameter, hvorpå der ses yderligere en hævelse på 2-3 cm i diameter. Denne mindre hævelse var tydeligt mere rød end den store hævelse.
Ud fra foto og kontrollørens kliniske fund, vurderes den store fortykkelse at være arvævsdannelse efter en ledbetændelse… Dermed er hævelsens varighed af flere uger.
Den mindre hævelse, der føles blød og varm, vurderes at være en bylddannelse opstået i forbindelse med den underliggende kroniske ledbetændelse.
Grisen var indsat i aflastningssti ved dens lidelsers opståen, men der var efterfølgende ikke tilkaldt dyrlæge til dyret.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at dyr nr. 21 ikke var tilset af dyrlæge og behandlet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at dyret var flyttet til aflastningssti og var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, da der ikke sås væsentlig bedring.
Ved at være unddraget dyrlægetilsyn og behandling eller aflivning, finder Rådet, at dyr nr. 21 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at dyr nr. 21 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Forhold 2:
Spørgsmål 22:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisene i bedriften derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 22:
Af anmeldelse af 29. januar 2021 fremgår, at der ved tilsynet i besætningen d. 15. december 2020 endvidere observeredes følgende:
”… alle løbegårde og de indhegnede arealer var uhygiejniske. Løbegårdene var våde og beskidte af gødning, halm og urin. Indhegnede arealer var våde, bløde og optrådte, grisenes ben og haser sank ned i en blanding af mudder og gødning…”
Det fremgår endvidere, at ”I sektion 1 var der tørt strøelse i form af halm. I sektion 2 var der ikke tilstrækkelig tørt strøelse. Lejet var vådt og beskidt af gødning og urin… Der var enkelte områder hvor strøelsen var tør. Sektion 1 og 2 gik som et hold grise, men der var ikke nok tørt areal til at de alle kunne ligge ned samtidig. Det lugtede kraftigt og stærkt i stalden hvilket underbygger, at der sandsynligt var en høj koncentration af ammoniak i stalden.
Grisene var beskidte, ben og haser var helt sorte af gødningsrester.
I sektion 3,4 og 5 var der ligeledes heller ikke tilstrækkelig tørt strøelse. Lejet var vådt og beskidt af gødning og urin … Der var enkelte områder hvor strøelsen var tør. Sektion 3,4 og 5, gik som et hold grise, men der var ikke nok tørt areal til at de alle kunne ligge ned samtidig. I disse sektioner var der ligeledes en kraftig lugt i stalden af ammoniak, hvilket sandsynliggør en høj koncentration. Grisene var her ligeledes beskidte, deres ben og haser var helt sorte af gødningsrester.
I sektion 6 og 7 var opstaldet henholdsvis 12 og 10 stk. grise af 75-85 kg, i udleveringsstalde med fuldspalter. Disse grise var opstaldet uden tildeling af strøelse…”
De fremsendte foto understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være opstaldet i uhygiejniske løbegårde og indhegnede arealer, der var våde og beskidte af gødning, urin og halm, og være opstaldet i indendørsarealer, hvor der ikke var tilstrækkeligt tørt lejeareal til, at alle svin samtidig havde mulighed for at ligge på et tørt leje, og hvor ben og haser sank ned i gødning og mudder, og de fremstod beskidte, har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, og at de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 23:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 23:
Lægges svar ad 1-22 samt de tilsendte akter til grund, finder Rådet, at forholdene samlet set er groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, § 3 og § 18, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, dagældende dyreværnslovs § 1, § 2 og §3, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 11, stk. 2, § 50, stk. 1 og stk. 2, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved d. 15. december 2020 og i perioden op til denne dato på adressen, under udøvelse af erhverv, som besætningsejer af, at have udsat 1000-1500 grise for groft uforsvarlig behandling, nærmere således:
1) Grisenes opholdsrum og opholdsarealer var ikke indrettet på en måde, så dyrenes behov blev tilgodeset, idet grisene ikke havde adgang til tørt leje, hvor alle kunne ligge ned samtidig, ligesom alle løbegårde og indhegnede arealer var uhygiejniske, idet de var våde og beskidte af gødning, halm og urin, hvorved grisenes ben og haser sank ned i en blanding af mudder og gødning.
2) 21 syge grise fik ikke omgående passende behandling og gik blandt andre dyr, selvom de burde være anbragt i sygesti og burde være tilset af dyrlæge, alternativt være aflivet.
Retten lagde indledningsvis til grund, at kontrollen udført i tiltaltes besætning d. 15. december 2020 var udført på sædvanlig måde og under iagttagelse af den sædvanlige veterinærfaglige standard, da kontrolløren under foretagelse af kontrollen havde været i løbende kontakt med embedsdyrlægen, som efterfølgende havde gennemgået materialet og beskrevet det ud fra den faglige standard herfor.
Efter forklaringer fra kontrolløren og embedsdyrlægen sammenholdt med udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd og til dels tiltaltes egen forklaring, fandt retten det bevist, at 5 grise var behandlet groft uforsvarligt som beskrevet i tiltalen, og at resten af de opregnede 21 grise var blevet behandlet uforsvarligt som beskrevet, ligesom forholdene i bedriften med op til 1.000 grise måtte betegnes som uforsvarlig, idet grisenes behov ikke var blevet tilgodeset med hensyn til våde arealer og manglende sikring af tørre lejer til alle, også selv om det i den pågældende periode havde været kraftigt regnvejr. Retten fandt således tiltalte skyldig i det nævnte omfang.
Tiltalte blev straffet med bøde på 80.000 kr.
Forvandlingsstraffen var fængsel i 30 dage.