Rådet udtalte 5. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at besætningsejeren, ved at lade dyret gå i besætningen i ovennævnte periode og ved ikke at have aflivet dyret, har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 27. juni 2018:
”Dyret blev transporteret adskilt som skånetransport, og det blev løftet af lastbilen med lastbilens læsser. Dyret blev transporteret af transportvirksomhed …, og med … som chauffør.
Ved aflæsning konstaterede den tilstedeværende embedsdyrlæge, at dyret var støttehalt i middel grad på venstre ben og nødigt tog støtte på benet, hverken i gang eller hvile. Det sank sammen i venstre side, venstre baglår var voldsomt hævet, og over hævelsen var der muskelatrofi. Dyret var ellers i normal huld og alment upåvirket.
Efter aflivning konstaterede embedsdyrlægen, at der var et ældre komplet brud af venstre lårben, og knogleenderne var adskilt med ca. 5 cm. Knogleenderne var afrundede med bindevævsnydannelse, og der var massiv blødning i den omkringliggende muskulatur. Bruddet vurderedes på grund af brudendernes afrunding og bindevævsnydannelse at have haft en varighed af mindst 3-4 uger.”
Af bilag 11, Kontrol-Veterinær, vedrørende Fødevarestyrelsens opfølgende kontrol d. 13. august 2018 fremgår følgende:
”den 4. april 2018. Dyrlæge D-1 behandlede tyren for muskelskade med antibiotika og smertestillende. Den 16. april blev den genbehandlet, med diagnosen obs kraftigfibersprængning, og dyrlægen skriver, at den er i væsentlig bedring. Dyrlægen har sagt til dem, at den ikke havde brækket benet…
Ejer fortæller, at den blev opstaldet i eneboks, med et tykt lag strøelse og vand og foder i nærheden. Tyren kunne gå med let støtte på benet, og når den stod, stod den og løftede på benet…
Derfor blev tyren meldt til slagtning, og XXX skulle skyde den på stedet. Men pga varmen den dag kom den i skåneboks i stedet. ”
Af mailkorrespondance mellem besætningsdyrlægen og politiet fremgår følgende:
- ”Jeg undersøgte og behandlede tyr nr. … første gang den 4/4-18. På dette tidspunkt kunne tyren ikke rejse sig: ejer fortalte at den var faldet på gulvet i fællesboks med andre tyre. Tyren virkede almen vel 4/4-18 og jeg kunne ikke konstatere brud ved manipulation af benet.
- Jeg undersøgte tyren igen 16/4-18. På dette tidspunkt rejste tyren sig let. Tyren var almen vel og i god foderstand. Min fortsatte vurdering, at der ikke var noget brud
- I perioden 16/4 -17/5 var jeg flere gang i telefonisk kontakt med ”ejer” vedr. tyren. ”Ejer” kunne berette om fortsat god almentilstand.
- 17/5-18 var tyren ikke længere begrænset af slagtefrist, hvilket gjorde det muligt at slagte tyren.
…
Det er min opfattelse at dyret gennem forløbet er behandlet forsvarligt. Vi har med almindeligt anvendte metoder vurderet, at der ikke var tale om knoglebrud. Efter min vurdering har tyren ved brug af sit kraftige lårmuskulatur kunnet kompensere for knoglebruddet- …”
Af obduktionsattest af 1. juli 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”Præparat 1:
Præparatet omfattede et sagittalt gennemsavet knoglestykke bestående af den distale og craniale del af femur inklusiv trochlea (ledflade mod knæskallen). Præparatet målte ca. 21 x 12 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes fibrinøs belægning på trochlea og proliferation af synovialmembranen.
Præparat 2:
Præparatet omfattede et knoglestykke, hvis lokalisation ikke kunne bestemmes. Præparatet målte ca. 25 x 15 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes en frakturende med massiv knoglenydannelse med et omfang på flere centimeter.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra området med knoglenydannelse i præparat 2. Ved den histologiske undersøgelse fandtes nekrotiske knoglefragmenter, fibrin og blødning, I et større område fandtes blød callusdannelse med stedvis knoglenydannelse og endochondral ossifikation. Desuden fandtes massiv periostal knoglenydannelse belagt med nydannet bindevæv.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparat 1 er sæde for kronisk proliferativ og fibrinøs artritis. Baseret på den prolifererende synovialmembran vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
Forandringerne i præparat 2 er forenelige med en kronisk fraktur under opheling. Baseret på mængden af bindevæv, granulationsvæv og forekomsten af blød callus og knoglenydannelse vurderes forandringerne at have en alder på flere uger”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at tyrens situation for længst burde have været afhjulpet. Ud fra det foreliggende grundlag, burde dette bedst være sket ved, at den blev aflivet/nødslagtet, da skaden skete, eller senest da det blev klart, at den på trods af isolation i sygeboks, dyrlægetilsyn med behandling i form af smerte- og antibiotikabehandling, ikke blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig adfærd.
Rådet finder, at tyren under det lange sygdomsforløb i besætningen med et ikke immobiliseret brud på lårbensknoglen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke var været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at tyren har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, vurderer rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Har det betydning for besvarelse af spørgsmål 1 og 2, hvis det lægges til grund, at dyrlæge D-1 har tilset dyret den 4. og 16. april 2018 - og ikke konstateret brud?
Svar ad 3:
Nej. Se svar ad 1.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejeren ved at lade det pågældende dyr transportere til slagteriet har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 4:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at tyren, ved at blive læsset og transporteret, uagtet at det af slagteattesten fremgår, at den ikke var egnet til levende transport, har været udsat for højeste grad af smerte lidelse, angst, og væsentlig ulempe omsorgsfuldt.
Rådet finder, at tyren ved at blive læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Har det betydning for rådets besvarelse i spørgsmål 4 og 5, at dyret er transporteret som skånetransport - adskilt fra andre dyr og med et tykt lag strøelse?
Svar ad 6:
Nej. Uagtet at tyren blev transporteret som skånetransport - adskilt fra andre dyr og med et tykt lag strøelse - har den været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 3.
Spørgsmål 7:
Kan 1-2 timers skånetransport have forværret dyrets tilstand væsentligt?
Svar ad 7:
Rådet finder det sandsynligt, at dyrets tilstand er blevet forværret under transporten.
Spørgsmål 8:
Såfremt der er udfærdiget slagteattest, må et dyr så transporteres?
Svar ad 8:
Såfremt det som i dette tilfælde fremgår, at dyrlægen har vurderet, at dyret ikke er egnet til levende transport, finder Rådet ikke, at dyret må transporteres levende.
Spørgsmål 9:
Finder rådet, at transportøren ved at lade det pågældende dyr transportere til slagteriet har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og forsvarligt, herunder undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?
Svar ad 9:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at tyren, ved at blive læsset og transporteret, uagtet at det af slagteattesten fremgår, at tyren ikke var egnet til levende transport, har været udsat for højeste grad af smerte lidelse, angst, og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at tyren ved at blive læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 3.
Spørgsmål 10:
Såfremt spørgsmål 9 besvares bekræftende, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 10:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 11:
Har det betydning for rådets besvarelse i spørgsmål 9 og 10, at dyret er transporteret som skånetransport - adskilt fra andre dyr og med et tykt lag strøelse? (samme som spørgsmål 6)
Svar ad 11:
Se svar ad 6.
Spørgsmål 12:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 12:
Rådet skal henvise til Rådets udtalelse af 17. marts 2006 vedrørende behandling af lemmefrakturer hos kalve/unge kreaturer samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Besætningsejer/transportør tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og stk. 12, jf. §§ 2 og 3 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 1,2, 9 og 11, jf. §§ 1 og 2) og artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a i transportforordningen, jf. § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende § 35, stk. 1, nr. 1), i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, samt § 22, stk. 1 og 2, jf. § 5, (dagældende § 19, stk. 1, jf. § 5) i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ved fra primo april 2018 og frem til den 17. maj 2018 og efterfølgende i forbindelse med transport, under udøvelse af erhverv som besætningsjer/transportør, at have behandlet en tyr groft uforsvarligt, idet tyren under et langt sygdomsforløb i besætningen med et ikke immobiliseret brud på lårbensknoglen på venstre bagben blev udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke var blevet behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, idet tyrens situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, samt ved at have ladet tyren transportere til slagteri, selv om tyren var støttehalt i middel grad på venstre bagben og ikke var transportegnet, hvilket fremgik af tyrens slagteattest.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.