2021-24-0151-00098

Et kreatur med et indgroet venstre horn blev transporteret til slagteriet

15-12-2021

Skrivelse af 28. april 2021 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89137-00006-19).
Et kreatur med et indgroet venstre horn blev transporteret levende til slagteriet. Dyret var ikke separeret fra de andre dyr under transporten. Besætningsejeren oplyste, at hans dyr fik afkortet hornene, når de var ca. 2 måneder gamle. Han havde været bevidst om, at hornet voksede forkert, men ikke at det var begyndt at vokse ind i hovedet.

Rådet udtalte 15. december 2021:

Spørgsmål 1:

Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen anførte om, at hornet er vokset ind i vævet i mindst flere uger, idet det tager tid for horn at vokse 2 cm.?

Spørgsmål 2:

Må det indgroede horn antages at have været let erkendeligt for besætningsejer i flere dage op til transporten og også let erkendeligt for besætningsejer og chaufføren på tidspunktet for pålæsningen?

Spørgsmål 3:

Var koen transportegnet i den anførte tilstand?

Spørgsmål 4:

Såfremt spørgsmål 3 besvares afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af koen fra besætningen til slagteriet efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.

Svar ad 1-4:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 18. februar 2019:

”... Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret med Ckr nummer … havde et indgroet horn på venstre side af hovedet og blev transporteret sammen med andre dyr. … Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr (Ckr nummer …)  kunne det konstateres, at dyrets horn på venstre side af hovedet voksede ind i hovedet på dyret. Det kunne konstateres, at der var hævelse af vævet, hvor hornet trængte ind i huden og underliggende væv, samt der var betændelse omkring hornet. Der var således tale om et alvorligt åbent sår. Dyret har haft et konstant tryk fra hornet, som har medført irritation og smerte for dyret. Dyret var meget uvillig til at lade sig berøre i hovedet og var dermed vanskelig at undersøge i levende live. Det var på denne baggrund vanskelig at vurdere graden af smerte. Efter slagtning kunne det konstateres, at hornet gik ca. 2 cm. ind i det underliggende væv og var vokset helt ind til den underliggende knogle. Det vurderes, at hornet er vokset ind i vævet i mindst flere uger, idet det tager tid for horn at vokse 2 cm. Lidelsen har været erkendeligt og synligt for besætningsejer i flere uger forud for afsendelse til slagteriet, da det har været synligt, at hornet voksede ind i huden. Desuden vil det have været synligt forud for, at hornet er vokset ind huden, at dette ville ske pga. hornets placering og retning. Det vurderes, at lidelsen også har været erkendeligt og synligt over for chaufføren og besætningsejeren i forbindelse med pålæsning af dyret til transporten.”

Følgende fremgår af sektionsattest af 15. marts 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:

”Præparatet målte ca. 30 cm i længden, ca. 12 cm i bredden og ca. 23 cm i højden. Ved inspektion af præparatet fandtes det venstre horn at være krumt og spidsen (apex) var vokset ind i hovedet ca. 4 cm ventrocaudalt for det venstre øje, i regionen for musculus zygomaticus auricularis og den proximale tilhæftning af musculus masseter. Der var ved modtagelsen lavet indsnit i huden ved spidsen af det indgroede horn. I huden underliggende spidsen af det indgroede horn fandtes en ulceration, der målte ca. 3 cm i diameter og ca. 2 cm i dybden. Ulcerationen var delvist dækket af granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Der blev udtaget væv til histologi fra hudulcerationen og muskulaturen under det indgroede horn (apex). Ved den histologiske undersøgelse fandtes en granulerende ulceration med underliggende granulationsvæv og massiv infiltration af makrofager, samt ekssudation med neutrofile granulocytter på overfladen. I muskulaturen fandtes massiv ekstracellulær infiltration med markofager og neutrofile granulocytter, samt massiv intramuskulær fibrosering foreneligt med muskelatrofi. Yderligere blev præparatet afkogt således at knoglestrukturer omkring det indgroede horn kunne inspiceres. Ved inspektion af kranieknoglerne fandtes atrofi af arcus zygomaticus med en konkavitetsdannelse, der målte ca. 1,2 cm i længden, ca. 0,5 cm i bredden og ca. 0,2 cm i dybden, hvor ud for hornspidsen (apex) fandtes. Huden ventrocaudalt for venstre øje, i relation til det indgroede horn, er sæde for en ulceration som på baggrund af mængden af granulationsvæv vurderes at have en alder på flere uger. Forandringerne i muskel- og knoglevæv underliggende spidsen (apex) af det indgroede horn, viste muskel- og knogleatrofi, hvilket vurderes at have en alder på adskillige uger”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koens situation har stået på i flere uger og for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved fjernelse af horn/hornspids. Lidelsen har været tydelig og let erkendelig, hvilket understøttes af det vedlagte billedmateriale. Koen har således ikke været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov, og den har under sygdomsforløbet i besætningen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse og angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at koen, ved at gå i besætningen i flere uger med indgroet horn, der var trængt ned i hud og underhud og med konkavitetsdannelse i den underliggende knogle, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet finder endvidere, at koen, ved ikke at være transporteret adskilt, har været udsat for risiko for, at skubben fra andre kreaturer samt at deraf følgende stød imod dyrene eller transportvognens sider kunne påføre koen betydelig smerte, lidelse og væsentlig ulempe.

Rådet finder endeligt, at koen under transporten til slagteriet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 5:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.

Svar ad 5:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 (transportforordningen) artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i flere uger i sit erhverv som besætningsejer at have været ansvarlig for at en ko, som havde et indgroet horn, der gik 2 cm ind i det underliggende væv, der medførte konkavitetsdannelse i den underliggende knogle og et alvorligt åbent og betændt sår, blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet han undlod at sørge for, at koen straks blev afhornet, ligesom han d. 15. februar 2019 lod koen transportere til slagteri, uden at den var adskilt fra de øvrige dyr.

Afgjort ved bødeforelæg på 7.500 kr.

Bøden blev nedsat som følge af lang sagsbehandlingstid fra 20.000 kr. til 7.500 kr.

Vognmandsfirmaet var sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 1, nu dyrevelfærdslovens § 2, og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nu § 37, stk. 1, jf. transportforordningen.

Firmaet blev påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da videre forfølgning af sagen ikke kunne ventes at føre til, at en domstol ville finde vognmandsfirmaet skyldig, idet forholdet i mellemtiden måtte anses for at være strafferetligt forældet.