2020-24-0152-00383

Et slagtesvin med sår på et stort brok blev transporteret som skånetransport til slagteriet sammen med tre andre dyr med brok

13-07-2021

Udateret skrivelse fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00064-20).
Et slagtesvin med sår på et stort brok blev transporteret til slagteriet. Slagtesvinet blev transporteret som skånetransport sammen med tre andre dyr med brok. Besætningsejeren oplyste, at der havde været fokus på dyret, men at man ikke havde set, at der var sår på broksækken. Chaufføren oplyste, at han ikke havde set, at der var sår på broksækken.

Rådet udtalte 13. juli 2021:

Spørgsmål 1:

Har slagtesvinet et brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.

Spørgsmål 2:

Har slagtesvinet i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1-2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 14. april 2020:

”Dyret med brokket var transporteres adskilt fra øvrige dyr på bilen, og kom ind sam­tidig med yderligere 3 slagtesvin med store brok. Chaufføren tilspurgte undertegnede embedsdyrlæge om de skulle drives ind adskilt fra hinanden, men fik at vide, at de gerne måtte komme ind i stalden samtidigt…

Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret hav­de et stort navlebrok som blev vurderet til at måle mindst 15 cm i diameter, og som var kompliceret af to sår på undersiden af broksækken, placeret lidt til venstre for midtlinjen. Slagtesvinet havde et normalt almenbefindende og var normal af huld. Ved berøring fandtes brokket at være blødt og reponerbart, dog kunne der mærkes hårde bindevævsrande ved de to sår, se foto nr. 1-5 i bilag 2.

Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes det ene sår at være af en størrelse på 5 cm x 7 cm og var belagt af granulationsvæv, se foto nr. 7-9 i bilag 2. Det andet sår var væsentlig mindre og målte ca. 1 cm x 1 cm, placeret foran på broksækken, se foto nr. 7-9 i bilag 2…

Ved undersøgelse efter den slagtemæssige proces fandtes det store sår stadig at måle ca. 5 cm x 7 cm. Selve granulationsvævet var fjernet under den slagtemæssige be­handling, men bindevævet placeret nedenunder var tydeligt at erkende, se foto nr. n- 14. Selve mængden af bindevæv under granulationsvævet blev udmålt til ca. 8 mm, se foto nr. 15 i bilag 2.”

Følgende fremgår af sektionsattest af 4. november 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund:

”… Præparatet omfattede et hudstykke fra den ventrale del af bugen i relation til præputialåbningen…

Præparatet målte samlet ca. 73 x 30 cm.

Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på ca. 6,5 cm og en diameter på ca. 18 cm. Udposningen fandtes caudalt for præputialåbningen og i relation til fire dievorter. På udposningen fandtes to ulcerationer. Ved modtagelse var der lavet indsnit på udposningen gennem den største af ulcerationerne.

Den største ulceration fandtes deklivt på udposningen og målte ca. 6 x 5,5 cm, og var i niveau med den omkringliggende hud. Den anden og mindre ulceration var placeret lateralt på venstre side af udposningen, målte ca. 1,5 x 1,2 cm og var dækket af en nekrotisk sårskorpe med vævstab perifært rundt i kanten af såret.

Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk.

Under den største ulceration fandtes ca. 0,4 cm nydannet bindevæv, og under den mindre ulceration ca. 0,2 cm granulationsvæv og herunder ca. 1,5 cm nydannet bindevæv.

Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af læsionerne til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i begge sår, bestående af massiv infiltration med neutrofile granulocytter og makrofager, samt granulationsvævsdannelse med begyndende modning til bindevæv profund i sårene.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og to ulcerationer, én på dettes mest deklive overflade og én lige lateralt herfor.

Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes ulcerationerne på udposningens overflade at have en alder på ikke under en uge.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et brok med komplikationer i form af sår ventralt på broksækken. 

Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.

Lægges ovennævnte samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dets situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.

Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder da, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Har slagtesvinet været egnet til transport? Svaret bedes begrundes.

Spørgsmål 4:

Har slagtesvinet været egnet til skåne transport adskilt fra de andre dyr?

Spørgsmål 5:

Har slagtesvinet ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 6:

Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 3-6:

Rådet anser slagtesvin med store brok med sår på broksækken, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne dyr skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.

Lægges svar ad 1-2 samt medsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til skånetransport /transport. 

Rådet finder, at slagtesvinet, som blev transporteret med skånetransport ikke skulle have været transporteret levende til slagtning.

Svinet har under læsning og transport været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.

Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste som kan findes på www.detvetsund.dk.

Spørgsmål 7:

Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 7:

Rådet finder på baggrund af embedsdyrlægens anmeldelse og af sektionsattesten ikke anledning til at vurdere, at læsionen/tilstanden er forværret under transporten.

Afgørelse:

Der var to tiltalte i sagen.

Besætningsejer/transportør:
Påtalen blev opgivet, idet anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke fandt, at det ved en domstol ville kunne bevises, at virksom­heden var skyldig i sagen.

Chauffør:
Påtalen blev opgivet, idet anklagemyndigheden fandt, at sagens gennemførelse ville medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke stod i rime­ligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald ville kunne forventes idømt.