Rådet udtalte 23. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Om …, eller dennes ansatte, ved at have aflivet dyret på den beskrevne måde, derved har undladt at skåne dyret for undgålig smerte, psykisk belastning eller lidelse.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. september 2020:
”Da embedsdyrlægen er klædt om, går hun ud til stikkestien. Her venter hun et øjeblik på at passere under kæden og da hører embedsdyrlægen et slagtesvin skrige. Embedsdyrlægen prøver at lokalisere lyden, og kan tydeligt høre skrig fra et slagtesvin selvom hun har høreværn på. Embedsdyrlægen bliver hurtigt klar over, at skriget ikke kommer fra et slagtesvin ude i stalden, men fra et af de opkædede slagtesvin foran hende på kæden. Det pågældende slagtesvin hænger kædet op i sit ene bagben mellem andre slagtesvin, og skriger flere gange. Der er ikke tale om gispelyde eller andre lyde, som kan forekomme i forbindelse med CO2 bedøvelse, men en gentagen højlydt skrigen, som kendetegner et helt normalt ’’grisehyl”. Dette hører embedsdyrlægen tydeligt igennem høreværnet, klokken er nu ca. 07:45.
Embedsdyrlægen råber op og gestikulerer til slagteriets personale, at nogle skal få fat i en boltpistol og skyde pågældende gris, men ingen reagerer, hverken medarbejderen som stikker dyrene eller de to personer som hænger dyrene op i kæder.
Embedsdyrlægen passerer nu under kæden og står nu med fronten mod medarbejderen som stikker dyrene og har øjenkontakt med vedkommende. Embedsdyrlægen forsøger at gøre medarbejderen opmærksom på det utilstrækkeligt bedøvede slagtesvin, men slagteriarbejderen fortsætter med at stikke dyrene, og stikker ligeledes det utilstrækkelige bedøvede slagtesvin manuelt. Herefter kører dyret videre ind til den slagtemæssige behandling.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Når dyr er bedøvet med henblik på efterfølgende aflivning, skal det afblødes hurtigst muligt ved overskæring af de to halspulsårer eller de blodkar, som de udløber af, og det skal det forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke blev aflivet veterinærfagligt korrekt, idet svinet ikke var bedøvet, da det blev ophængt i kæde og der foretoges indstik og afblødning. Svinet har således ikke været bevidstløst og uden smerteopfattelse, da det blev stukket og afblødt.
Rådet finder, at slagtesvinet, ved at være ophængt i kæde, stukket og afblødt uden at være bedøvet, har været udsat for en højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald finder rådet da, at dyret i forbindelse med aflivningen eller dermed forbundne aktiviteter, ikke er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyret derved har været udsat for uforsvarligt, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev påtaleopgivet, idet anklagemyndigheden efter gennemgang af beviser og efterforskningsresultater i sagen fandt, at der ikke under en straffesag ville kunne føres det til domfældelse fornødne bevis for, at der var sket en overtrædelse af dyreværnsloven eller aflivningsforordningen.