Rådet udtalte 11. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Har dyr nr. 1 da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår anmeldelse af 13. marts 2020:
”I en smal sygesti i drægtighedsstalden befandt sig en so på godt 2 år som var drægtig 4. gang med individnummer … (Foto 1). Soen kunne ikke rejse sig ved egen hjælp og vokaliserede (smerteytring) når hun prøvede at rejse sig (video 1). Når hun blev hjulpet op at stå ved personalets støtte af bagpartiet, havde hun svært ved at komme op på forbenene og vokaliserede (video 2). Endvidere virkede hun ustabil på bagpartiet og gik kun få usikre skridt, for hun sank hurtigt sammen igen (video 2).
Det fremgik af medicinoptegnelserne, at soen senest var behandlet 21/10 - 23/10 2019 med "Norodine” og smertestillende (foto 2), dvs. 7 uger forud for kontrolbesøget. Dyret havde ingen behandling modtaget siden.
Ud fra den kliniske undersøgelse vurderede undertegnede embedsdyrlæge, at soen havde et problem i såvel forben som bagpartiet.
De to staldfolk oplyste spontant, at det var planen at bringe soen til faring og aflive hende umiddelbart efter.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge, da det ved de daglige tilsyn blev klart, at behandlingen d. 21. – 23. oktober 2019 ikke havde den ønskede effekt, så soen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis i den resterende drægtighedsperiode, eller aflivet før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse og uforeneligt med videre ophold i besætningen.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen, under det lange sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Har dyr nr. 2 da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af anmeldelse af 13. marts 2020:
”Gris nummer … på 70-75 kg befandt sig i en almindelig sti med betonunderlag i poltestalden (foto 3). Dyret var springhalt på VF og havde en fast hævelse ud for venstre albueled (se video 3). Grisen var behandlet i to perioder af hver tre dage 21-23. november 2019 samt 4-6. december 2019. Eftersom kontrolbesøget fandt sted 11. december så var seneste behandling afsluttet 5 dage forud for besøget.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det, ud over at blive behandlet, straks var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti. Da det ved de daglige tilsyn blev klart, at tilstanden ikke bedredes væsentligt og behandlingen d. 21. – 23. november 2019 ikke havde den ønskede effekt, så svinet blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde svinet have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svin …. har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har dyr nr. 3 da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Af anmeldelse af 13. marts 2020 fremgår følgende:
”Gris nummer … på 70-75 kg befandt sig i en almindelig sti med betonunderlag i poltestalden, (Foto 4). Dyret havde svært ved at rejse sig på forbenene, og foretrak at kravle rundt på forknæene. Blev grisen hjulpet op på benene lagde den sig kort efter ned igen (video 4). Grisen var senest behandlet 9-11. december 2019.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Da det ved de daglige tilsyn blev klart, at tilstanden ikke bedredes væsentligt i løbet af en uge, burde svinet have været aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svin … har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Har dyr nr. 4 da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af anmeldelse af 13. marts 2020:
”I klimastald nr. … gik en gris på ca. 15 kg i en almindelig produktionssti. Grisen havde et brok på ca. 13 cm med et cirkulært sår i bunden på ca. 2 cm i diameter. Såret havde granulationsvæv og begyndende kantdannelse (Foto 5,6,7, Video 5)”
Det fremgår af sagsoplysningerne, at embedsdyrlægen vurderede, at såret havde en alder på 3-4 dage.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok og/eller brok med sår straks skal flyttes til korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke bedres, skal dyrene aflives eller tilses af en dyrlæge.
Rådet finder endvidere, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, hvor det løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering, eventuelt tilset af en dyrlæge, og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, jf. § 50 (dagældende Dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, jf. bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5.