Rådet udtalte 14. oktober 2021:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade dyrene med lemmelidelser (gris 1 og 5) gå i besætningen igennem nogen tid som beskrevet, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet d. 13. august 2020 foretog et 5. kontrolbesøg i sigtedes 3 svinebesætninger. Ved besøget konstateredes:
Vedrørende gris 5:
”Fravænnet broget gris ca. 6 kg og betydeligt mindre end de øvrige dyr i stien som tegn på, at grisen har haft svært ved at klare sig i stien. Grisen var ude af stand til at tage støtte på højre bagben og humpede derfor rundt på 3 ben med krummet ryg. Ud for højre hofteled havde grisen en stor, fast og ikke varm hævelse. Grisen var let slinger, havde skæv hovedholdning og var påvirket alment, idet den fremstod nedtrykt og svækket med tilbagelagte ører. Den var afmagret med tydelig markeret rygsøjle. Grisen var opstaldet i en almindelig produktionssti (klimastald 81,1. sti t.v.) sammen med ca. 25 andre dyr i en sti uden blødt underlag. Grisene var tildelt lidt halm på gulvet, men ikke i en grad, så det udgjorde et blødt underlag for dyrene.
… oplyste, at grisen var færdigbehandlet for ledbetændelse 2 dage tidligere men kunne ikke fremvise optegnelser
Veterinærfaglig vurdering: Det vurderes, at hævelsen i højre bagben skyldtes kronisk ledbetændelse med svære sygdomsmæssige forandringer i led og omgivende væv. Tilstanden kan være kompliceret af andre infektioner. Ud fra hævelsens omfang vurderes det, at lidelsen har stået på i uger og været forbundet med svære smerter for dyret. Det vurderes også, at grisen fra sygdomsstart burde være placeret i en sygesti med blødt underlag og mulighed for ro og hvile. Grisen har muligvis været i behandling for lidelsen på et tidligere tidspunkt.”
Vedrørende gris 1:
”Gris ca. 30 kg. opstaldet i mindre sti for sig uden blødt underlag. Stien oplyses at være en sygesti. Grisen lå i sideleje i stien, og var uvillig til at rejse sig. Da grisen rejste sig, var den springhalt på både højre for- og højre bagben. Grisen havde svært ved at holde balancen, og måtte læne sig op ad staldinventaret. Grisen lagde sig hurtigt ned igen. Grisen var nedstemt, men ved normalt huld. Ved undersøgelse af højre forben virkede grisen tydeligt smertepåvirket. Der var en kold, fast og hård hævelse ved forknæet (carpalleddet). Ved undersøgelse af højre bagben forekom benet koldere end det venstre. Der var ingen synlig hævelse, og årsagen til haltheden i højre bagben kunne ikke umiddelbart lokaliseres. …
Veterinærfaglig vurdering: Det vurderes, at hævelsen ved højre forknæ skyldtes kronisk ledbetændelse med forandringer i led og omgivende væv. Ud fra hævelsens karakter vurderes det, at lidelsen har stået på i mindst en uge. Det vurderes også, at grisen skulle have været opstaldet i korrekt indrettet sygesti med blødt underlag og modtaget en passende behandling og rettidig aflivning. Lidelsen i højre bagben kunne ikke lokaliseres, og det kunne ikke fastslås, om der var tale om akut eller længerevarende skade og halthed.”
Efterfølgende blev hele gris 5 samt relevant præparat fra gris 1 indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND. Af sektionsattesten af 15. januar 2021 fremgår følgende:
Vedrørende gris 5:
”højre lårben var sæde for en kronisk, purulent osteomyelitis (knoglemarvsbetændelse) med opbrud til hofteleddet og sekundært her til en kronisk, purulent artritis (ledbetændelse) i højre hofteled. Baseret på tykkelsen af det periartikulære, nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
Lungerne og var sæde for en kronisk, fokal, apostematøs pneumoni (lungebetændelse) med sekundær kronisk, fibrøs, adhæsiv pleuritis (lungehindebetændelse). Venstre mellemøre var sæde for en kronisk purulent otitis media (mellemørebetændelse). Forandringerne i knogle, led og lunger er forenelige med, at grisen havde pyæmi.”
Vedrørende gris 1:
”På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at den 2. metacarpal knogle i højre forben og hofteleddet i højre bagben er sæde for henholdsvis en kronisk, purulent osteomyelitis (knoglemarvsbetændelse) med sænkningsabscessdannelse og en kronisk, fibrinøs artritis (ledbetændelse) med periartikulær bindevævsdannelse. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at der langt tidligere burde have været foretaget en nærmere vurdering af svinenes tilstand samt foretaget videre foranstaltninger til afhjælpning af deres situation herunder vurdering af, om svinene skulle have været aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at opholde sig henholdsvis i en sti sammen med 25 artsfæller og i en ikke korrekt indrettet sygesti, har svinene igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De arealer, hvor svinene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at svin 1 og 5 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 2:
Har det betydning for vurderingen, om et eller begge dyr forudgående har været i behandling som beskrevet af medarbejderen.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade gris 5 (hjernebetændelse) og 16 (ballongris) gå i besætningen igennem nogen tid - uden straks at lade de formodentligt uhelbredeligt syge dyr aflive - derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Vedrørende gris 5, se svar ad 1.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af ledsagende billedmateriale af gris 16:
”grisen var opstaldet i en sygesti indrettet på gangarealet i slagtesvinestald 31 sammen med 2 andre dyr. Den ene gris var en selvdød ballongris og den anden en mager men frisk mindre gris. Gris 16 havde stærkt udspilet bug, strittende pels og var desuden afmagret med markeret rygrad og ribben (ballongris),…
Veterinærfaglig vurdering:
Gris 16 havde status af ”ballongris”, som er en kronisk sygdomstilstand karakteriseret ved opspilet bug og afmagring. Tilstandens primære årsag kendes ikke men formodes at skyldes en kronisk mave-tarmlidelse, som forårsager opspilede tarmafsnit, dårlig foderudnyttelse, evt. diarre, afmagring og utrivelighed. Det vurderes også, at grisens tilstand var kronisk og uhelbredelig, og at det ville medføre unødig lidelse for dyret at lade det leve. Det vurderes, at grisen burde være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 16 med stærkt udspilet bug, strittende pels og afmagret med markeret rygrad og ribben på et langt tidligere tidspunkt burde have været nærmere undersøgt, behandlet sufficient og anbragt i passende indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har gris 16 været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor svinet opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet vedrørende gris 16 som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade brokgrisene - uden sår (gris 3, 4, og 2) gå i besætningen igennem nogen tid - uden at dyrene var placeret i passende sygesti, med blødt underlag, derved har derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene.
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af ledsagende billedmateriale, at gris 3 og 4 ”var opstaldet i første sti i sygestalden ved indgang til stalden. I alt var der 16 dyr i stien. Gris 3 og 4 (begge ca. 60 kg) havde store og spændte navlebrok (ca. 15 cm i diameter). Der var indlagt 2 gummimåtter i stien, men måtter og lejeareal var tilsølet og vådt af gødning og urin.” … gris 2, ” ca. 35 kg. opstaldet i almindelig produktionssti, sti 2. tv. med ca. 25 grise i stien. Grisen havde et stort navlebrok på ca. 14 cm. Grisen var alment upåvirket, og broksækken vurderedes til at være intakt uden sår eller skader.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 3 og 4 med store navlebrok, ved at opholde sig i en sygesti med måtter og lejeareal tilsølet af gødning og urin og gris 2 med et navlebrok på 14 cm og ophold i en almindelig produktionssti sammen med ca. 25 artsfæller, alle har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor svinene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet vedrørende gris 3, 4 og 2 som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade brokgrisene med sår (gris 7 og 8) gå i besætningen igennem nogen tid, uden at placere dyrene i passende sygesti med, blødt underlag, tilkalde dyrlæge eller lade dyrene aflive derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene.
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af ledsagende billedmateriale, at ”gris 7 og 8 var opstaldet i 2. sti t.v. i klimastald 88 sammen med 16 andre dyr i en sti med vådt og tilsølet leje. Der var indlagt 2 gummimåtter i stien, som var våde og beskidte. I stien var der overbelægning dvs. at dyrene gik for tæt.”
Gris 7 var en ”fravænnet gris med en vægt på ca. 45-50 kg. Grisen havde et spændt navlebrok målt til ca. 15x17 cm. Der var 3 forskellige typer sår på broksækken: Et formodet trådsår på venstre side ca. 2 cm langt, et formodet slidsår på venstre side ca. 2 cm og et formodet slidsår i bunden af broksækken på ca. 2 cm. Grisen var indfalden i bugen som tegn på begyndende mistrivsel.”
Gris 8 var en ”fravænnet gris med en vægt på ca. 30 kg. Grisen havde et spændt navlebrok målt til 14x7 cm med et formodet slidsår i bunden af broksækken på ca. 2 cm. Såret havde granulationsvæv og afrundede kanter. Grisen var indfalden i bugen som tegn på begyndende mistrivsel.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris 7 og 8 med større brok med sår på broksække, ved at være opstaldet sammen med 16 andre artsfæller i en overbelagt sti med vådt og tilsølet leje på et langt tidligere tidspunkt burde have været flyttet til korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, underkastet en nærmere undersøgelse, behandling, eller aflivning. Ved undladelse heraf har svinene igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor svinene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at gris nr. 7 og 8 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade grisen med halebid (gris 9 - 14) gå i besætningen i almindelig produktionssti igennem nogen tid med de beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene.
Svar ad 6:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af ledsagende billedmateriale, at:
Grisene 9-14 ”var opstaldet i 5. sti t.h. i slagtesvinestald 51 i en almindelig produktionssti. Der var i alt 22 grise i stien, og dyrene var ikke tildelt nogen form for rode- og beskæftigelsesmateriale. Gris 9-14 var større slagtesvin, som alle havde ældre, ikke afhelede halesår. Halesårene havde rødt og blødende arvæv (granulationsvæv), og flere af halestumperne var betændte.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene 9-14 med ældre, ikke afhelede halesår med betændte og blødende arvæv, ved at være opstaldet sammen med andre artsfæller i almindelig produktionssti på et tidligere tidspunkt burde være underkastet en sufficient undersøgelse, behandling og anbragt i korrekt indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har svinene igennem længere tid været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor svinene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene for svin 9-14 som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 7:
Har det betydning for vurderingen, om grisene 2-3 dage forinden kontrolbesøget havde været i behandling.
Svar ad 7:
Nej.
Spørgsmål 8:
Finder rådet, at besætningsejer eller dennes ansatte ved at lade dyrene med ørelidelser (gris 7 - 11) gå i besætningen igennem nogen tid med beskrevne lidelser, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene.
Svar ad 8:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020 samt af det ledsagende billedmateriale vedrørende:
Gris 8: ”Grisen var under middel i huld med begyndende afmagring med tydelig markering af rygsøjlen, og grisen var mindre end stifællerne. Grisen stod med krummet ryg og hang med hovedet og var synlig nedstemt. Grisen lagde sig hurtigt ned igen i det fjerneste hjørne i stien. Grisen havde øresår på begge ørespidser, og højre øre var ydermere rødt, ømt og varmt, som tegn på aktuel infektion.”…
Gris 9: ”Grisen var almindelig i huld, og ikke synligt nedstemt ved gennemgang af stien, men lagde sig hurtigt ned efter endt undersøgelse. Grisen havde øresår på ørespids og ved ørebasis på begge ører med frisk blødning. Der sås reparationsvæv (granlulationsvæv) på steder, hvor sårskorpen var faldet eller skrabet af. Herudover var venstre øre varmt, tungt og ømt og væsentligt forstørret i omkreds i forhold til højre øre, som tegn på elefantiasis/elefantøre (betændelse i lymfekarrene).”…
Gris 7, 10 og 11: ”Alle 3 grise havde øresår af varierende grader på ørespids og ørebasis. For alle 3 grise var der større eller mindre områder, hvor sårskorperne var faldet af dele af sårområdet, og dermed blottelse af blødende reparationsvæv.”…
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 5 beskrevne svin (7-11), der opholdt sig blandt ca. 20 andre artsfæller, med varierende grader af øresår på et tidligere tidspunkt burde være underkastet nærmere undersøgelse, behandling og anbragt i korrekt indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har svinene 7, 10 og 11 været udsat for en betydelig grad og svinene 8 og 9 for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor svinene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at svinene 7, 10 og 11 har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Rådet finder, at svinene 8 og 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 9:
Finder rådet at aflivningen af de 5 grise som beskrevet på side 14 i anmeldelsen har skånet dyrene for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivningen og dermed forbundne aktiviteter.
Svar ad 9:
Nej. Rådet finder, at skydning med boltpistol alene kan anvendes som bedøvelsesmetode, som skal følges op af aflivning ved afblødning eller rygmarvsstødning.
Spørgsmål 10:
Finder rådet at de 5 dyr ved at blive aflivet som beskrevet side 14, derved er blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald, finder rådet da at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af dyrene eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 10:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. november 2020, at en medhjælper efter gennemgangen af besætningen aflivede 5 grise ved skud i panden med boltpistol. Grisene blev efterladt på udleveringsrampen uden forinden at være afblødte, idet halsområdet fandtes intakt og uden skader. Ved undersøgelse fandtes dyrene døde.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne svin, ved ikke straks efter bedøvelse ved skud i panden med boltpistol at være blevet afblødt ved sufficient overskæring af halspulsårerne eller ved rygmarvsstødning, har været udsat for mindst høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, da det ved den beskrevne fremgangsmåde ikke er sikret, at dyrene er blevet aflivet så hurtigt og smertefrit som muligt. Rådet finder, at de beskrevne svin har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 2 og 13, stk. 1.
Spørgsmål 11:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger
Svar ad 11:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt § 25 mfl. samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat i alt 20 dyr for uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling og/eller undladt at sikre, at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i at sikre at syge dyr blev håndteret dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Blandt de syge grise fandtes bl.a. en gris med knoglemarvsbetændelse og ledbetændelse, en gris med hjernebetændelse, en gris med stærkt opspilet mave (ballongris), en gris med elefantøre, grise med halebid, grise med betydeligt navlebrok med sår, m.m. alle uden at dyrene var tilset af dyrlæge, behandlet eller aflivet, herunder opstaldet med vådt tilsølet leje på for lidt plads og uden rodemateriale. Dertil havde besætningsejer undladt at sikre at ansatte var korrekt og tilstrækkeligt instrueret i håndtering og aflivning af grise, idet den ansatte aflivede fem grise ved skydning med boltpistol uden efterfølgende afblødning.
Ud fra forklaringen fra embedsdyrlægerne sammenholdt med de foreviste fotos, samt indholdet af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, som dommerne udtalte måtte betegnes som den øverste dyrlægefaglige instans, fandt Retten at 16 grise havde været udsat for uforsvarlig behandling og fire grise for groft uforsvarlig behandling.
Byretten fandt det ikke bevist, at tiltalte var skyldig i, at have undladt at sikre at ansatte var tilstrækkeligt instrueret i at sikre, at syge dyr blev håndteret og aflivet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Tiltalte blev derfor frifundet i dette forhold.
Byretten idømte tiltalte en bøde på 80.000 kr. med en forvandlingsstraf for bøden på fængsel i 30 dage.
Byretten idømte hertil 3 års betinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr, regnet fra endelig dom, samt til at skulle betale sagens omkostninger.
I Landsretten påstod anklagemyndigheden dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, således at der sker ubetinget frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.
Efter indholdet af politianmeldelsen sammenholdt bl.a. med indholdet af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt også landsretten det bevist, at tiltalte var skyldig i overtrædelserne. I et enkelt tilfælde var der tvivl om hvilken gris bevismaterialet omhandlede og derfor frifandtes tiltalte for forholdet vedrørende den specifikke gris.
I de tilfælde, hvor embedsdyrlægerne havde en anden vurdering af graden af uforsvarlighed end Det Veterinære Sundhedsråd, lagde landsretten rådets vurdering til grund.
Tiltalte blev i perioden mellem byrettens afgørelse og denne sags afgørelse ved landsretten, straffet i en anden sag, også afgjort ved Vestre Landsret. Her blev tiltalte idømt ubetinget fængsel i 30 dage, en bøde på 40.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og dyrevelfærdslovgivningen.
Straffen i denne sag blev derfor fastsat som en tillægsstraf til den straf Vestre Landsret idømte, jf. straffelovens § 89 og henset til grovheden af overtrædelserne, begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, antallet af grise og tiltaltes anden straf, fik tiltalte derfor i denne sag en bøde på 60.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 20 dage. Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse i denne sag, skulle også bedømmes efter princippet i straffelovens § 89 og idet tiltalte ved landsrettens anden dom allerede havde fået betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr og det faktum, at havde overtrædelserne i nærværende sag været medtaget i den førnævnte sag, ville det ikke have ført til en skærpelse af afgørelsen om betinget rettighedsfrakendelse, førte det til at der ikke blev fastsat nogen rettighedsfrakendelse i denne sag.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for byretten og statskassen for sagens omkostninger for landsretten.