Det Veterinære Sundhedsråd (Rådet) har en række kommentarer til det d. 15. januar 2021 fremsendte udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker (NNP).
Rådet bemærker, at der er fokus på udsættelse af store planteædere i NNP. Definitionen af store planteædere omfatter i teksten typisk kvæg, elge, heste og lejlighedsvis bisoner og hjortedyr. Der gøres også opmærksom på, at de udsatte arter af store planteædere vil være at opfatte som husdyr. Samtidig er der fokus på, at forvaltning af NNP sker ”med natur som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt udvikler sig på egne præmisser”.
1.
Rådet savner en tilføjelse af, at dette hovedhensyn skal ske under iagttagelse af betydelige hensyn til de udsatte husdyrs levevilkår samt overholdelse af gældende regler i Dyrevelfærdslovgivningen.
Rådet finder det bekymrende for dyrevelfærden blandt husdyr generelt og således også for de i NNP udsatte husdyr, at ”Det er hensigten, at de udsatte dyr holdes så ekstensivt som muligt inden for rammerne af den eksisterende lovgivning på veterinærområdet med henblik på, at dyrene kan udføre deres nøglefunktioner i økosystemet. Det foreslås, at dyrevelfærdsloven ændres, således, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at kunne undtage dyr, der udsættes i en naturnationalpark fra visse af lovens regler, bl.a. om tilsyn med de udsatte dyr, hvilket vil gøre tilsynet med dyrene mindre omkostningstungt end tilsyn efter gældende regler.” Der lægges her et økonomisk princip til grund, som ejere af husdyr ikke kan påberåbe sig.
2.
Rådet anfører, at hensynet til lige ret for loven betinger, at daglige tilsyn med husdyr ikke kan fraviges ud fra et økonomisk hensyn.
3.
Rådet anfører, at en generel fravigelse af tilsynsforpligtelsen vil være en overtrædelse af Dyrevelfærdslovgivningen.
Rådet finder det bekymrende, at ”....dyrene lever i naturnationalparkerne hele året og holdes så ekstensivt som muligt og uden tilskudsfodring.” Opmærksomheden henledes på, at disse dyrearter i deres levevis og fourageringsmønster er vidt forskellige, hvorfor der også kræves forskellige indretningsmæssige tiltag for at sikre dyrenes levevis i overensstemmelse med Dyrevelfærdsloven § 3.
4.
Rådet anfører, at det ikke er i overensstemmelse med Dyrevelfærdslovgivningen at have et fodringsprincip, der udelukker tilskudsfodring af husdyr. Som det også nævnes i udkastet til lovændringer så ” ...ligesom der vil skulle gribes ind, hvis dyrene på grund af fødemangel, parasitproblemer eller andet kommer i for dårligt huld. Hvis disse forhold ikke overholdes/tilgodeses, kan der blive/være tale om uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2, ligesom der vil være tale om en overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 3. Det er efter de gældende regler ikke muligt at dispensere fra disse regler i dyrevelfærdsloven.” Opmærksomheden henledes på, at det i mange af afgørelserne af de strafferetssager vedr. hold af husdyr, der i øvrigt indbringes for Rådet, anføres ”Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”
5.
Rådet noterer med tilfredshed, at der om den enkelte NNP skal etableres et sammenhængende ydre hegn (perimeterhegn), som det også kræves ved zoologiske haver, dyreparker mm.
Det anføres, at ”Det er endvidere hensigten, at der skal kunne gennemføres regulering af invasive og ikkehjemmehørende arter og regulering af dyrearter som led i bekæmpelse eller forebyggelse af smitsomme sygdomme som f.eks. afrikansk svinepest eller rabies.” ”Endvidere er et vist tilsyn nødvendigt for at sikre en effektiv sygdomsovervågning m.v. af bestanden.”
6.
Rådet anfører, at det vil være yderst relevant at tilføje mund- og klovesyge (M&K) til de nævnte sygdomme, idet M&K kan angribe alle klovbærende dyr, medens afrikansk svinepest (ASF) kun angriber vildsvin, som ikke er nævnt i rækken af introducerbare arter. Ved udbrud af disse sygdomme vil det kræve straks-indgriben fra veterinærmyndighederne, som det også i henhold til husdyrsygdomslovgivningen sker ved lignende sygdomsudbrud blandt alle andre husdyr. Rabies er typisk af den sylvatiske type, som angriber overvejende ræve. Rabies er særdeles uønsket, og en udryddelse vil alene være baseret på en afgørelse fra veterinærmyndighederne, om der skal etableres udryddelse af ræve, som vi fx så det i 1980-erne.
Yderligere anføres det m.h.t. sygdomsovervågning, at ”Både vilde dyr og opdrættede dyr er omfattet af lov om hold af dyr og hermed også bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr. For at leve op til anmeldepligten for alvorlige husdyrsygdomme kræver det, at dyr i naturnationalparker er under tilsyn, således at der sker anmeldelse til Fødevarestyrelsen ved mistanke/konstatering af sygdomme, så sygdomme kan bekæmpes hurtigt og effektivt og hindre smittespredning til andre vilde dyr og besætninger - og eventuelle epidemier dermed kan forhindres.”
Og videre: ”For kreaturer, inkl. bison, er der krav om at selvdøde og aflivede dyr over 48 måneder (kan tjekkes via tandsættet) skal undersøges for BSE.”
Og videre:” EU-reglerne indebærer, at døde opdrættede dyr, som ikke er bestemt til konsum, skal indsamles og bortskaffes i overensstemmelse med EU-regler om animalske biprodukter. Døde opdrættede dyr udgør en potentiel risiko for spredning af husdyrsygdomme. Udbrud af husdyrsygdomme har endog meget store samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor er der krav om korrekt indsamling og bortskaffelse af døde dyr. Det vil sige, at de dyr, der udsættes i en naturnationalpark, såsom kvæg, herunder bison, heste, udsatte elge, udsatte krondyr og andre dyrearter, der normalt holdes som opdrættede dyr, når de dør (selvdøde eller aflivede) skal indsamles og bortskaffes efter reglerne om animalske biprodukter, da de ikke betragtes som vildtlevende dyr, men som dyr, der holdes af mennesker.”
7.
Rådet anfører, at det alene ud fra hensynet til den nationale overvågning af smitsomme sygdomme herunder BSE og andre overførbare encefalopatier (såkaldte TSE’er) hos såvel husdyr som vildt samt overholdelse af biproduktforordningens bestemmelser om bortskaffelse af fx potentielt TSE-inficeret materiale er betænkeligt med en generel, reduceret tilsynsforpligtelse i NNP. Her peger Rådet specielt på, at en reduceret tilsynsforpligtelse vil kunne medføre, at fx ræve, grævlinger, ulve og kadaverfouragerende fugle vil have tilstrækkelig tid til at indtage og sprede TSE-materiale, før det ved mere sporadiske tilsyn opdages, at dyrene mangler.
Det anføres, at ”Naturbeskyttelsesloven indeholder ikke regler om, at tilsynsmyndigheden har pligt til at føre et systematisk opsøgende tilsyn. Tilsynsmyndigheden har med andre ord ikke pligt til løbende og regelmæssigt ved eftersyn ”i marken” at undersøge, om reglerne bliver overholdt.”
8.
Rådet anfører, at Dyrevelfærdslovgivningen og husdyrsygdomslovgivningen fordrer dagligt tilsyn med husdyr som allerede anført i kommentar 2 og 3. I et tænkt eksempel har en ejer af et dyr af en udsætningsegnet husdyrart i sin stald en halt ko, som ikke vil blive rask. Dette dyr har ejer en forpligtelse til at tilse dagligt, evt. behandle og aflive hvis behandling er udsigtsløs eller dyret påføres unødige smerter mm. Hvis koen var udsat i en NNP ville det uden tilsynsforpligtelse være acceptabelt, at det var sygt. Rådet anfører i mange af de for Rådet forelagte strafferetssager om overtrædelse af Dyrevelfærdslovgivningen, at det er ejers pligt, at ”Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.” Afhængigt af overtrædelsens grovhed kan der være tale om uforsvarlig behandling af dyr, groft uforsvarlig behandling af dyr eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Det anføres, at ”Desuden kan det blive nødvendigt i perioder helt eller delvist at begrænse den offentlige adgang, f.eks. af hensyn til visse fuglearters yngletid.”
9.
Rådet anfører, at bisoner, elge og store kreaturer kan være livsfarlige at omgås i brunst- og fødselssæson. Og dermed livsfarlige for besøgende.
Det anføres, at ”Der anvendes generelt ikke el til selve vildthegnet. En eller flere eltråde på indersiden vil dog kunne være nødvendigt, da det kan modvirke, at store dyr presser mod vildthegnet.”
10.
Rådet anfører, at såfremt vildsvin indgår i den påtænkte artsdiversitet, vil der skulle kræves elhegn eller en hegnskonstruktion som den, der er anvendt ved etablering af vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse.
Det anføres, at ”Det kan også være nødvendigt at opføre fanganlæg med tilhørende hegnslinjer for at kunne leve op til krav om mærkning, sygdomsforebyggelse eller sygdomsbekæmpelse.”
11.
Rådet anfører, at det af hensyn til hurtigt at kunne indfange sygdomsramte dyr enten i behandlingsøjemed eller i aflivningsøjemed må være et ufravigeligt krav, at der i alle NNP etableres sikre, permanente fanganlæg. Eller at hver NNP råder over eget mobile fanganlæg.
Det anføres, at ”Kravene til omsorgsfuld behandling af dyr og dyrs fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov skal tage udgangspunkt i anerkendte danske og udenlandske praktiske og videnskabelige erfaringer. Dette betyder, at kravene til den omsorgsfulde behandling vil kunne ændres i takt med, at der vil blive indvundet nye erfaringer. Ved ”anerkendte praktiske” erfaringer forstås viden, som vil være hævet over enhver tvivl, og som vil være opnået ved praktisk deltagelse i hold af landbrugsdyr eller ved udførelse af klinisk veterinær praksis. Ved ”videnskabelige” erfaringer forstås resultater, der vil være offentliggjort efter peer review i internationalt almindeligt kendte og anerkendte tidsskrifter, eller af en internationalt almindelig kendt og anerkendt videnskabelig institution. Udtrykkene ”anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer” er i overensstemmelse med artikel 3 i den europæiske konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.”
12.
Rådet noterer med tilfredshed, at det er intentionen at følge de samme principper for overholdelse af dyrevelfærdslovgivning som Rådet følger i den daglige sagsbehandling af forelagte strafferetssager om overtrædelse af Dyrevelfærdslovgivningen.
Det anføres, at ”I medfør af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, skal enhver, der holder dyr, sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Efter dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2, gælder kravet i stk. 1 ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Tilsynsfrekvensen med fritgående dyr på græs eller lignende vil bero på en konkret vurdering afhængig af dyrets art, dyrets tilstand, områdets beskaffenhed, vejrforhold m.v. Der skal dog føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret. Det bemærkes, at udtrykket fritgående dyr på græs eller lignende” også omfatter dyr, der udsættes til naturpleje, herunder visse former for rewilding.”
13.
Rådet noterer, at der i henhold til dyrevelfærdsloven vil kunne etableres mindre omfattende tilsynsfrekvens for udsatte husdyr i NNP. Rådet anbefaler, at Fødevarestyrelsen inden udsættelse påbegyndes udarbejder et generelt regelsæt for sådanne tilsyn med reduceret frekvens for at sikre, at der benyttes ensartede regler i alle NNP. Specielt tænkes en sådan vejledning rettet mod ” Der skal dog føres tilsyn så ofte, at dyrenes velfærd til enhver tid er sikret.”
Det anføres, at ”Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, at opholdsrum og opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet (nu nedlagt) har i en fælles udtalelse af 8. november 2012 angivet en række betingelser, som efter rådenes opfattelse skal være opfyldt for, at bl.a. dyreværnslovens § 3, stk. 1, 3. pkt., (nu dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.) kan antages at være opfyldt for dyr, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr. Det Veterinære Sundsråd er efterfølgende kommet med en supplerende udtalelse af 15. juni 2018 om udendørs hold af dyr samt fodring af disse. Udtalelserne er blevet anvendt som et fortolkningsbidrag til dyreværnslovens § 3, stk. 1, 3. pkt. (nu dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.). Bestemmelserne i dyrevelfærdsloven er ramme-bestemmelser, herunder kravene vedrørende tilsyn, og loven hindrer ikke, at dyrene opholder sig udendørs året rundt, forudsat, at der bliver ført tilsyn med dyrene, og at syge eller tilskadekomne dyr bliver behandlet eller aflivet, ligesom der vil skulle gribes ind, hvis dyrene på grund af fødemangel, parasitproblemer eller andet kommer i for dårligt huld. Hvis disse forhold ikke overholdes/tilgodeses, kan der blive/være tale om uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2, ligesom der vil være tale om en overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 3. Det er efter de gældende regler ikke muligt at dispensere fra disse regler i dyrevelfærdsloven.”
14.
Rådet anfører, at det bør være et krav til NNP, at der etableres passende faciliteter, som kan sikre ly og læ for de udsatte husdyr.
15.
Rådet bemærker, at sikring af et tørt leje, skal være etableret 365 dage om året, og gør samtidig opmærksom på, at grannåle ikke nødvendigvis og under alle forhold vil kunne karakteriseres som et tørt leje. Et permanent tørt leje fordrer beskyttelse mod nedbør, hvilket levende nåle- og løvbærende træer ikke sikrer. Ligesom nok så gode jordbundsforhold ikke vil kunne kompensere for manglende beskyttelse mod nedbør.
16.
Rådet anfører, at det bør bero på en konkret vurdering i den enkelte NNP, om kravet til opholdsrum/opholdsrum kan fraviges.
Rådet har ingen bemærkninger til introduktion af hjortedyr i NNP, da disse arter allerede er omfattet af anden relevant lovgivning.
Det anføres, at ”Der foreslås indsat en ny § 20 a i dyrevelfærdsloven, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra dyrevelfærdslovens § 3 og § 9, stk. 1-2, for så vidt angår bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en naturnationalpark tilladt efter den foreslåede bestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 61 a, samt dyrenes afkom. Endvidere bemyndiges ministeren efter den foreslåede § 20 a, stk. 2, til at kunne fastsætte vilkår for en dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af syge, afmagrede eller tilskadekomne dyr samt regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.”
17.
Rådet anfører, at det vil være vanskeligt på et veterinærfagligt korrekt grundlag at argumentere for at tilsyn med fx en ko eller en hest i et privat dyrehold skal adskille sig fra tilsynskravene for de samme arter/racer i en NNP. Såfremt en sådan skelnen tillades må det forventes at få såvel negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser såvel som strafferetsmæssige konsekvenser.
Det anføres, at ”Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at afgørelser om dispensation på det veterinære område (både efter eksisterende regler og efter den foreslåede § 20 a i dyrevelfærdsloven) bør træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, herunder Fødevarestyrelsen, da flere af disse områder kræver dyrlægefaglig ekspertise.”
18.
Rådet er enig i vurderingen af, at der kræves veterinær ekspertise til disse dispensationssager.
Det anføres, at ”Lovforslaget indebærer, at der i naturnationalparker vil kunne udsættes husdyr, herunder kvæg. Det er hensigten, at der skal være mulighed for, at dyrene kan være selvreproducerende.”
19.
Rådet henleder opmærksomheden på, at introduktion af tyre hos klovbærende husdyr herunder bisoner vil kunne udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko for publikum.
20.
Rådet skal desuden gøre opmærksom på, at ”selvreproduktion” kan være forbundet med betydelige dyreværnsmæssige problemstillinger, idet dyr som føder skal overvåges nøje med henblik på rettidig indgriben, såfremt der opstår en fødselshindring (dystoki). Sammenblanding af handyr og juvenile hundyr kan resultere i såkaldte juveline drægtigheder, hvor fødselsvejen ikke har opnået en størrelse der tillader fosteret at passere – et forhold der uden indgriben medfører både fosterets og moderdyrets død. Juvenile drægtigheder ses typisk hos kødkvæg, hvor der er en kønsmoden tyr blandt hundyr med store kalve.
Det anføres, at ”I den nye EU-dyresundhedsforordning (dyresundhedsloven) defineres opdrættede dyr som ”dyr, der holdes af mennesker”, og udsætning af dyr i naturnationalparker falder ind under denne definition.” Og videre ”Alle steder, hvor der pt. holdes kvæg, herunder bison, får, geder og heste m.v. under hegn, skal registreres i en central database, og reglerne om mærkning og registrering indebærer, at alle dyr på steder, hvor der kvæg, herunder bison, får, geder og heste m.v., skal kunne identificeres.”
21.
Rådet noterer med tilfredshed at alle udsatte dyr skal mærkes for entydig identifikation af individerne, herunder deres afkom. Hvorfor det må følge, at en mindre grundig overvågning af dyrene ikke er acceptabel, bl.a. når der henses til, at det ønskes, at bestandene skal være selvreproducerende.
Det anføres, at ”Lovforslaget vil i sig selv have begrænsede økonomiske og implementerings konsekvenser for det offentlige, da det alene skaber et retligt grundlag for etablering af naturnationalparker.”
22.
Rådet anfører, at der potentielt må antages at være økonomiske konsekvenser for det offentlige på de arealer fx statsskove, hvor der etableres NNP’er. Det skyldes, at det offentlige her fx skal sørge for kontrol og vedligehold af perimeterhegn, løbende overvågning af dyrebestanden, behandling og aflivning af syge dyr, bortskaffelse og undersøgelse af selvdøde dyr (fx i henhold til biproduktforordningen).
Det anføres, at ”I det omfang dyrene reproducerer sig, vil det af dyreetiske grunde som regel være nødvendigt at gennemføre en aktiv justering af bestandsstørrelserne af de udsatte dyr for derved at sætte grænser for, hvor mange dyr der er i naturnationalparken..”
23.
Rådet anfører, at det ikke kan anfægtes, at der kan være dyreetiske grunde til at regulere bestandene (”aktiv justering af bestandsstørrelsen”). Rådet ønsker derimod, at det tilføjes, at der kan være stærke dyrevelfærdsmæssige argumenter for at regulere bestandene, især med hensyn til adgangen til tilstrækkeligt foder samt ly og læ. Da der ofte er tale om individmæssigt små bestande, er der risiko for stærk indavl over tid. Indavl vil typisk føre til forekomst af svage eller syge individer.
Det anføres, at ”Hegningen kan på nærmere angivne strækninger udgøres af andre foranstaltninger med barrierevirkning for de udsatte dyr end almindelige hegn. Andre foranstaltninger med barrierevirkning er eksempelvis søer, der begrænser dyrenes mulighed for at forlade naturnationalparkens område.”
24.
Rådet anfører, at fx elge er glimrende svømmere, som må antages uden problemer at kunne passere alle danske søer.
Det anføres, at der skal udarbejdes en forvaltningsplan: ”§ 61 c. Ejeren af et område, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, udarbejder efter anmodning fra miljøministeren, og efter inddragelse af offentligheden og berørte myndigheder, ansøgning om tilladelse til etablering af en naturnationalpark på et nærmere afgrænset område, herunder om hegning og helårsgræsning, jf. § 61 a, stk. 4. Hvis der er flere ejere, udarbejdes ansøgningen af ejerne i fællesskab.
Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal indeholde en projektbeskrivelse for naturnationalparkens etablering og en forvaltningsplan for området, jf. §§ 61 d og 61 e.”
25.
Rådet anfører, at de nævnte forvaltningsplaner som indsendes i forbindelse med ansøgning om etablering NNP altid skal godkendes af Fødevarestyrelsen mhp. en sikring af såvel de dyrevelfærdsmæssige som de husdyrsygdomsmæssige forhold.
Samlet konklusion: Det Veterinære Sundhedsråd ser ikke, at der i det fremlagte, omfattende materiale er fremført forhold, der skulle betinge, at husdyr udsat i naturnationalparker ikke skulle være omfattet fuldt ud af den gældende dyrevelfærdslovgivning. Det Veterinære Sundhedsråd anbefaler, at der ikke gås på kompromis med tilsynsfrekvensen, som bl.a. sikrer en sufficient kontrol med de udsatte husdyrs huld, sundheds- og sygdomstilstand, herunder blandt andet at der til enhver tid er let tilgængeligt og rigeligt med føde på arealerne.
En tilsidesættelse af dette vil utvivlsomt føre til dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold i form af unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Såfremt der udarbejdes et generelt regelsæt for tilsyn med reduceret frekvens for husdyr udsat i NNP, bør et sådant regelsæt tage grundigt hensyn til, at alle dyrevelfærdslovens bestemmelser samt øvrig relevant veterinærlovgivning skal være overholdt på samme tid. Og der bør tages hensyn til, at det samme regelsæt finder anvendelse for såvel dyr i NNP som samme type husdyr generelt.
Sammenfattende finder Det Veterinære Sundhedsråd, at de fremsatte forslag på afgørende vis ikke er tidssvarende og vil forringe dyrevelfærden i Danmark.
Afgørelse:
Det vedtagne lovforslag kan ses her: Forslag til Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Adgang til at etablere naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation m.v.)