Rådet udtalte 19. april 2021:
Spørgsmål 1:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed samt fotos og video lægges til grund, kan Rådet så vurdere, hvor længe lidelsen mindst har stået på?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. juni 2019: ”Ved den nærmere undersøgelse efter slagtning (post mortem) blev det konstateret, at dyrets to lår ikke havde samme muskelfylde. Det var tydeligt at højre lår havde mindre muskelfylde end venstre. Dette indikerede, at dyret havde en lidelse, da den 'havde sparet’ det højre bagben under gang og hvile, således at muskulaturen lige så stille var forsvundet. Muskelatrofi opstår bl. a., når muskel ikke bruges i fuldt omfang eller bliver skånet, typisk i forbindelse med smerte, (se foto nr. 7 i Fotomappen bilg 2).
Materiale fra koen blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, og af attest af 4. november 2020* fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes lårbenshovedet (caput femoris) at være dislokeret fra sin normale position i hofteledskålen (acetabulum). I hofteledskålen fandtes rester af et iturevet ligament (lig. capitis ossis femoris). Der fandtes deformering af hofteledskålen samt massiv periartikulær proliferativ bindevævsnydannelse og knoglenydannelse (osseøs metaplasi) med en tykkelse på op til ca. 3 cm. Desuden fandtes blødning i den omkringliggende muskulatur.
Der var total deformering af den proximale del lårbenet, herunder lårbenshovedet. Den normale kontur af lårbenshovedet kunne ikke erkendes, og området var dækket af bindevævsproliferationer og granulationsvæv.
I relation til acetabulum-området fandtes massiv knoglenydannelse målende ca. 11,5 x 18,5 x 6,5 cm. Desuden fandtes et mindre knoglestykke liggende løst sammen med resten af præparatet, målende ca. 4 x 4,5 cm. Knoglestykkets lokalisation kunne ikke bestemmes. På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for deformering af hofteledskålen og lårbenet med massiv periartikulær bindevævs- og knoglenydannelse. Forandringerne er forenelig med en kronisk luksation af hofteleddet.
Baseret på mængden af nydannet bindevæv og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Det fremgår desuden af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. juni 2019, at ”chaufføren oplyste, at landmanden har sagt, at koen var kommet til skade ved kælvning” samt ”Ved opslag i CHR register kunne det konstateres, at koen havde kælvet den 06. april 2019”. Da koen blev slagtet d. 12. juni 2019 svarer dette tidsrum til 67 dage (9 uger og 4 dage).
På baggrund af ovenstående og sagens øvrige akter, finder Rådet, at lidelsen har haft en varighed på adskillige uger.
* Rådet antager, at der er tale om en skrivefejl, idet obduktionsattesten fra Sektion for Patologi er dateret 4. november 2023. Præparatet fra koen blev undersøgt 28. oktober 2020.
Spørgsmål 2:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed samt fotos og video lægges til grund, kan Rådet så vurdere, hvorvidt koen på et tidligere tidspunkt burde have været behandlet eller aflivet i besætningen?
Svar ad 2:
Rådet finder, at en ko med hofteskred skal aflives eller nødslagtes umiddelbart efter, at skaden er sket, idet tilstanden ofte vil være forbundet med en høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, finder Rådet, at koens situation burde have været opdaget og afhjulpet umiddelbart efter, at den opstod, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den straks var blevet aflivet eller tilset af en dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivning/nødslagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen, som har varet i flere uger, har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.
Spørgsmål 3:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed samt fotos og video lægges til grund, kan Rådet så vurdere, hvorvidt koen var egnet til transport, herunder skånetransport (adskilt fra de øvrige og med ekstra strøelse)?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. juni 2019: ”Ved aflæsningen kunne det konstateres, at koen med CKR-nummer ….havde svært ved at rejse sig på grund af smerter. Desuden var der abnorm bevægelighed på højre side af koens bækken/øvre lår, idet den var meget uvillig til at tage støtte på benet. Koen var skæv i krydset (krydset er bækkenets overlinje samt tilhæftning til rygsøjlen ved korsbenet) som havde en tydelig hældning til højre side. En skævhed i krydset fremkommer, når dyret ikke kan tage normalt støtte på et ben. (se foto nr.3 i Fotomappen- bilag 2). Koen gik med krum ryg og med hovednikken som tegn på at den var smertepåvirket, (se foto nr. 4 i Fotomappen- bilag 2)”.
Det fremgår af Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
På baggrund af ovenstående og sagens akter vurderer Rådet, at koen ikke var transportegnet, uanset om dette skete som skånetransport eller ej.
Spørgsmål 4:
Hvis det beskrevne sammenholdt med anmeldelsen i sin helhed samt fotos og video lægges til grund, kan Rådet så vurdere, hvorvidt koen ved at være transporteret, som beskrevet under sagsfremstillingen har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det fremgår af Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte samt sagens akter til grund, finder Rådet, at koen, ved at blive læsset og transporteret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens §§ 1 og 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte chauffør samt transportfirma sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 9, jf. stk. 1, jf. § 1) samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om transport af dyr § 37, stk. 1, nr. 1 (dagældende bekendtgørelse om transport af dyr § 35, stk. 1) jf. transportforordningens art. 3, litra b, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a ved den 12. juni 2019 i forbindelse med udøvelse af erhverv henholdsvis som chauffør, samt som transportfirma og arbejdsgiver at være ansvarlig for, at chaufføren havde udsat en ko, for grovere uforsvarlig behandling, idet koen blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom koen var skæv i krydset og støttehalt som følge af brud på bækkenet og dermed ikke var egnet til transport.
Bortfald af straf for chauffør på baggrund af den praksisændring, der fremgår af Fødevarestyrelsens vejledning af 29. september 2020.
Da der forelå en overtrædelse af lovens bestemmelser om transport af dyr, og chaufføren var ansat hos transportfirmaet, var betingelserne for at pålægge transportfirmaet strafansvar opfyldt.
Straffen fastsat efter dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 11, jf. stk. 9, jf. stk. 1, jf. § 1) samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om transport af dyr § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4 (dagældende bekendtgørelse om transport af dyr § 35, stk. 1) jf. transportforordningens art. 3, litra b og art. 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, som en tillægsstraf jf. straffelovens § 89 til en bøde på 10.000 kr.
Retten tog ved fastsættelsen højde for den urimeligt lange sagsbehandlingstid, der ikke kunne tilskrives tiltalte.
Transportfirmaet dømt til en bøde på 10.000 kr.
Begge tiltalte skulle betale sagens omkostninger.