Rådet udtalte 14. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko CKR nr. … (dyr nr. 11) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at ovennævnte ko … i anmeldelse af 29. november 2019 er betegnet som dyr nr. 10 og ikke som dyr nr. 11. Dyr nr. 11 er en dødfunden kalv ifølge anmeldelsen.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Fødevarestyrelsen på baggrund af en anonym anmeldelse om, at ”… der er over en årrække var observeret afmagrede og døde dyr på marken, og manglende øremærker på dyrene.”
Følgende fremgår af anmeldelsen vedrørende ko …:
”I stalden konstaterede Fødevarestyrelsen en langliggende ko (dyr nr. 10) (foto nr. 11, 12, 15 og 16) (CKR-nummer:xxxxx- …). Ejer oplyste, at den var blevet syg ude på folden og blev transporteret til stalden., Koen kan ikke rejse sig og har en skade på højre bagben. Koen kunne æde, men var ikke frisk. Koen var undervægtig med skarp rygesøjle og spidse hoftehøjner, ejeren valgte at aflive den på stedet. Ejeren oplyst at dyr ikke var tilset af dyrlæge og fik ikke noget behandling mod smerte…
Dyrets tilstand vurderes til at have været tilstede over længere tid. Dyrets tilstand vurderes til gradvist at være forværret, idet hulden gradvis er forringet, hvilket enten kan skyldes manglende indtag af foder eller sygdom. Det vurderes at den sygelige afmagring… har været tilstede i minimum en uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Rådet finder, at koens tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at koen var blevet tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at koen, der ved tilsynet fremstod meget mager med skadet bagben og ude af stand til at rejse sig, ved at være unddraget sufficient behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Endvidere har koen ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturer benævnt nr. 1, 2, 3, 4 og 5 derved i det hele været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af anmeldelse af 29. november 2019 fremgår følgende:
”Kreaturerne gik i fire forskellige folde. Nogle af kreaturerne var i dårlig foderstand. Fem dyr (dyr nr. 1, 2, 3, 4, og 5) var decideret magre (foto nr. 5, 6, 8 og 9). De magre dyr gik fordelt på de forskellige indhegninger, alle 5 dyr var magre med fremstående knoglestrukturer og de var meget muskelfattige (foto nr. 5 og 6). Alle 5 dyrs bevægelser var langsomme og besværede.
Dyrene var tydeligt nedstemte, men da de var sky, lykkedes det ikke at komme tæt nok på til at kunne aflæse deres øremærker.
Idet dyr nr. 1, 2, 3, 4 og 5 var afmagret og nedstemt, vurderes grunden for dette at være enten sult eller sygdomme over længere tid. Det vurderes at have påført dyrene unødig lidelse. Dyrenes tilstand vurderes at have været tilstede over længere tid. Dyrenes tilstand vurderes til gradvist at være forværret, idet hulden gradvis er forringet, hvilket enten kan skyldes manglende indtag af foder eller sygdom.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Alle dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal sikres mod vejr og vind ved at være forberedt på at være udegående. Dyrene skal således være tilvænnet til at gå ude, have udviklet et kraftigt, tæt hårlag, være ved godt huld og have tilført supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand. De skal endvidere have adgang til læskur eller bygning eller naturlige forhold, som tilsvarer disse, således at alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet eller naturligt blødt leje og kan være skærmet for dårligt vejrlig.
Rådet finder, at kreaturernes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til stalden, opstaldet på tørt leje, fodret sufficient og underkastet løbende vurdering. Såfremt dyrene derved ikke i løbet af kort tid fik forbedret huld, burde de være tilset af en dyrlæge med henblik på at udrede årsagen til deres dårlige huld. Alternativt burde dyrene være blevet aflivet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturerne, ved gennem længere tid at være unddraget sufficient fodring og eventuel behandling samt adgang til ly, læ og tørt leje, så de ved tilsynet fremstod nedstemte og magre/afmagrede, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de fem kreaturer under opholdet i besætningen samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Af sagsoplysningerne fremgår, at ”Under kontrollen blev det konstateret, at der var to døde dyr (dyr nr. 6 og 7) på marken (foto nr. 7, 8, foto nr. 9 og 10), som var magre med fremstående knoglestrukturer, spids rygsøjle, spidse hoftehjørner og meget muskelfattige. Dyr nr. 6 (foto nr. 9 og 10) vurderes at have været død i mere end en uge, og var meget mager. Dyr nr. 7 (foto nr. 7 og 8) vurderes, at have været død i mere end et døgn. Dødsårsagen for både dyr nr. 6 og 7 er ukendt. Ejeren var ikke klar over, at dyr nr. 6 lå dødt på marken (foto nr. 9 og 10)… Uden for stalden ved indgangen lå der 2 døde dyr (dyr nr. 8 og 9) som vurderes at være døde i mindste 2 dage. Dødsårsagen er ikke kendt (foto nr. 13 og 14). Dyr nr. 8 havde CKR-nummer: xxxxx-… og dyr nr. 9 havde CKR-nummer: xxxxx-…… I stalden konstaterede Fødevarestyrelsen også en død kalv (dyr nr. 11) foto nr. 16) med stor navlebrok, dødårsagen er ukendt”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at i tilfælde af flere dødsfald i et dyrehold skal årsagen afklares og om muligt afhjælpes.
Såfremt det kan eftervises, at de seks kreaturer er døde som følge af mangel på foder og vand og/eller undladelse af dyrlægetilkald til behandlingskrævende sygdom eller tilskadekomst, finder Rådet, at de har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Oplysningerne i sagen peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for kreaturerne i besætningen. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelse om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, herunder besætningsreduktion, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse af 2. juli 2018 om tilsynsfrekvens for udendørs hold af dyr samt Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, jf. bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 5, jf. § 5 og bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og stk. 2 og § 9, stk. 1, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, at have behandlet 6 køer groft uforsvarlig samt et større antal køer for uforsvarlig behandling, samt ved at have undladt at anbringe 5 døde køer på en opbevaringsfacilitet indtil afhentning kunne finde sted, hvorved de ikke var sikret med ådselædende dyr og under sådanne forhold, at opbevaringen ikke udgjorde en risiko for spredning af smitstoffer, ligesom de ikke var anmeldt til destruktionsanstalt senest 24 timer efter dødsfaldet.
Afgjort ved bødeforelæg på 75.000 kr.