Rådet udtalte 10. september 2021:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det i sagens bilag beskrevne om lam nr. …, efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 15. marts 2018 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med kolleger bistod politiet under et besøg i sigtedes dyrehold.
I en fællesboks gik ca. 40 moderdyr og ca. 5 lam. ”Der var intet foder tilgængeligt ved ankomst, men der blev fodret med wrap under besøget. Dyrene havde intet vand tilgængeligt. ----. Moderdyr fremstod tynde ---. Lam … var liggende, virkede svag, nedstemt og havde hængende ører. Lammet kunne ikke rejse sig eller stå selv, da vi forsøgte at få det til at stå op”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at lammet på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet nærmere undersøgelse, behandlet og tilbudt understøttende foranstaltninger til afhjælpning af dets situation, herunder vurdering af, om det skulle have været aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at opholde sig henholdsvis i en fællesboks sammen med flere artsfæller og i en ikke korrekt indrettet sygesti har lammet igennem nogen tid været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lammet har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det i sagens bilag beskrevne om kreatur nr. …, efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 15. marts 2018 samt medfølgende billedmateriale:
”Kreatur nr. … var nedstemt, afmagret, kunne ikke rejse sig op og havde rallende besværet vejrtrækning. Den var i huld 1½”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kreaturet på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet nærmere undersøgelse, behandlet og tilbudt understøttende foranstaltninger til afhjælpning af dets situation, herunder vurdering af, om det skulle have været aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at være konstateret i en uacceptabel foderstand har kreaturet igennem nogen tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kreaturet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det i sagens bilag beskrevne om den øvrige besætning efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 15. marts 2018 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med kolleger bistod politiet under et besøg i sigtedes dyrehold.
Stald 1, boks 1:
”Får og lam havde vand tilgængeligt, men intet foder. Der var sparsomt med strøelse i boksen”.
Stald 1, boks 2:
”Får og lam havde vand tilgængeligt, men intet foder. Der var sparsomt med strøelse i boksen”.
Stald 1, boks 3:
”Får og lam havde vand tilgængeligt, men intet foder. Der var sparsomt med strøelse i boksen”.
Stald 1, boks 4:
”Får og lam havde intet vand tilgængeligt, da spanden var væltet. De havde intet foder tilgængeligt. Der var sparsomt med strøelse i boksen”.
Stald 1, fællesboks 1:
”I denne boks gik ca. 18 moderfår, ca. 16 lam, 2 geder med 4 kid. ----. Dyrene havde ikke vand tilgængeligt. ----. Der lå et dødt lam i boksen.
Gederne var i normalt huld (huld 3). lam var af normalt huld (huld 3). Generelt fremstod moderfår afmagrede og tynde (huld 1½-2)”.
Stald 1, fællesboks 2:
”I denne boks gik ca. 18 moderdyr, ca. 6 lam fra 2017 og 2 lam fra 2018. ----. Dyrene havde sparsomt vand til gængeligt”.
Stald 1, fællesboks 3:
”I denne boks gik ca. 40 moderdyr og ca. 5 lam fra 2017. ---. Dyrene havde intet vand tilgængeligt”.
Stald 1, boks med 8 ungdyr af blandede racer:
”De havde ikke vand tilgængeligt. Der var sparsomt med strøelse og dyrene havde derfor ikke tørt leje”.
Rundbuehal med 2 køer og en kalv:
”Der var intet vand, intet foder, intet strøelse i hallen. Begge køer --- var afmagrede og i huld 1½. Begge køer var gødningstilsølede og havde en del hårløse partier på bringe og hals”.
Stald med geder og kreaturer, boks 4:
”I denne boks gik 5 kreaturer og ca. 10 geder. Der var vand tilgængeligt, strøelse tilgængeligt, men intet foder tilgængeligt. Kreatur nr.--- lå død i boksen. Alle geder fremstod tynde, huld 1½-2”.
Høns:
”I en hønsegård gik der ca. 55 høns. De havde intet vand eller foder tilgængeligt. Der var optrådt og vådt både i hønsegård og tilstødende hønsehus. ----. I et rum gik der 9 høns og 4 ænder. De havde foder til rådighed, sparsomt med vand til rådighed, og der var vådt og intet strøelse i rummet”.
”Husdyrholdet, både kreaturer og får og lam, fremstod generelt i dårligt huld. De har derved været sultne i en periode. Der manglede vand, foder, strøelse i mange stald- og boksafsnit. ----. Der var flere døde dyr på adressen, både i bokse samt på mødding”.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at besætningens dyrehold, ved at opholde sig i bokse uden passende vandforsyning, ved delvis at opholde sig i bokse uden tilstrækkelig strøelse, ved at være mangelfuldt fodret til et passende huld samt ved at opholde sig bokse, hvor der lå døde dyr, igennem nogen tid været udsat for en betydelig/høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer, hvor dyrene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 og 3. stk. 1.
Såfremt det kan eftervises, at dyrene er døde af sult, eller grundet de er ubehandlede, da finder Rådet, at dyrene har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Hvis et eller flere af spørgsmålene 1-3 besvares benægtende, anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse om, hvorvidt det i sagens bilag beskrevne om forholdene i besætningen efter en samlet vurdering, der også omfatter de i spørgsmål 1 og 2 nævnte dyr, efter rådets opfattelse indebærer uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2 og 3.
Svar ad 4:
Se svar ad 1 – 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Forsvareren har til brug for sagen retten fremsat følgende generelle spørgsmål om huld for får/lam:
Spørgsmål 1):
Er det Veterinære Sundhedsråd enig i følgende udtalelser, som anført i bilag 9 side 10:
”Stor forskel mellem racer
Ved vurdering af huld skal man tage hensyn til fårets race: Får, der avles efter overdreven muskeleksponering (tunge kødracer som texel, suffolk og lignende eller krydsninger af disse) har generelt mere fedt og muskler over ryggen end får af eksempelvis korthaleracer. Den type får er ikke avlet for at fremme kødfylde og har derfor tendens til at akkumulere mere fedt i bughulen. Derfor kan den type får se tynde ud over ryggen uden at der er et dyrevelfærdsproblem”.
Og ”vejledningen angiver, at et dyrs huld kan fravige fra det normale, uden at årsagen skyldes mangler i dyrets egentlige pleje eller behandling af dyret. I sådanne tilfælde skal inspektøren vurdere dyrets huld som acceptabelt”.
Svar ad 1):
Der skal henvises til § 4, stk. 4 i bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd, hvoraf det fremgår, at Rådet ikke kan påtage sig at referere eller bekræfte, hvad der står i sagsakterne, der indgår i sagens behandling, herunder lærebogsstof, artikler og øvrig generel litteratur. Rådet kan endvidere ikke påtage sig at gøre rede for generel diagnosticering eller resumé af lidelser, medmindre rådet finder det hensigtsmæssigt og nødvendigt i forhold til den konkrete sag.
Rådets besvarelser beror generelt på en konkret sagsfremstilling, og de spørgsmål, der stilles til Rådet skal være konkrete med relation til den konkrete sag og det/de konkrete dyr.
Rådet har således ingen kommentarer til generelle artikler, herunder henvisningen til en generel vurdering af huld i svensk dyrevelfærdskontrol.
Spørgsmål 1.1):
Det bedes besvaret om Det Veterinære Sundhedsråd er enig eller uenig i udtalelsen. Svaret bedes begrundet om muligt.
Svar ad 1.1):
Se svar ad 1).
Spørgsmål 2):
Er det bl.a. med henvisning til bilag 9 og 10 korrekt, at huld mellem 2 og 3 (afhængig af fårets cyklus iht. bilag 10) er normal foderstand/huld for korthalede uplands (oplands)- og hill (højlands)får.
Svar ad 2):
Se svar ad 1.
Spørgsmål 2.1:
Med henvisning til besvarelse af spørgsmål 1 og 2 og særligt med henvisning til den i bilag 9, side 11 anførte kommentar fra dyrlæge …: ”Tynde dyr med f.eks. huld 1½-2 skal have læskur og tilstrækkeligt tør strøelse samt adgang til groft grovfoder som minimum” – ønskes det supplerende besvaret, om det forhold at et får (eller et lam) af ovennævnte type konstateres med huld 1½ eller 2 i sig selv konstituerer, at fåret er behandlet i strid med dyreværnslovens § 1?
Svar ad 2.1):
Rådet anser spørgsmålet som værende af hypotetisk karakter. Se svar ad 1.
Spørgsmål 2.2):
I forlængelse af spørgsmål 2.1 ønskes det supplerende besvaret om det ændrer på besvarelsen, hvis det oplyses at får med huld 1½ til 2 har di(g)ende lam?
Svar ad 2.2):
Se svar ad 2.1
Spørgsmål 2.3):
Såfremt spørgsmål 2.1 eller 2.2 besvares bekræftende ved, at får med huld 1½ til 2 i sig selv må betragtes som, at fåret er behandlet i strid med dyreværnslovens § 1, ønskes det besvaret, om det må betragtes som uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af fåret.
Svar ad 2.3):
Se svar ad 2.1
Spørgsmål 3):
I forhold til bilag 9 og 10 og under iagttagelse af dyreværnslovens § 1 og at et dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige er faringer, ønskes det besvaret om:
Embedsdyrlægen ved sin inspektion i forhold til vurdering af dyreværnslovens § 1 – særligt i forhold til huld:
- Skal være opmærksom på, hvorvidt der er stor spredning i flokkens huld.
- Skal være særlig opmærksomme på lam og diegivende får, herunder som er førstegangslæmmere.
- I vurderingen skal afveje huldstatus i forhold til fårenes laktationsstadie, antallet af lam hos fåret, fårets alder.
Svar ad 3):
Se svar ad 1.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Tiltalte 1 (daglig pasningsansvarlig):
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58 ved grovere uforsvarlig behandling af dyr. Tiltalte blev dømt i en anden straffesag og på baggrund af den dom, vurderede anklagemyndigheden, at tiltalte ikke ville blive idømt yderligere eller kun en ubetydelig tillægsstraf, hvorfor tiltalen blev opgivet.
Der blev også lagt vægt på, at sagen allerede uden at hovedforhandlingen var indledt, havde haft et langt forløb.
Tiltalte 2 (besætningsejer):
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58 ved grovere uforsvarlig behandling af dyr.
Anklagemyndigheden fandt, at sagen og forholdene omkring tiltaltes strafferetlige ansvar for dyrenes tilstand, ikke længere kunne forventes oplyst i forbindelse med afhøring og øvrig bevisførelse i relation til den medtiltalte, fordi sagen mod pågældende blev opgivet. På den baggrund fandt man ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke længere, at det ved en domstol med den fuldt tilstrækkelige sikkerhed ville kunne bevises, at tiltalte var skyldig.
Tiltalen blev opgivet.