Mangelfuld håndtering af so med kronisk ledbetændelse

Rådet udtalte 14. juni 2021:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret om­sorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyret derved har været udsat for ufor­svarligt behandling, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.

Svar ad 1:

Af Landbrugsstyrelsens anmeldelse dateret 28. august 2020 fremgår:

”Soen var opstaldet i en sygeboks med adgang til blødt underlag i form af et halmstøet areal sammmen med en anden so. Soen lå ned, da vi gennemgik staldafsnittet. Ifølge sotavlen var soen fravænnet den 17/7-2020 fra et kuld med 11 grise. Soen havde ifølge driftslederen været i medicinsk behandling fra dagen inden kontrolbesøget, hvor hun også var blevet indsat sygestien. Soen var i normalt huld. Hun var opmærket med flere farvestreger på ryggen. Vi bemærkede hende særligt fordi hendes yderklov og haseled på højre bagben var fortykket i voldsom grad. Omkring kronranden på soens højre bagbens yderklov sås en fortykket volddannelse med væskende sår. Områderne omkring haseleddet og kronran­den føltes ved undersøgelse som fast fortykkede og varme. Under (distalt) for det højre bagbens haseled kunne ses en fordybning i huden, som lignede en impression efter, at et reb havde været bundet rundt om soens ben, måske i forbindelse med flytning af soen til sygestien. På bagsiden (den plantare flade) af hasen sås huden at være fortykket som tegn på, at soen har taget støtte på denne del af benet, som for at aflaste kloven.

Vi gennede soen op at stå og kunne derved se, at hun rejste sig og gik med besvær. Hun var stærkt støt­tehalt på det højre bagben, da hun var påvirket af smerter især når hun skulle tage støtte på benet. Hun tog med forsigtighed kun kortvarig støtte med indertåen på det højre bagben, når hun skulle bevæge sig fremad. Hun lå på gulvet med betonspalter, da vi gennede hende op, men bevægede sig derefter over på det blødere areal der var støet med halm. Jeg vurderede, at muskulaturen omkring det højre bagben sy­nede mindre end den tilsvarende muskulatur i det venstre bagben som tegn på, at soen havde aflastet be­net igennem en længere periode.

Jeg vurderede, at der var tale om en længere varende lidelse med en dårlig prognose for soen. Soen blev efterfølgende aflivet og det højre ben blev skåret af i hofteleddet og hjemtaget af Landbrugsstyrelsen. Herefter blev det nedfrosset, så Politiet ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen har mulighed for at re­kvirere en forensisk patologisk undersøgelse.

Jeg undersøgte benet forud for nedfrysningen og kunne ved inspektion af benet konstatere, at området omkring yderkloven var fortykket og der var granulerende ulcerationer i huden omkring klovranden og der var flere sår i huden omkring klovranden strækkende sig til huden dorsalt til kodeleddet. Der var også en mindre ulceration ud for den tidligere bekrevne impression distalt for haseleddet. Begge bik­love var affladede som tegn på at soen har aflastet benet og dermed har haft slitage af biklovene. Hase­området fandtes fortykket på både udvendig og indvedig side (lateralt og medialt).

Jeg foretog en sagital gennemsavning af benet, mens det stadig var frossent hvorved det kunne konstate­res, at der flere steder i haseleddet var tegn på kronisk ledbetændelse med deformering af ledfladerne og bylddannelser. Der blev opmålt bindevævsdannelse omkring en byld (absces) omkring haseleddet (belig­gende udfor knoglerne calcaneus, talus og tibia) til 1,2 cm, hvilket svarer til at lidelsen har en alder på mindst 4 uger. Der er også tegn på betændelse i knoglerne. Ved en forensisk patologisk undersøgelse af benet på Københavns Universitet kan undersøgelsen underbygges yderligere, da jeg er ikke gået videre i min undersøgelsen for ikke at ødelægge præparatet, så universitetet stadig har muligheden for at vurdere det.

Jeg har telefonisk den 26/8-2020 oplyst … om politianmeldelsen og modtog der­efter medicinregistreringer fra ham, som viser, at soen var behandlet med antibiotika (Penovet) og smer­testillende medicin (Meloxidyl) først den 5., 6., 7 og 8. august 2020 og derefter den 11. og 12. august 2020. En behandling af en ledbetændelse hos søer består ifølge af dyrlægens anvisning af en behandling med Penovet i 2 dage. Soen med nr. … har altså været i 3 behandlinger ifølge dyrlægens behandlings­vejledning, men har stadig en omfattende infektion i benet den 12. august, hvor den tredje behandling er afsluttet og hvor vi ser soen i forbindelse med kontrolbesøget.”

Ved patoanatomisk undersøgelse af præparatet på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fandtes følgende:

”Den distale del af benet (skåret i tre dele) målte ca. 55 x 25 cm. De resterende dele af benet målte henholdsvis ca. 30 x 25 cm, 21x16 cm, 26 x 20 cm og 35 x 27 cm.

Ved inspektion af præparatet fandtes benet at være fortykket i tåområdet (ca. 9x9 cm) samt i området omkring hasen (ca. 12x13 cm). Der fandtes en ulceration stræk­kende sig fra kronranden på den laterale hovedklov og ca. 6,5 cm i proximal retning til midt på kodebenet. Ulcerationen dækkede både den dorsale og laterale del af tåen og strakte sig ned mellem de to hovedklove. Ulcerationen var belagt med nekrotisk sårskorpe, hvorunder der fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm, samt nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm.

I kronleddet i den laterale hovedklov fandtes en kronisk ulcerativ, sekvestrerende og nekrotiserende artritis med intraartikulær og periartikulær granulationsvævs - og bin­devævsnydannelse med en samlet tykkelse på op til ca. 2,5 cm. Der fandtes fistulært opbrud til ulcerationen på overfladen. Ydermere fandtes dannelse af dobbeltsål i den laterale hovedklov.

Ved inspektion af haseleddet fandtes en kronisk ulcerativ, sekvestrerende og nekroti­serende artritis med intraartikulær og periartikulær granulationsvævs - og bindevævs­nydannelse med en samlet tykkelse på op til ca. 1,5 cm. I huden lateralt og distalt for haseleddet fandtes en mindre ulceration målende ca. 0,8 x 0,5 cm.

I relation til knæleddet fandtes subcutant og muskulært ødem. Ved inspektion af be­nets øvrige strukturer fandtes intet abnormt.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at bagbenet er sæde for kronisk ulcerativ, sekvestrerende og nekrotiserende artritis med intraartikulær og periartikulær granulationsvævs - og bindevævsnydannelse i haseleddet og kronleddet i den laterale hovedklov. Benet er desuden sæde for dobbeltsål, subcutant og muskulært ødem i relation til knæleddet samt en mindre ulceration i haseområdet. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne i leddene at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, hvor den var blevet behandlet. Da det blev klart, at den iværksatte behandling ikke havde markant effekt inden for 7 dage, burde den have været aflivet eller tilset af en dyrlæge, før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse.

Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag med nogen grad af sikkerhed udtale sig om, hvorvidt det pågældende bagben har været bundet op.

Lægges ovennævnte og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 2:

Nej.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og 3, samt § 5 i bekendtgørelse om mindstekrav til landbrugsdyr, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet en so groft uforsvarligt, idet den var støttehalt på højre bagben grundet kronisk ledebetændelse og bylddannelser i bagbenet.

Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.