Rådet udtalte 21. juni 2021:
Spørgsmål vedr. grisene på adresse A
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 23 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af Anklagemyndighedens fremsendelsesbrev, at Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrolbesøget på adresse A udstedte et strakspålæg om at aflive 26 svin. Dette pålæg blev givet enten med direkte henvisning til dyreværnsloven eller med henvisning til manglende mulighed for helbredelse eller tilvejebringelse sufficiente opstaldningsmuligheder og pasning.
Af anmeldelsen og den vedlagte fotodokumentation fremgår, at gris nr. 23 på ca. 15 kg gik i en sti sammen med andre svin. Den havde et navlebrok på 30x30 cm, der berørte underlaget, når svinet bevægede sig. I huden på den nederste (ventrale) del af broksækken fandtes et sår på ca. 20x20 cm. Svinet gik med krum ryg og var bevægelseshæmmet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang i døgnet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris nr. 23 med et stort navlebrok, der var i vedvarende kontakt med underlaget og havde en karakter, som betød at svinet var synligt vækst- og bevægelseshæmmet, ikke havde mulighed for at rette sig. Lidelsen har været tydelig for staldpersonalet ved de daglige tilsyn af dyrene. Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti og hér vurderet med hensyn til bedring af tilstanden, og på et langt tidligere tidspunkt at være blevet aflivet, alternativt undersøgt af en dyrlæge og behandlet, har svinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 23 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 26 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af den foreliggende dokumentation fremgår, at gris nr. 26 fandtes i en almindelig produktionssti og var ubehandlet. ”Grisen var utrivelig, langhåret og mager. Den manglede halen og halerod/mellem-kød var ét stort sår ”.
Rådet finder, at tilstanden har været tydelig for staldpersonalet ved de daglige tilsyn. Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være flyttet til en korrekt indrettet sygesti og her være behandlet for sine lidelser, tilset af en dyrlæge eller straks være blevet aflivet, men i stedet fik lov at gå i en almindelig sti og hér blive udsat for stifællers eventuelle aggressive adfærd, har svinet været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 26 herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har grisene nr. 1,3, 5, 8, 9,11,13,15,17 og 20 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Er der efter Rådets vurdering forskel på den grad af uforsvarlighed, som grisene i denne gruppe har været udsat for?
Svar ad 3:
Af den foreliggende beskrivelse og billeddokumentation fremgår, at svinene nummereret 1, 3, 5, 8, 9, 11, 13, 15, 17 og 20 alle var ubehandlede og opholdt sig i almindelige produktionsstier. Alle svinene havde store navle- eller lyskebrok med varierende grader af sårdannelser på overfladen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende og mindst dagligt underkastes omhyggelig vurdering. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene enten tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de, udover at være blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet en omhyggelig vurdering og rettidig indgriben.
Rådet finder, at slagtesvinene, hvoraf flere fremstod med kroniske sår med nekrose (vævsdød) dækkende store dele af huden på broksækkenes underside, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder ikke, at gradsforskellene i lidelsernes udvikling har betydning for den samlede vurdering henset til, at svinene ikke har været flyttet til en særligt beskyttende sygesti.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 22 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af den foreliggende dokumentation fremgår, at svin nr. 22 havde et forøget bugomfang samtidig med, at den var mager. Det er en tilstand, der er velkendt f.eks. i forbindelse med en endetarmsforsnævring, som er en hyppig senkomplikation til ophelet endetarmsprolaps - en såkaldt ”ballongris”. En nedsat funktionalitet i tarmsnittene forud for (proksimalt for) forsnævringen skønnes at være årsag til den kompromitterede næringsstofoptagelse og tiltagende afmagring. Tilstanden er kronisk og uhelbredelig.
Rådet finder, at tilstanden hos svin nr. 22 har været tydelig ved det daglige tilsyn, og at svinet, straks det kunne konstateres, at det var begyndende utriveligt, skulle have været overflyttet til sygesti og her være blevet aflivet eller tilset af dyrlæge, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti har svinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Af beskrivelserne og den vedlagte fotodokumentation fremgår, at svin nr. 2, ud over at have et tydeligt lyskebrok større end 15 cm, også havde en blød hævelse ved højre albueled, en fast hævelse ved højre mellemfodsled og var støttehalt på højre forben. Svinet var opstaldet i en almindelig produktionssti og var ubehandlet.
Rådet finder, at lyskebrokket og haltheden har været tydelig ved de daglige tilsyn i besætningen, og straks det kunne konstateres, at svinet var halt og brokket havde udviklet sig til et stort brok, skulle svinet være overflyttet til en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse. Her skulle det løbende være blevet underkastet en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn, og såfremt tilstandene ikke forbedredes, enten være tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Ved at være ubehandlet og være opstaldet i en almindelig produktionssti har svinet være udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Af beskrivelserne og den vedlagte fotodokumentation fremgår, at gris nr. 4 var ”dårligt gående”, havde et fortykket haseled og havde en hævelse over højre hofte. Svinet var ubehandlet og befandt sig i en almindelig produktionssti.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for en uge, burde svinet være blevet aflivet. Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti har svinet være udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 7:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 6 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Af beskrivelsen og fotodokumentationen fremgår, at ” Grisen var støttehalt på venstre bagben. Muskelatrofi af venstre bagben ses tydeligt på foto 6. Muskeatrofi indikerer, at grisen. formentlig som følge af smerter, ikke har brugt benet i en længere periode, hvorved muskulaturen er skrumpet ind ”.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for en uge, burde svinet være blevet aflivet.
Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti under et sygdomsforløb, der har ført til muskelatrofi i et bagben, har svinet være udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 24 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Af beskrivelsen og fotodokumentationen fremgår, at svinet var tyndt og desuden halt på venstre forben, muligvis halt på flere ben. Svinet var ubehandlet og opstaldet i en almindelig produktionssti.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet være blevet aflivet. Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti har svin nr. 24 været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 9:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 25 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9:
Af beskrivelsen og fotodokumentationen fremgår, at svinet var meget magert, støttehalt på højre forben og tydeligt ” alment påvirket ”. Svinet var ubehandlet og opstaldet i en almindelig produktionssti.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for en uge, burde svinet være blevet aflivet.
Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti under et forløb, hvor der har udviklet sig en kronisk betændelsestilstand omkring et albueled ledsaget af en almen påvirkning med tydelig afmagring, har svinet være udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 10:
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 7,10,12,14,16, 18,19 og 21 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Er der efter Rådets vurdering forskel på den grad af uforsvarlighed, som svinene i denne gruppe har været udsat for?
Svar ad 10:
Af beskrivelserne og fotodokumentationen fremgår, at svinene 7,10,12,14,16,18,19 og 21 alle havde store brok uden synlige sår på broksækkene. Alle svinene var ubehandlede og opholdt sig i almindelig produktionsstier.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de, udover at være blevet anbragt i korrekt indrettede sygestier, løbende var blevet underkastet en omhyggelig vurdering og rettidig indgriben.
Rådet finder, at slagtesvinene, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene samlet set har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
I det omfang, at det havde været muligt at identificere svinet på billede 13.1, ville vurderingen i dette tilfælde have været groft uforsvarlig behandling af dyr begrundet ud fra den tydelige sårdannelse på broksækken.
Spørgsmål 11:
Kan forekomsten af sygdommen PRRS i besætningen efter Rådets opfattelse være årsag eller medvirkende årsag til de sygdomme, der blev konstateret hos svinene på adresse A?
Svar ad 11:
Rådet finder overordnet set ikke dette for sandsynligt, hvis der med spørgsmålet henvises til de svin, der refereres til i spørgsmålene 1-10.
Rådet kan ikke afvise, at virussygdommen PRRS (Porcine Respiratory and Reproductive Syndrome) kan have haft en indflydelse på generel trivsel samt forekomst og forløb af sygdom hos andre svin i besætningen, typisk i form af luftvejsinfektioner, idet det er velkendt, at PRRS kan have en negativ indflydelse på grises modstandsdygtighed over for andre luftvejslidelser.
Spørgsmål 12:
Giver sagen for så vidt angår adresse A Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 12:
Rådet har noteret sig, at der i sagsakterne findes fotodokumentation af et større antal døde grise liggende imellem de øvrige grise på ejendommen. At dømme efter graden af forrådnelse har nogle af de pågældende grise været døde i adskillige uger. Fundene understreger, at den løbende overvågning af dyrene i besætningen fra forskellig side har savnet den kvalitet, der kræves for at kunne honorere kravene til et i dyrevelfærdsmæssig forstand effektivt tilsyn.
Rådet finder, at billeddokumentationen understøtter, det af Fødevarestyrelsen beskrevne i den ”Endelige udtalelse” af 15. november 2019 af de faktiske forhold. Staldanlægget på adresse A var ved besøget d. 29. oktober ikke indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov kunne tilgodeses, herunder sikre, at svinene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. I udtalelsen fremgår det blandt andet: ” .. der var lukket for foderanlægget og foderautomaterne var tomme ”, ” ..anlægget var defekt ”,
”.. alle dyrene var meget sultne og kæmpede og skreg for at komme til ved tildeling af foder ”,
” Gylleanlægget var defekt så flere af stierne med grise var oversvømmede med gylle ”, ” Der var ingen elektrisk lys eller mekanisk ventilation i stalden ”, ” luften i stalden var meget tung og tæt af støv og ammoniak ”, ” ..i næsten alle stier med levende grise var der rester af døde grise ”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Den ovenfor anførte beskrivelse af forholdene på adresse A viser, at de fysiske rammer ikke gav mulighed for at skabe dyreværnsmæssige forsvarlige forhold for dyrene.
Rådet finder, at svinene på adresse A samlet set har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3. stk. 1.
Spørgsmål vedr. grisene på adresse B
Spørgsmål 13 (1):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 13 (1):
Af Fødevarestyrelsens anmeldelsesbrev fremgår, at svin nr. 1 (so nr. …) var opstaldet i en almindelig fareboks. Soen lå ned og ville ikke rejse sig. Den havde en rød og varm hævelse på v. bagben, hvor der fra et åbent sår flød pus. Soen havde iflg. behandlingsjournalen været medicinsk behandlet d. 8. oktober og senest d. 17. oktober, dvs. 12 dage forud for kontrolbesøget. Der foreligger i sagsakterne ikke dokumentation for, at sygdomstilfældet og den manglende behandlingseffekt af første behandling var blevet drøftet med besætningsdyrlægen ved rådgivningsbesøget d. 18. oktober.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin, der er bevægelseshæmmede eller halte skal overflyttes til korrekt indrettet sygesti, og derved beskyttes imod yderligere overlast fra inventar eller artsfæller, og hvor de kan modtage en passende behandling, eventuelt tilses af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for senest én uge, bør dyret aflives.
Ved at være opstaldet i en almindelig faresti og over en periode på mindst 21 dage at have vist kliniske tegn på en infektiøs benlidelse, der ikke på tilfredsstillende vis havde responderet på medicinsk behandling gennemført af to omgange, har soen været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 14 (2):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 7 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 14 (2):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at en ubehandlet gris på ca. 30 kg opstaldet i en almindelig produktionssti i fravænningsafdelingen (klimastald) var støttehalt på et stærkt hævet venstre forben. Tilstanden har været tydelig ved det daglige tilsyn i besætningen.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet være blevet aflivet. Ved at opholde sig ubehandlet i en almindelig produktionssti har svinet være udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 15 (3):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 8 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 15 (3):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at der i en almindelig produktionssti i en fravænningsafdeling blev observeret et ubehandlet svin, der var nedstemt. Svinet havde tydelige hævelser omkring flere led, især knæleddet på v. bagben. Svinet var i dårligt huld og almenpåvirket. Efter aflivning blev der i det opskårede v. knæled påvist en kronisk og vævsødelæggende ledbetændelse med en anslået alder på flere uger (aldersvurdering af bindevævsnydannelse).
Rådet finder, at svin nr. 8 med en kronisk ledbetændelse af en alder på flere uger, ved at være ubehandlet og ikke være flyttet til en korrekt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at svin nr. 8 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 16 (4):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 10 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 17 (5):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 11 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 18 (6):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 18 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 16-18 (4, 5 og 6):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at svinene 10,11 og 18 alle var fravænningsgrise opstaldet i almindelig produktionsstier. Alle tre grise havde navlebrok med forskellige grader af komplikationer som f.eks. en uforholdsmæssig størrelse og tyngde i forhold til svinenes størrelse, sårdannelser på overfladen eller et generelt påvirket almenbefindende.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene enten tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn. Deres situation skulle for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og da det viste sig at tilstandene ikke bedredes, var blevet aflivet, inden lidelserne fik det ovenfor beskrevne omfang.
Ved at gå i besætningen med et ca. 14 cm stort navlebrok med et ca. 7 cm stort sår på broksækkens underside, hhv. et ca. 14 cm stort navlebrok med et sår på undersiden på min. 10 cm. og hhv. et ca. 14 cm stort brok med en kronisk byld i broksækken, samt ved at være unddraget aflivning på et langt tidligere tidspunkt, finder Rådet, at svinene har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene 10, 11 og 18 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 19 (7):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 19 (7):
Af anmeldelsen og den vedlagte fotodokumentation fremgår, at so nr. … befandt sig i en almindelig faresti ”Soen ville ikke tage fuld støtte på venstre bagben..” .. ” Den var tillige hævet på højre has.. ” ..” Soen havde været behandlet den 21, 22 og 23/10 og igen den 29/10”.
Rådet finder, at svin, der er bevægelseshæmmede eller halte skal overflyttes til korrekt indrettet sygesti, og derved beskyttes imod yderligere overlast fra inventar eller artsfæller, og hvor de kan modtage en passende behandling, eventuelt tilses af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for maksimalt én uge, bør dyret aflives.
Ved at være fastholdt i en almindelig faresti uden et blødt underlag har so nr. … i en situation med en smertefuld tilstand i ét eller flere ben ikke haft den fornødne bevægelsesfrihed og opstaldningskomfort, der er nødvendig for et ukompliceret rekonvalescensforløb.
Soen havde ikke på tilfredsstillende vis responderet på medicinsk behandling gennemført over tre plus én dag.
Rådet finder, at soen herved er blevet udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen er blevet udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.
Spørgsmål 20 (8):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 20 (8):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at en sopolt med et synligt hævet v. haseled og et synligt halesår var opstaldet i en almindelig sti i løbeafdelingen. Polten ”ville ikke tage støtte på venstre bagben, som var varmt, ømt og diffust hævet. Halen var fortykket, varm og øm og selve halespidsen var sort og delvist afstødt sfa. nekrose (vævsdød)”. ”grisen havde ikke spist sit foder op og var nedstemt”.
Rådet finder, at svin, der er bevægelseshæmmede eller halte, skal overflyttes til korrekt indrettet sygesti, og derved beskyttes imod yderligere overlast fra inventar eller artsfæller, og hvor de kan modtage en passende behandling, eventuelt tilses af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for en uge, bør dyret aflives.
Tilstanden hos sopolten har været tydelig for personalet ved de daglige tilsyn i besætningen.
Haltheden, den varme hævelse og den manglende appetit understregede, at tilstanden var behandlingskrævende. Rådet finder, at sopolten, ved at være ubehandlet og ej anbragt i en korrekt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at sopolten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 21 (9):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9:
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at en sopolt med tegn på infektion i begge bagklove (” stod understillet i bagbenene som tegn på smerte ”... ” og der var hævelse, varme og synligt pus ovenfor klovranden ”.. ) var opstaldet i en almindelig produktionssti sammen med raske stifæller.
Rådet finder, at svin, der er bevægelseshæmmede eller halte skal overflyttes til korrekt indrettet sygesti, og derved beskyttes imod yderligere overlast fra inventar eller artsfæller, og hvor de kan modtage en passende behandling, eventuelt tilses af en dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt inden for en uge, bør dyret aflives.
Ved ikke at have været overflyttet til en korrekt indrettet sygesti og behandlet har polten været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at polten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 22 (10):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 6 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 22 (10):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at en so opstaldet i en almindelig sti i løbeafdelingen havde en ca. 15 cm lang, blød hævelse over højre hofte. Der er ikke yderligere relevante informationer om soens kliniske tilstand. Oplysningerne om en nedsat ædelyst kan ikke éntydigt knyttes til forekomsten af hævelsen.
På baggrund af de sparsomme veterinærfaglige beskrivelser af hævelsens karaktér og betydning, vil Rådet nære betænkelighed ved at udtale sig om nogen grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 23 (11):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 9 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 23 (11):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at en fravænningsgris opstaldet i en almindelig produktionssti sammen med raske stifæller var synligt halt på venstre bagben samtidigt med at den havde et halesår og en fortykket halerod. ” ..halespidsen var sortfarvet som tegn på nekrose ( vævsdød ). Grisen stod med sænket hoved og virkede nedstemt ”.
Rådet finder, at tilstanden hos svinet har været tydelig for personalet ved de daglige tilsyn i besætningen. Haltheden, den hævede halerod og symptomerne på nedstemthed understregede, at tilstanden var behandlingskrævende. Ved ikke at være flyttet til en korrekt indrettet sygesti og her være behandlet for sine lidelser har svinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 24 (12):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 12,13,14,15,16, 17,19, 20, 21, 22 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Er der efter Rådets vurdering forskel på den grad af uforsvarlighed, som svinene i denne gruppe har været udsat for?
Svar ad 24 (12):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at svinene 12-17 og 19-22 alle havde varierende grader af navle- eller lyskebrok. I de fleste tilfælde var det store brok med en diameter på mere end 15 cm. Alle de omtalte svin var opstaldet i almindelige produktionsstier sammen med raske stifæller.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres inden for én uge, skal dyrene enten tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de udover at være blevet anbragt i korrekt indrettede sygestier, løbende var blevet underkastet en omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelserne fik det i sagsakterne beskrevne omfang.
Den manglende vurdering har blandt andet medført, at brokkene hos svinene 12-16 har antaget et omfang, hvor svinenes bevægelser var hæmmede i en grad, så dyrene burde have været aflivet.
Rådet finder, at svinene, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være tilset af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at svinene samlet set har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder ikke, at der er forskelle i graden af uforsvarlighed i behandlingen af svinene omfattet af spørgsmål 12.
Spørgsmål 25 (13):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 23 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 25 (13):
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at der i en almindelig produktionssti blev observeret et svin på ca. 25 kg med et navlebrok af en diameter på under 15 cm. Broksækken var rød, varm, spændt og øm. Efter aflivning viste det sig, at svinet havde et indeklemt brok med alvorlige skader på tarmvævet.
Svin med store brok (større end 15 cm) skal anbringes i korrekt indrettet sygesti, hvor yderligere overlast kan forebygges og udvikling af evt. komplikationer kan observeres og behandles. Risikoen for komplikationer er ikke knyttet til brokkenes absolutte størrelse, da der også ved brok mindre end 15 cm i diameter kan udvikles livstruende komplikationer. Derfor kræver alle svin med navlebrok en særlig opmærksomhed fra personalets side.
Rådet finder, at svin nr. 23 ikke har været observeret tilstrækkeligt effektivt ved personalets staldgennemgang d. 29. oktober. Ved ikke straks at være aflivet, da det kunne konstateres, at navlebrokket var kompliceret, har svinet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 26 (14):
Såfremt ovenstående samt sagens bilag i sin helhed herunder fotos og videomateriale lægges til grund har gris nr. 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 14:
Af anmeldelsesbrevet og fotodokumentationen fremgår, at der blev observeret en ømbenet polt i en almindelig produktionssti. Polten tog ringe støtte på venstre bagben. Fotodokumentationen samt beskrivelsen af dyret, giver ikke Rådet et tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig om halthedens varighed, karakter eller årsag.
Lægges til grund, at polten var synligt halt på venstre bagben ved staldpersonalets gennemgang om morgenen d. 29. oktober, er det Rådets opfattelse, at den hurtigst muligt skulle have været flyttet til korrekt indrettet sygesti for yderligere undersøgelse, observation og evt. behandling. Rådet har ingen informationer om, hvornår under kontrolbesøget, der blev indledt kl. 10.45, det stod klart, at polten ikke var flyttet til sygesti.
Rådet vil på den baggrund nære betænkelighed ved at udtale sig om nogen grad af uforsvarlighed forbundet med en mulig forsinket flytteprocedure.
Spørgsmål 15:
Kan forekomsten af sygdommen PRRS i besætningen efter Rådets opfattelse være årsag eller medvirkende årsag til de sygdomme, der blev konstateret hos svinene på adresse B?
Svar ad 15:
Se svar ad spørgsmål 11 vedr. adresse A.
Spørgsmål 16:
Såfremt sagen for så vidt angår adresse B i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 16:
Rådet skal henvise til Rådets generelle udtalelser af 3. december 2008 vedrørende store navlebrok hos grise, og af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, dagældende dyreværnslovs § 28 stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1, i forbindelse med udøvelse af erhverv og daglig leder med ansvar for pasning af dyrene i besætningen, at have udsat henholdsvis 167 slagtesvin for mindst grovere uforsvarlig behandling, samt at have undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huse, fodre, vande og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelig erfaringer, idet dyrene ikke havde tilstrækkelig adgang til rent og tørt leje, da der var gylle på hele gangarealet, ligesom flere af stierne var oversvømmet med gylle, endvidere var der ikke tilstrækkelig ventilation i stalden, og luften var tæt af støv og ammoniak, endvidere var der i næsten alle stier med levende grise rester af døde grise, som havde været døde op mod adskillige uger, og endelig var der en massiv bestand af rotter i hele stalden, alt hvorved dyrene var udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hertil var 26 af dyrene syge og tilskadekomne uden at være anbragt i sygesti, og blev i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol aflivet, samt at have udsat yderligere 20 grise for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling, samt at have undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huse, fodre, vande og passe dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet Fødevarestyrelsen i forbindelse med kontrol konstaterede at syge og tilskadekomne dyr ikke var anbragt i sygesti.
Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage, og skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år.
Tiltalte blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr, med en prøvetid på 3 år fra endelig dom, hvorunder tiltalte ikke på ny overtræder dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skal frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med dyr.
Retten lagde ved fastsættelsen af straffen vægt på, at tiltalte var fundet skyldig i flere tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af grise. Under hensyn til at tiltalte ikke tidligere var straffet og sagens varighed, fandt retten, at straffen kunne gøres betinget.
Statskassen skulle betale sagens omkostninger.