Rådet udtalte 19. april 2021:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet på baggrund af dyrlægens beskrivelse af skaderne sammenholdt med de vedlagte fotos, at de 26 slagtesvin, jf. afsnit 2 på denne side, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Embedsdyrlægen opdeler sin anmeldelse i 2 dele omhandlende hhv. 26 og 36 slagtesvin og vurderer, at de to grupper af svin har været udsat for hhv. groft uforsvarlig behandling og uforsvarlig behandling.
Embedsdyrlægen anfører for de 26 svin, at ”vurderingen er begrundet med at nogle af disse dyr er udsat for adskillige slag og nogle af dyrene er udsat for slag med sådan en kraft, der har medført blødninger i hud og det underliggende fedt og muskulatur” og videre for de 36 svin, at ”vurderingen er begrundet med at nogle af disse dyr er udsat for én eller flere slag, som har medført overfladiske blødninger i huden.” Der foreligger fotodokumentation for et betydeligt antal svin, som illustrerende variationen af læsioner, og der foreligger obduktionserklæring fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND for 3 præparater.
Sagens akter indeholder ikke en detaljeringsgrad, der muliggør en sikker opdeling i 2 grupper af dyr. Endvidere finder Rådet, at en opdeling af samlet set 62 svin i 2 grupper, der principielt er blevet udsat for samme behandling, ikke er hensigtsmæssig, bl.a. fordi graden af læsioner er afhængig af flere forhold så som slagredskabet og hvor på kroppen slaget tildeles. Rådet vurderer på denne baggrund alle 62 svin samlet.
Følgende fremgår af anmeldelse af 15. april 2019:
”Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes mindst 62 grise med slagmærker… Slagmærkerne var placeret på forskellige steder på dyrene. Slagmærkerne havde forskellige form afhængig af, hvilken genstand dyrene var slået med… Slagmærkerne havde medført blødninger i over- og underhud og i det underliggende fedtvæv… Nogle af mærkerne var karakteristisk for slag med bagsiden af en tatoveringshammer... En del af mærkerne var påført med en lang, rund pind/stav, som viste sig ved 2 lange parallelle fortløbende lineær blødninger… Nogen af slagmærkerne havde et udseende, der minder om slaget fra håndtaget og/eller skaftet af en grisedasker…”
Materiale fra to svin blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”A (1 præparat):
… Ved inspektion af præparatet fandtes ensartede forandringer i form af flere blødninger i huden. Den ene af blødningerne havde såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningen bestod af to parallelle blødninger med en opklaring imellem. De parallelle blødninger havde en længde på ca. 9 cm og en samlet bredde på ca. 1,3 cm. Opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,5 cm. Ved siden af og vinkelret på de to parallelle blødninger fandtes flere mindre blødninger med togskinnekonfiguration. Disse målte ca. 3 cm i længden og ca. 0,1 cm til 0,3 cm i bredden. Imellem dem fandtes opklaringer med en bredde på ca. 0,2 cm til 0,3 cm. Der fandtes desuden to mindre blødninger, med en længde på henholdsvis ca. 3,5 cm og 5 cm og en bredde på ca. 1,9 cm og 1,5 cm.
Ved gennemskæring af læsionerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden.
Der var indsendt sparsom underliggende muskulatur, som dog ikke fandtes i relation til blødningerne, hvorfor undersøgelsen ikke kunne udføres optimalt.
B (2 præparater):
… Ved inspektion af præparaterne fandtes ensartede forandringer i form af flere blødninger i huden. Blødningerne overlappede stedvist hinanden og havde overvejende såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Længden på blødningerne varierede fra ca. 7,5 cm til 30 cm og den samlede bredde varierede fra ca. 0,7 cm til 1 cm. Opklaringen mellem blødningerne målte ca. 0,5 cm i bredden. Ved gennemskæring af læsionerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden. Den underliggende muskulatur var ikke indsendt, hvorfor undersøgelsen ikke kunne udføres optimalt.
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af læsionerne fra alle præparater til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse af underhuden fandtes blødning og infiltration med neutrofile granulocytter og enkelte makrofager.
Læsionerne i huden er forenelige med at være opstået efter stumpt traume påført af et menneske. De mindre blødninger med togskinnekonfiguration i præparat A er forenelige med at være påført med håndtaget af en tatoveringshammer/dasker.
Baseret på det foreliggende grundlag, vurderes læsionerne i alle præparaterne at have en alder på ikke under ca. 2 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”
Følgende fremgår bl.a. af afhøringsrapport af 9. maj 2019 vedrørende afhøring af Y:
”Han havde problemer med svinene, der ikke ville gennem døren til det fri.
”Svinedaskeren” gik i stykker, så den flade plade for enden faldt af. Derfor stod han med skaftet og håndtaget i hånden.
Han slog til grisene for at få dem til at gå i den rigtige retning.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det medfølgende fotomateriale til grund, finder Rådet, at de 62 svin, ved at være påført slag medførende blødninger i huden og underhuden, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at de 62 svin, ved at være påført slag, samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Finder Rådet på baggrund af dyrlægens beskrivelse af skaderne sammenholdt med de vedlagte fotos, at de 36 slagtesvin, jf. afsnit 3 på denne side, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Hvilke omstændigheder lægger Rådet særlig vægt på, ved vurderingen af om et slagmærke på en gris stammer fra uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Ved vurderingen af slagmærker lægger Rådet bl.a. vægt på antallet af slaglæsioner på det enkelte dyr, læsionernes voldsomhed og hvor på kroppen slagene er påført, herunder om slag er påført på særligt følsomme steder såsom i hovedet eller på kønsorganerne.
Spørgsmål 4:
Er det Rådets vurdering, at man ud fra slagmærkernes udseende kan vurdere med hvilken genstand/redskab slagene er påført? Og er Rådet enig i embedsdyrlægens vurdering af, at slagene er påført dels med en tatoveringshammer, dels med en lang pind eller lignende genstand og dels med håndtaget på en grisedasker?
Svar ad 4:
Slagredskaber anvendt ved stumpe traumer kan i de fleste tilfælde ikke umiddelbart identificeres med mindre, at slagredskabet er til rådighed ved undersøgelsen, hvorved det kan sandsynliggøres, at det pågældende redskab har været anvendt.
Dog kan der ved en obduktion ud fra typen af læsioner, erfaringer og kendskab til de redskaber, der typisk forefindes i svinestalde, undertiden afgives en udtalelse om hvilket redskab, der sandsynligvis er blevet anvendt, idet visse redskaber fremkalder typiske læsioner.
Slag med et stanglignende rundt eller firkantet redskab, eksempelvis stangen fra en såkaldt grisedasker, vil give anledning til to parallelle blødninger med en opklaring imellem – såkaldt ”togskinnekonfiguration”. Andre slagredskaber, der kan give anledning til kendte læsionsformer er tatoveringshammer, metalkæder og håndtaget (og evt. stangen) på en grisedasker.
Af erklæring af 3. juni 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår, at ”De mindre blødninger med togskinnekonfiguration i præparat A er forenelige med at være påført med håndtaget af en tatoveringshammer/dasker.”, hvilket understøttes af de til sagen fremsendte foto, bl.a. foto nr. 52 og 57.
Lægges sagsakterne og det fremsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagene på de 62 svin bl.a. kan være påført ved anvendelse af håndtaget af en tatoveringshammer/grisedasker.
Spørgsmål 5:
Giver de faktiske omstændigheder i sagen i øvrigt Rådet anledning til at fremkomme med bemærkninger til sagen?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 13, jf. stk. 12, jf. stk. 12, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3 (dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 9, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1 og § 2) samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 pm beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1) jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra e, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel III, punkt 1.8, litra a ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer og arbejdsgiver, at være ansvarlig for, at en landbrugsmedarbejder udsatte 62 slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, idet medarbejderen i forbindelse med at slagtesvinene blev drevet fra stald til lastbil, tildelte dyrene et eller flere slag med skaftet til en svinedasker, hvorved dyrene pådrog sig blødninger i huden og det underliggende fedtvæv, og derved påført høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlige ulemper.
Sagen blev afgjort med bødeforlæg på 27.500 kr., som var nedsat på grund af lang sagsbehandlingstid.