Rådet udtalte 11. november 2021:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse, om hvorvidt behandlingen af hunden ud fra den generelle tilstand, vurderes at udgøre mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at sigtede havde haft hunden i ét år. Inden den kom i sigtedes varetægt, var den, ifølge den tidligere ejer, normalvægtig med en vægt på ca. 23 kilo, hvilket understøttes af sagens billedmateriale.
Ved overdragelsen af hunden til dyreværnsorganisationen d. 10. januar 2019 blev den straks undersøgt af dyreværnsorganisationens dyrlæge, som beskriver: ”Klinisk: Hunden er meget mager/tynd, og tydeligt dehydreret. Dehydreringen testes på nakkefolden, ved at løfte i huden i hundens nakke. Denne hudfold bliver på hunden "stående", huden falder ikke på plads af sig selv når folden slippes - hvilket er tegn på massiv dehydrering. Knoglerne i bækkenet, den lange lårbensknogle, ryghvirvlerne og ribben står tydeligt frem. Samtidig er knoglekammen oven på hundens hoved tydelig, idet fedtdepoterne i musklerne over hundens øjne er tæret væk”.
Det fremgår af dyrlægeerklæringen fra d. 10. januar 2019, at der ved den kliniske undersøgelse fandtes følgende: ”Ved inspektion af hunden, findes denne udmagret. Ribbenene, skulderbladet, rygsøjlen og hofteben træder tydeligt frem, samt knoglefremspring på hundens kranium. Der ses intet fedtlag på hunden, og muskelmassen findes nedsat. Hundens bugomfang er opkneben, ved palpation af bugen findes denne tom og uden tegn på abdominal fedt (fedt omkring organerne). Vægt 12 kg. Hunden vurderes til at have en bodyconditionscore på 1 ud af 9.” Ved den kliniske undersøgelse blev ikke fundet nogen tegn på sygdom i øvrigt.
Sagens billed- og videomateriale understøtter, at hunden var afmagret.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hunden, ved gennem en længere periode ikke at være fodret sufficient, så den tabte sig fra 23 til 12 kilo, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hunden har, ved ikke af blive fodret tilstrækkeligt, så den afmagredes til en huldscore på 1 ud af 9 samt ved ikke at blive tildelt tilstrækkelig vand, så den fremstod dehydreret, været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hunden har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil Det Veterinære Sundhedsråd betragte behandlingen af hunden, hvis det lægges til grund, at den er blevet fodret og har fået vand dagligt, men alligevel ikke har taget på i vægt, og det ikke er sikret, at hunden blev undersøgt af en dyrlæge.
Svar ad 2:
Det fremgår af dyrlægeerklæringen fra d. 10. januar 2019 at: ”Der findes ud fra den kliniske undersøgelse af hunden, ingen tegn på underliggende sygdomstilstande der kan forklare hundenes udmagrende tilstand.”
Det fremgår af sagsakterne, at hunden i perioden fra d. 10. januar 2019 frem til d. 24. januar 2019, i hvilken den fik tilbudt foder, tog 7,4 kilo på. Lægges dette og sagsakterne til grund finder Rådet, at spørgsmålet har hypotetisk karakter.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Det fremgår af anmeldelsesrapporten fra 15. januar 2019, at sigtede også for ca. 4 år siden afleverede en ”udsultet hund” til dyreværnsorganisationen. Lægges dette og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 samt hundelovens § 12, stk. 1, jf. § 8, stk. 2 og bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde § 20, jf. § 1, stk. 3, jf. § 14, stk. 2.
Tiltalte havde ikke anmodet om, at sagen blev behandlet ved et retsmøde.
Retten anså derfor tiltalte for at have tilstået forholdet.
På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt retten tiltalte skyldig i den rejste tiltale, og sagen blev afgjort med den bøde på 15.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.