Rådet udtalte 7. juli 2021:
Spørgsmål 1:
Har koen under sit ophold i besætningen da været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 17. februar 2020 fremgår følgende:
”Koen var nødslagtet fordi den var vild på marken, og ville angribe personer.
Ved nærmere undersøgelse af koen blev der observeret flg.:
Koen havde en rebgrime bundet stramt rundt hovedet, der havde dannet et gammelt, delvist afhelet sår tværs over hovedet / næseryggen samt et afhelet ar ved ørebasis i begge sider. Grimen var vokset delvist ind i hovedet på koen, og havde dannet en kanal tværs over næseryggen der var dækket af et gl. ar. Der var maddiker i sårkanalen.”
Koens hoved blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af hovedet fandtes et område med hårtab og fortykkelse af huden tværs over næseryggen, ca. 20 cm fra den rostrale del af mulen. Området målte ca. 32 cm i længden og ca. 3-6,5 cm i bredden. Stedvist i dette område (på højre og venstre side af hovedet) fandtes brud på hudoverfladen (ulceration). Efter sagittal gennemsavning af hovedet fandtes under det fortykkede hudområde på næseryggen granula-tionsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2 cm. Herunder fandtes fortykkelse af næsebenet samt et dybdegående område med nydannet knoglevæv i form af både blod og hård callusdannelse med et omfang på ca. 6,5 x 2 cm…
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra det fortykkede område på næseryggen...
Ved den histologiske undersøgelse af huden på næseryggen fandtes massiv hyperkeratose med underliggende dermal granulationsvævsdannelse med mononukleær celleinfiltration og ødem…
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at hovedet er sæde for en kronisk granulerende pachydermatitis med stedvis ulceration på næseryggen samt underliggende knoglenydannelse. Knoglenydannelsen er forenelig med en igangværende reparation af en kronisk fraktur. Baseret på mængden af granulationsvæv, nydannet bindevæv og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Af afhøringsrapport af 24. september 2020 fremgår, at ejer oplyste følgende:
”Sigtede forklarede, at han havde en ko, der gik på en mark sammen med en 14 dage - 1 måned gammel kalv.
Koen trængte til at blive klovbeskåret, hvorfor sigtede indfangede koen i en ”høhæk” /fangegilter. Da koen var blevet indfanget, fik sigtede sat en grime og en lang snor på koen. Dette blev gjort, så han kunne fange den igen, når klovbeskæreren ville ankomme et par dage efter.
Koen var meget vild, og sigtede kunne ikke indfange den i ”høhækken”/fangegitteret igen, hvorfor han fik den lokket ind i et rum i stalden, som han normalt brugte til syge dyr.
Da klovbeskæreren ankom, gik sigtede ind til koen. Koen stangede sigtede flere gange. Sigtede og klovbeskæreren blev enige om at slippe koen løs igen, for det var for farligt at beskære den, når den var så vild.
Sigtede fik taget noget af snoren af grimen, og lukkede den ud på marken igen
Koen gik efterfølgende på marken i 1,5-2 måneder sammen med kalven.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at det burde have stået klart, at flere ugers ophold på mark med anlagt grime ville kræve en løbende kontrol af grimens tilpasning. Hvis koen ikke kunne indfanges og håndteres manuelt ville en medikamentel immobilisering og indfangning være påkrævet. Alternativt skulle koen tidligere have været nødslagtet ved afskydning.
Ved igennem længere tid at have gået med for stram grime, der havde givet anledning til et ca. 32 cm lang og ca. 3-6,5 cm bredt område på næseryggen med fortykkelse i huden, stedvis sårdannelse, fortykkelse af næsebenet og knoglenydannelse, sår på begge sider af hovedet og status efter sår(ar) ved basis af ørerne, har koen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. § 1 og § 2) og bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevældfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5).