2020-24-0152-00393

Otte syge eller tilskadekomne søer var mangelfuldt/ikke håndteret i besætningen

07-07-2021

Skrivelse af 17. december 2020 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00240-20).
Ved tilsyn i en sobesætning observerede embedsdyrlægen otte søer med henholdsvis skuldersår, halthed eller sår på lemmerne, som var mangelfuldt håndteret. Ingen af søerne var i sygesti eller under behandling. Syv af søerne var ikke tilset af dyrlæge.

Rådet udtalte 7. juli 2021:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyrene gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelser derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at besætningsejer derved har handlet uforsvarligt el­ler grovere uforsvarligt?

Svar ad 1:

Af anmeldelse af 12. oktober 2020 fremgår følgende:

”So nr. a:
Soen, der var under middel i huld, var opstaldet i en aflastningsboks i drægtighedsstalden uden adgang til blødt underlag. I stien var også opstaldet en anden so. Soen lå ned, da vi gennemgik staldafsnittet og da hun blev gennet op, kunne vi se, at hun var støttehalt på det venstre forben og havde et svært skulder­sår ud for den højre skulder. Ifølge besætningsejeren var soen kommet til skade med det venstre forben, da den var sprunget ud af boksen. Skaden på venstre forben vurderedes, at være af nyere dato. Jeg un­dersøgte skuldersåret på højre skulder. Det var over 5 cm i diameter og var indsmurt i hvid sårsalve.

Ved undersøgelsen af såret føltes randen omkring såret fast fortykket og der var tale om et dybt sår, hvor der midt i såret var et knoglestykke (knoglesekvester). I sårranden sås arvævsdannelse, som var sam­menvokset til huden og det underliggende væv. Huden omkring såret var dermed ikke fritforskydeligt i forhold til det underliggende væv. Soen udviste ikke tegn på smerte i forbindelse med undersøgelsen.

Jeg vurderede, at der var tale om en længerevarende kronisk lidelse med en dårlig prognose for soen. Soen blev på min anmodning efterfølgende aflivet…

Besætningsejeren op­lyste, at praktiserende dyrlæge D havde været på rådgivningsbesøg to dage forud for kon­trolbesøget og at besætningsejeren ikke havde fremvist soen for dyrlægen.

So nr. b
Soen var opstaldet og isoleret i en sti i løbeafdelingen. Stien var ikke forsynet med blødt underlag. Soen lå på siden, da vi observerede den i stien og besætningsejeren gennede den efterfølgende op. Soen var støttehalt på det venstre forben, hvor knæet var hævet på både indvendige og udvendige side. Knæet var indsmurt i hvid sårsalve. Hævelsen føltes som fast fortykket ved palpation. Ved undersøgelsen af benet kom der ved tryk på hævelsen ildelugtende gulligt pus ud af et sår på den udvendige siden af hævelsen. På den indvendige side af knæet var der et cirkulært sår. Soen var påvirket af smerter i forbindelse med kontrolbesøget, hvilket kunne ses af, at hun kun nødigt tog fuld støtte på det venstre ben og værgede sig ved berøring af området ved min undersøgelse af benet.

Besætningsejer tog selv beslutning om at aflive soen straks…

So nr. c
Soen var opstaldet i en aflastningssti i drægtighedsstalden med to andre søer. Stien var ikke forsynet med blødt underlag. Soen var springhalt på det højre forben og var synligt hævet i området omkring den nederste del af skulderen og overarmsknoglen (humerus). Soen var tydeligt smertepåvirket og kunne ikke lægge vægt på benet. Jeg undersøget soen og kunne konstatere, at hævelsen føltes fast fortykket. Jeg vurderede, at der kunne være tale om et knoglebrud i området omkring hævelsen. Besætningsejer aflivede soen på eget initiativ.

Det var uklart, hvornår man havde observeret soens tilstand første gang. Den ene medarbejder (M) oplyste, at dyrlægen havde undersøgt soen ved sit sidste besøg to dage forinden og sagt, at den skulle aflives, men det var endnu ikke blevet gjort. Besætningsejer oplyste, at dette ikke var korrekt og at soens skade netop var sket.

Jeg vurderer, at soen har været udsat for smerte og lidelse. Det er vanskeligt at fastslå, hvornår soen var kommet til skade. Der var imidlertid ikke tvivl om, at man havde observeret, at soen var skadet og der­efter indsat hende i aflastningsstien.”

Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.

Af anmeldelse af 12. oktober 2020 fremgår, at der endvidere fandtes følgende syge søer:

”So nr. d
Soen var opstaldet i en enkeltboks i løbestalden, som ikke var forsynet med blødt underlag. Soens yder­ste biklov på det venstre bagben var afrevet og den restrende del af bikloven var dækket af sår. Området var hævet og føltes fast fortykket. Ovenfor bikloven kunne ses en bylddannelse, som var blød at trykke på og med et stort sår i huden henover. Soen havde smerter i benet og værgede sig for undersøgelse af området. Soen aflastede benet ved ikke at lægge vægten på benet, når den stod op i boksen…

Jeg vurderede, at soen igennem en længere periode havde været udsat for smerte og lidelse…

So nr. e
Soen var opstaldet i en enkeltboks i løbestalden som ikke var forsynet med blødt underlag. Soens yder­ste tå på det venstre bagben var hævet og rød. Hævelsen føltes fast og varm. Soen forsøgte at fjerne be­net, når jeg trykkede på det hævede område, som tegn på, at den havde smerte i den hævede og betændte tå. Der var sårdannelse ikronranden (kanten af kloven), hvorfra der også kunne ses indtørret sårvæske (eksudation). Soen aflastede benet ved ikke at lægge vægten på benet, når den stod op i boksen…

Jeg vurderede, at soen igennem en længere periode havde været udsat for smerte og lidelse…

Søer med nr. f, g, h
Søerne var opstaldet i løbestalden og i kontrolstalden i enkeltbokse og havde lette skuldersår, der var imellem 2 cm og 5 cm i diameter på deres højre skuldre. Det vurderedes, at der var tale om skuldersår under afheling. Søerne var ikke forsynet med blødt underlag for at fremskynde helingen og afhjælpe yderligere udvikling af sårene. Søerne værgede sig for undersøgelse af sårene som tegn på, at de havde smerte i og omkring sårene.”

Præparater fra so nr. a og b blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”a,…”
Præparatet omfattede højre forben inklusiv skulderbladet og målte ca. 93 cm x 28 cm. Ved den patoanatomiske undersøgelse fandtes ud for skulderbladsknuden (Tuber spina scapula) et næsten cirkulært sår med en diameter på ca. 4 - 5 cm. Såret var placeret på en fast hævelse, som prominerede ca. 3,5 cm over det omgivende væv. Såret var delvist dækket af granulationsvæv og strakte sig ned i underhuden og ned i det centralt beliggende, underliggende blotlagte og nekrotiske knoglevæv.

Såret og det underliggende skulderblad blev gennemsavet på tværs af skulderbladsknuden, således at der var blotlagt et tværsnit af skuldersåret. Ved inspektion af tværsnittet fandtes skulderbladsknuden belagt med ca. 4 cm nydannet knoglevæv. I skuldersåret fandtes det blotlagte knoglevæv at repræsentere et sekvester, der var omgivet af op til ca. 1,5 cm granulationsvæv. I bløddelene omkring skulderbladskammen fandtes en absces med ca. 1-2 mL pus omgivet af en ca. 0,3 cm tyk nydannet bindevævskapsel.

På baggrund af de observerede forandringer kan det konkluderes, at skulderregionen er sæde for et grad 4 skuldersår. Læsionen har en alder på flere uger.”

””b, …”
Præparatet omfattede venstre forben inklusiv skulderbladet og målte ca. 80 cm x 26 cm. Ved den patoanatomiske undersøgelse af præparatet fandtes området omkring carpalleddet fortykket og det målte udvendigt ca. 11 x 14 x 12 cm. På ydersiden (lateralt) af carpalleddet fandtes et granulerende sår målende 6x4 cm. Under såret fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2,5 cm.

På indersiden (medialt) af carpalleddet fandtes et cirkulært sår dækket af sårskorpe med en diameter på ca. 5 cm. Under såret fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 3,5 cm.

Benet blev savet igennem saggitalt i midtlinjen. Ved inspektion af carpalleddet fandtes en kronisk, ankyloserende, fibrinopurulent, nekrotiserende artritis med intra- og periartikulær fibrosering og knoglevævsnydannelse. De distale dele af radius og ulna var delvist nekrotiseret og erstattet af granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2,3 cm. Periartikulært fandtes nydannet granulationsvæv og bindevæv med en samlet tykkelse på op til ca. 2 cm. I området fandtes desuden nydannet knoglevæv med en tykkelse på op til 2,4 cm. Intraartikulært fandtes en lettere grad af pseudomelanose. Ved sondering af ledhulen fandtes fistulær forbindelse til såret på ydersiden af leddet samt en tilgranuleret fistelkanal til såret på indersiden af leddet.

På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at carpalleddet på det venstre forben er sæde for en kronisk, ankyloserende, fibrinopurulent, nekrotiserende artritis med intra- og periartikulær fibrosering og knoglevævsnydannelse.

Baseret på tykkelsen af granulationsvæv og nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.””

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at søernes tilstand har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen.

For søerne med skuldersår, burde disse have været flyttet til en sygesyg med blødt underlag, straks de udviklede rødme på skulderen med henblik på forebyggelse af videreudvikling af tilstanden. I sygestien burde søerne løbende have været underkastet omhyggelig vurdering og adækvat behandling. Såfremt såret ikke forbedredes med udsigt til opheling, burde søerne have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og de fremsendte sagsakter til grund, finder Rådet, at so nr. a, b, d og e, ved ikke at være flyttet til korrekt indrettet sygesti med blødt underlag, adækvat behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at so nr. a, b, d og e under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. c  med mulig knoglebrud på højre forben og to dage før tilsynet var tilset af besætningsdyrlægen der vurderede, at den skulle aflives uden at dette var sket, har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at so nr. c har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. f, g og h, ved ikke at være opstaldet med egnet blødt underlag og adækvat behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at so nr. f, g og h under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Rådet skal henvise til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer og udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdelinger til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2,3 og 18, stk. 1 i dyrevelfærdsloven samt bekendtgørelse om mindstekrav til landbrugsdyrs § 5 ved at have behandlet fem søer groft uforsvarligt, idet de ikke straks var flyttet til en sygesti med blødt underlag samt adækvat behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt samt at have behandlet tre søer uforsvarligt, idet de ikke var opstaldet med egnet blødt underlag og adækvat behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge, hvorfor de var udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, samt ikke at have været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.