Overbelægning i slagtesvinebesætning - døde og behandlingskrævende svin

Rådet udtalte 23. marts 2021:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade svinene gå i stier med overbelægning som beskre­vet og som vist på flere fotos, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt und­ladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe samt i bekræftende fald, finder rådet da, at dyrene har været udsat for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.

Svar ad 1:

Af politiets rapport af 2. oktober 2020 fremgår det, at: ”Ved gennemgang af den sydlige staldbygning fandt patruljen i alt syv døde svin, hvor den ene var død fornylig, mens de seks øvrige svin var i stærk forrådnelse og havde været døde i en længere periode. Tre af de seks døde og stærkt forrådnede svin lå i båse hvor fortsat blev holdt levende slagtesvin. Der var adgang til vand fra alle båsene…”.

”Ved gennemgang af den nordlige stald fandt patruljen i alt otte døde svin, som alle var i omfattende forrådnelse. Patruljen kunne desuden konstatere at foderautomaterne fungerede og der var adgang til vand fra alle båse. Patruljen bemærkede at der gik mange svin i nogle af båsene, mens andre henstod fuldstændig tomme.”

Af den privatpraktiserende dyrlæges omfattende og meget detaljerede rapport fra besøget d. 2. oktober 2020 afsendt til politiet 4. oktober 2020 fremgår det bl.a.:

”Konklusion:

1. Der er efter min vurdering ikke tegn på smitsomme sygdomme.
2. Der fandtes ekstrem grad af overbelægning i mange stier (op til 100 %, med anslået dobbelt så mange kg gris, som stierne er dimensioneret til), hvilket har været medvirkende til forhøjet dødelighed - og efterfølgende kannibalisme.
3. Der fandtes under gennemgangen 16 svin, der blev aflivet pga mangelfuld opstaldning og ubehandlede lidelser. Halte grise med ledbetændelse, ubehandlede halebid, store navlebrok med slidsår, øresår samt utrivelige grise.
4. Yderligere ca 15 svin blev vurderet som egnede til sygesti, 4 svin med navlebrok samt 11 med behandlingskrævende infektioner (led, øre, halesår).
5. Under gennemgangen fandtes resterne af ca 30 døde svin i stierne (knogle-, hud-, tarmrester) samt enkelte akut døde grise. Desuden ca 16 døde svin lå på gangen (formentlig været døde i 1-2 uger).
6. Foderanlægget kørte ikke, så svinene i alle staldafsnit manglede foder.
7. Der mangler beskæftigelsesmaterialer i samtlige stier - ejer oplyser, at der daglig anvendes halm i stald 4.”

Dyrlægen anfører tillige: ”Under gennemgang af svinene var det i flere stier umuligt at foretage en fyldestgørende kontrol af samtlige svin på grund af belægningsgraden, svinene kunne ikke bevæge sig, rejse sig etc.

Efter sortering og flytning af svin fra de mest overbelagte stier, vil der uværgeligt blive opdaget flere svin med lidelser, der kræver handling - enten aflivning eller flytning til syge/aflastningsstier. Ejer blev instrueret i disse tiltag.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation skulle på et langt tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at antallet af svin var blevet reduceret, at svinene var blevet fordelt imellem stierne, at der var blevet tildelt beskæftigelsesmateriale, at foder- og vandtildeling var blevet sikret, at døde svin var blevet fjernet straks og sendt til destruktion efter de herom gældende regler samt at syge svin var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen, ved at gå i stier med op til 100 % overbelægning har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at svinene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at besætningsejer ved at lade flere svin gå i besætningen med lidelser som ledbetændelse, halebid, navlebrok med komplikationer, øresår, bylder mv., uden at tilkalde dyr­læge, isolere dyrene i sygesti eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe samt i bekræftende fald, finder rådet da, at dyrene har været udsat for uforsvarlig, groft uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling.

Svar ad 2:

Af dyrlægens skrivelse fremgår blandt andet følgende: ”navlebrok til aflastning; overbelægning, 2 kronisk utrivelige og tynde grise aflives; mange tynde, 2 grise halthed/ledbetændelse aflives, 2 i aflastning; halebid, 2 grise aflives utrivelighed/afmagring; navlebrok til aflastning; gris med byld v forben halt til aflastning; halebid; stor navlebrok uden slagtefremtid; øresår til sygesti…
…
Der fandtes under gennemgangen 16 svin, der blev aflivet pga mangelfuld opstaldning og ubehandlede lidelser. Halte grise med ledbetændelse, ubehandlede halebid, store navlebrok med slidsår, øresår samt utrivelige grise.

Yderligere ca 15 svin blev vurderet som egnede til sygesti, 4 svin med navlebrok samt 11 med behandlingskrævende infektioner (led, øre, halesår)…”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Deres situation skulle på et langt tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at syge svin var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandlet, tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.

Rådet finder, at svinene under opholdet i besætningen har været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet kan ikke graduere fundene yderligere på baggrund af beskrivelserne, men finder, at svinene har været udsat for mindst groft uforsvarlig behandling dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.

Svar ad 3:

Såfremt det kan lægges til grund, at de ca. 30 svin er døde af sult og tørst/ubehandlet sygdom, finder Rådet, at svinene har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom svinene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil, såfremt svinene døde af sult og tørst/ubehandlet sygdom, karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, § 2 samt § 3 stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og stk. 3, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1, jf. § 5, nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet adskillige grise groft uforsvarligt og nogle groft uforsvarligt med karakter af mishandling, samt undladt at beskytte grisene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder huset fodret, vandet og passet dyrene under hensyntagen til deres fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov, samt undladt at sikre, at rum og arealer, hvor dyrene holdtes, tilgodeså dyrenes behov, ligesom flere syge eller tilskadekomne dyr ikke var givet en passende behandling, tilset af dyrlæge eller aflivet, idet der i flere af stierne var overbelægning, herunder ekstrem overbelægning, ligesom der i stierne manglede rode/beskæftigelsesmateriale. Der fandtes 16 dyr med forskellige lidelser, herunder ledbetændelse, halebid, navlebrok med komplikationer og tynde og/eller utrivelige grise, der ikke var placeret i sygesti, tilset af dyrlæge eller aflivet, ligesom der fandtes ca. 15 grise med henholdsvis brok og behandlingskrævende infektioner/lidelser, der ikke var placeret i korrekt indrettet sygesti, og tilset af dyrlæge, samt ca. 30 dyr der var afgået ved døden i besætningen enten som følge af manglende tildeling af foder/vand eller som følge af ubehandlet sygdom, eventuelt i kombination med overbelægning.

Straffen var fængsel i 30 dage, som dog ikke skulle fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom. 

Straffen blev fastsat efter forholdenes karakter, herunder det omfattende antal svin, som forholdene angik samt henset til den strafskærpelse, der fandt sted i 2016. Der var tillige henset til, at dyrlægen vurderede, at svinenes lidelser kunne være opstået over få dage, ligesom der ikke i øvrigt var grundlag for at anse forholdene for opstået tidligere end i en kortere periode. Tiltalte rettede straks i samråd med dyrlægen op på forholdene. Endelig lagde retten vægt på, at tiltalte var ustraffet, samt tiden siden forholdene blev begået. 

Tiltalte blev frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse, idet der var forløbet mere end 2 1/2 år siden gerningstidspunktet, og at forholdene i besætningen straks blev forbedret, og der var således efter rettens vurdering ikke er en nærliggende risiko for gentagelse.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.