Rådet udtalte 1. februar 2021:
Spørgsmål 1:
Har grisen under sit ophold i besætningen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 19. april 2019 fremgår følgende:
”Ved kontrol under aflæsning konstateres én gris, som havde en ikke-frisk endetarmsprolaps…
Grisen: 11-12 uger gammel, ca. 28 kg, normal af huld… Gik under aflæsning med halen sænket så meget som muligt og trak hele tiden bagdelen væk fra de andre grise, som var meget interesserede i at snuse/bide i prolapsen. Virkede stresset over ikke at kunne komme væk fra de andre grise, som blev læsset af samtidig. Sødlig-rådden lugt fra prolapsen… Prolapsens oveflade var mat, mørk, tør og flosset af udseende…”
Materiale fra svinet blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet ud gennem analåbningen således, at tarmslimhinden var synlig. Det prolaberede væv, der målte ca. 4,5 x 5 x 3 cm, fremstod nekrotisk og var belagt med granulationsvæv og fibrin. Ved gennemskæring af rektum fandtes under den prolaberede tarmslimhinde granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,2-0,3 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for en kronisk granulerende og nekrotiserende rektalprolaps. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Dyr med endetarmsprolaps skal undersøges og ydes adækvat og sufficient behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Rådet finder, at slagtesvinets situation skulle have været erkendt ved de daglige tilsyn og afhjulpet på et tidligere tidspunkt. Det ville bedst være sket ved, at svinet, så snart prolapsen opstod, var blevet undersøgt og adækvat behandlet, herunder isoleret i sygesti med blødt underlag eller såfremt prolapsen ikke fandtes egnet til behandling, var blevet aflivet.
Såfremt svinet ikke har været isoleret i korrekt indrettet sygesti og adækvat behandlet, herunder smertebehandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har grisen været egnet til transport?
Svar ad 2:
Rådet finder, at svinet var uegnet til transport. Se endvidere svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Har lidelsen været erkendelige forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 til grund, med særlig vægt på de af embedsdyrlægen og i obduktionserklæringen beskrevne forandringer, finder Rådet det sandsynligt, at svinets tilstand har været erkendelig forud for transporten i det ovenfor beskrevne omfang.
Spørgsmål 4:
Kan tilstanden være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 4:
Lægges svar ad 1 og 3 til grund, kan Rådet ikke udelukke, at svinet har været udsat for bid og puf fra de andre svin samt stød mod vognenes sider, og dermed at dets almentilstand blev forværret under transporten.
Spørgsmål 5:
Har grisen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 1-4 samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og dermed for groft uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Tiltalte 1.
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3, dagældende § 35, stk. 1, jf. stk. 2, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra a, jf. straffelovens § 89, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed, at være ansvarlig for, at ansatte chauffør behandlede en gris groft uforsvarligt, idet chaufføren ved en transport af 270 grise fra besætning til eksportstald, transporterede denne, selvom grisen havde en synlig ikke-frisk endetarmsprolaps målende ca. 4x4,5x3 cm, og således ikke var transportegnet, ligesom grisen ved at blive transporteret ikke var beskyttet bedst muligt for unødig smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalte 2.
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, dagældende § 35, stk. 1, jf. transportforordningens artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra a, ved som indehaver af besætning, at være ansvarlig for, at en gris blev udsat for groft uforsvarlig behandling såvel i besætningen som under transport, idet grisen blev transporteret fra besætning til eksportstald, selvom grisen havde en synlig ikke-frisk endetarmsprolaps målende ca. 4x4,5x3 cm og således ikke var transportegnet og derfor ikke var beskyttet bedst muligt for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom grisen ikke var behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer samt ved ikke at have sørget for at give den en passende behandling ved at lade en dyrlæge konsultere den, alternativt lade den aflive.
Straffen for begge tiltalte var en bøde til hver på 10.000 kr. Bøden blev fastsat i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand, idet der efter denne påstand skulle nedsættelse i forhold til sædvanlig sanktionspraksis som følge af den lange sagsbehandlingstid. Under hensyn til forholdets karakter og grovhed var der ikke grundlag for at lade straffen bortfalde.
De tiltalte skulle betale de sagsomkostninger, der vedrørte hver især.