Rådet udtalte 23. september 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund kan Rådet da vurdere, hvad der har forårsaget, at hunden ’’H1” af racen fransk bulldog (chipnr. …) afgik ved døden?
Svar ad 1:
Det fremgår ikke af sektionsjournalen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Sektion for Patologi, hvad dødsårsagen var for hunden H1. Det fremgår, at hunden var mager, men ikke afmagret, og at den havde lungebetændelse. Rådet kan på den baggrund ikke med sikkerhed konkludere, hvad der forårsagede hundens død. Rådet finder det dog, på baggrund af sektionsjournalen og de øvrige sagsakter overvejende sandsynligt, at hunden døde som følge af en kombination af insufficient/manglende fodring og lungebetændelse.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund kan Rådet da vurdere, hvad der har forårsaget, at hunden af foxterrierblanding (chipnr. …) afgik ved døden?
Svar ad 2:
Af obduktionserklæringen fra … Dyrlægerne fremgår:
”Hunden var stærkt afmagret - der var stort set ingen fedtdepoter, hverken under huden eller organfedt i bughulen. Der fandtes ingen tegn på traumer, blødninger el. lign.
De indre organer var præget af fremskreden kadaverose, men der vurderedes ikke at være nogen tegn på sygdom. I mavesækken fandtes en lille mængde halvt fordøjet tørkost, men resten af tarmsystemet var helt tomt for indhold.”
Da det ikke var muligt for dyrlægen, der obducerede hunden, med sikkerhed at vurdere de indre organer makroskopisk på grund af ” fremskreden kadaverose”, og da der ikke blev foretaget en histologisk undersøgelse af væv fra de indre organer, herunder undersøgelse for serøs fedtvævsatrofi, kan Rådet ikke med sikkerhed konkludere, hvad dødsårsagen var. Rådet finder det dog, på baggrund af dyrlægens beskrivelse af, at hunden var ”stærkt afmagret” og sagsakterne i øvrigt, overvejende sandsynligt, at hunden døde på grund af manglende/insufficient fodring.
Spørgsmål 3:
Såfremt oplysningerne i sagen lægges til grund, har de 2 døde hunde derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af sagsakterne angående de øvrige hunde, at de gik under uhygiejniske forhold; ”Der var tale om 2 hvalpe og 3 voksne hunde af mindre blandingsrace, samt en voksen bulldog. … observerede at hundene havde afføring på poterne og deres pels lugtede kraftigt af urin og afføring”
Af afhøringsrapporten af vidne fra 19. august 2020 fremgår ”Allerede da afhørte trådte indenfor bemærkede hun en ram lugt af hund og afføring. I en meget lille stue på ca. 15 kvadratmeter stod tre små bure, der alle indeholdte hunde…. Hundene havde alt for lidt plads og burene var meget snavsede”.
Sagens billedmateriale understøtter, at der i huset var 3 små, uhygiejniske bure, der ikke havde en størrelse eller en indretning, der tilgodeser en hunds behov for længere tids ophold.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet lægger til grund, at de to døde hunde, der blev fundet i affaldscontaineren, inden deres død, gik under samme forhold som de 6 hunde, der blev fjernet fra adressen.
Lægges svar ad 1 og 2 samt sagens akter til grund, finder Rådet, at de to døde hunde, ved at være holdt under de beskrevne uhygiejniske forhold i små bure, og ved, på grund af sygdom og/eller insufficient fodring, at være bragt i den beskrevne huldtilstand, der med overvejende sandsynlighed medførte, at hundene døde, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at hundene herved har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at de to hunde herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3 stk. 1 andet punktum.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har resten af hundeholdet (de 2 hvalpe og 3 voksne hunde af blandingsrace, som … så den 5. marts 2020) på adressen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Det fremgår af sagsakterne, at hundene gik under uhygiejniske forhold ”Der var tale om 2 hvalpe og 3 voksne hunde af mindre blandingsrace, samt en voksen bulldog. … observerede at hundene havde afføring på poterne og deres pels lugtede kraftigt af urin og afføring. Den voksne bulldog var decideret underernæret mens de øvrige hunde var slanke.”
Af afhøringsrapporten af vidne fra 19. august 2020 fremgår ”Allerede da afhørte trådte indenfor bemærkede hun en ram lugt af hund og afføring. I en meget lille stue på ca. 15 kvadratmeter stod tre små bure, der alle indeholdte hunde… Hundene havde alt for lidt plads og burene var meget snavsede”.
Der er i sagsakterne ingen veterinærfaglig beskrivelse af de 6 hundes helbredsmæssige tilstand, herunder en veterinærfaglig vurdering af deres huld.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hundene, ved at være holdt i små bure under uhygiejniske forhold, så de fremstod med afføring på poterne og kraftigt lugt af urin og afføring fra pelsen, ikke er blevet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og at de ikke er blevet passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at hundene herved har været udsat for betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hundene har været udsat for mindst uforsvarlig behandling jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3 stk. 1, andet punktum.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 5:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Begge var tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. §§ 1, 2 og 18, stk. 1, dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, ved i forening at have udsat to hunde for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, ligesom hundene ikke blev behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, idet hundene ikke fik tilstrækkelig passende foder, og derfor var henholdsvis mager og afmagret, endvidere havde den ene hund lungebetændelse, ligesom hundene blev holdt under uhygiejniske forhold herunder i mindre snavsede bure, sammen med flere andre hunde, alt hvorved de frem til deres død var udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Begge var endvidere tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. §§ 1, 2 og 18, stk. a, dagældende dyreværnslovs § 28, stk. 1, jf. §§ 1, 2 og 3, stk. 1, ved i forening at have udsat mindst fem hunde af mindre blandingsrace for uforsvarlig behandling, ligesom hundene ikke blev behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, og blev holdt under uhygiejniske forhold, hvor deres behov ikke blev tilgodeset, idet hundene overvejende blev holdt i små og beskidte bure, hvor de ikke var sikret tilstrækkelig bevægelsesfrihed, og hvor de gik i egen afføring og urin, hvorved de fik afføring på poterne, og deres pels lugtede kraftigt af urin og afføring, alt hvorved de var udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalte 1 blev straffet med fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte 1 blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe, eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år fra endelig dom.
Tiltalte 2 blev straffet med fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte 2 blev endvidere frakendt retten til at eje, bruge, passe, eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år fra endelig dom.
De tiltalte skulle dertil betale sagens omkostninger således, at de hver betalte salæret til den for dem beskikkede forsvarer.