Rådet udtalte 19. april 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 1 (so nr. 147) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 27. maj 2019:
”So nr. 147 var en Duroc-so opstaldet i poltestalden. Soen gik i en sti med 4 andre søer. Ifølge XX var soen fornylig flyttet fra sygestierne i drægtighedsstalden til stien i poltestalden, hvor færdigbehandlede dyr også opstaldes, indtil dyrene kan sendes til slagtning.
Soen havde en kraftig hævelse omkring højre haseled. Højre haseled var ca. 3 gange større end det venstre haseled. Det var tydeligt, at soen havde ondt i benet, da den helst ville sætte sig ned og var svært støttehalt på højre bagben ved opdrivning. I hvile stod soen uroligt og lettede på benet. Hævelsen omkring højre haseled var fast, ikke varm og med bløde områder. Leddet var stift, og muskulaturen i højre baglår var svundet som tegn på, at benet ikke har været i brug over en længere periode. Det vurderes, at hævelsen skyldes kronisk ledbetændelse med svære sygdommæssige forandringer i led og omgivende væv.
Af sokortet for so nr. 147 fremgik det, at soen blev behandlet på datoerne: 21/2, 23/3, 26/3, 27/3 og 7/4 med alamycin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af børbetændelse og klovbrandbylder hos søer og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved søer.
Ud fra hævelsens omfang og muskelsvindet i højre bagben vurderes det, at lidelsen har stået på i flere uger og været forbundet med smerte for dyret.
XX valgte at aflive soen.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Af afhøringsrapport af 30. marts 2020 fremgår, at dyrlægen havde været på besøg i besætningen d. 1. april 2019.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at den senest ved besætningsbesøget d. 1. april 2019, da det ved de daglige tilsyn blev klart, at den ikke bedredes væsentligt, og behandlingen d. 23. marts, 26. marts og 27. marts 2019 ikke havde den ønskede effekt, så soen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, var blevet tilset af dyrlægen eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at so nr. 147, under det lange sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 2 (so nr. 7457) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af anmeldelse af 27. maj 2019 fremgår følgende:
”So nr. 7457 var en Yorkshire-so opstaldet i poltestalden. Soen gik i en sti med 4 andre søer. Ifølge XX var soen fornylig flyttet fra sygestierne i drægtighedsstalden til stien i poltestalden, hvor færdigbehandlede dyr også opstaldes, indtil dyrene kan sendes til slagtning.
Soen havde en fast hævelse omkring venstre albueled og var ude af stand til at tage støtte på benet. Det var tydeligt, at soen havde ondt i benet, da den havde meget svært ved at komme op at stå og hurtigt lagde sig ned igen. Hævelsen omkring venstre albue var fast og ikke varm, og leddet var stift. Ved undersøgelse og berøring af leddet viste soen tegn på smerte. Det vurderes, at hævelsen skyldes kronisk ledbetændelse med svære sygdommæssige forandringer i led og omgivende væv.
Af sokortet for so nr. 7457 fremgik det, at soen blev behandlet på datoerne: 28/2,1/3, 2/3,12/3,13/3 og 14/3 med ethacillin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af ledbetændelse hos søer og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved søer.
I perioden fra 15. marts og frem til kontroldatoen den 8. april er soen slet ikke behandlet.
Ud fra leddets hævelse og fasthed vurderes det, at lidelsen har stået på i flere uger og været forbundet med smerte for dyret.
XX valgte at aflive soen.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at den, da det ved de daglige tilsyn inden for en uge blev klart, at den ikke bedredes væsentligt og behandlingen d. 28. februar, 1. marts og 2. marts 2019 ikke havde den ønskede effekt, så soen blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, var blevet tilset af dyrlægen eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at so nr. 7457, under det lange sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at so nr. 7457 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 3 (so nr. 3838) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af anmeldelse af 27. maj 2019:
”Gris nr. 3838 var en ornegris på ca. 25 kg opstaldet i afprøvningsstalden for sogrise. Grisen gik i en aflastningssti med 3 andre grise, som tidligere havde været behandlet men som nu var raske. Grisen var tydeligt svækket og syg. Den var mager med tydelig fremtræden rygsøjle, nedstemt, sløv og let slinger, når den rejste sig. Den havde sår på hoved, ved ører og hen over kroppen som tegn på, at grisen har haft svært ved at klare sig over for øvrige dyr. Grisen ville helst ligge ned op ad væggen og havde stødende vejrtrækning ved opdrivning.
Behandling kunne ikke dokumenteres.
Ud fra vægttab og sår vurderes det, at grisen har været syg i et par uger med gradvis forværring af tilstanden.
XX valgte at aflive grisen.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand og især den meget synlige afmagring ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det straks var blevet isoleret i en sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, da det ved de daglige tilsyn blev klart, at tilstanden ikke bedredes væsentligt, før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 3838, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin nr. 3838 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 4 (so nr. 3569) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Rådet henleder opmærksomheden på, at der spørges til en so nr. 3569, men at det af anmeldelsen fremgår, at der er tale om en orne
Af anmeldelse af 27. maj 2019 fremgår følgende:
”Gris nr. 3569 var en ornegris på ca. 35 kg opstaldet i afprøvningsstalden for sogrise. Grisen gik i en aflastningssti med 4 andre grise. Grisen havde en fast og ikke varm hævelse omkring højre knæled og var ude af stand til at tage støtte på benet. Muskulaturen i højre baglår var svundet som tegn på, at benet ikke har været i brug i længere tid. Det vurderes, at hævelsen skyldes kronisk ledbetændelse med svære sygdommæssige forandringer i led og omgivende væv.
Af grisens optegnelser fremgik det, at grisen blev behandlet i følgende perioder:
- 26.-28./2 med noromox og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af hjernebetændelse og ledbetændelse hos ungsvin og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved ungsvin.
- 6.-8./3 igen med noromox og loxicam
- 19.-21./3 med alamycin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af lawsonia-diarre hos ungsvin og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved ungsvin.
- 1./4-2./4 med ethacillin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af sår hos ungsvin og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved ungsvin.
Ud fra muskeltab i baglår og hævelsens fasthed vurderes det, at lidelsen har haft varighed af mindst 2 uger med gradvis forværring af tilstanden.
XX valgte at aflive grisen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation skulle for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at det straks var blevet flyttet til sygesti, hvor det var blevet behandlet. Da det ved de daglige tilsyn blev klart, at svinets tilstand inden for en uge ikke bedredes væsentligt, og behandlingen d. 26.- 28. februar 2019 ikke havde den ønskede effekt, så svinet blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde det have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svin nr. 3569, under det langvarige sygdomsforløb i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svin nr. 3569 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 5 (so nr. 7487) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Følgende fremgår af anmeldelse af 27. maj 2019:
”So nr. 7487 var en Yorkshire-so opstaldet i en sygesti i drægtighedsstalden. Soen lå ned og kunne ikke rejse sig trods ihærdige forsøg på opdrivning.
Venstre bagben var varmt og fortykket fra kode og op til hasen som tegn på en betændelsestilstand i benet. På ydersiden af venstre bagben over kloven var der hul i huden, hvorfra væske/betændelse kunne trykkes ud. Ved berøring af området gav soen udtryk for smerte. Årsag til lidelsen formodes at være en klovbyld med spredning af betændelse og opbrud fra såret. Lidelsen er smertefuld og formodes at have stået på i mindst 1 uge.
Af sokortet for so nr. 7487 fremgik det, at soen blev behandlet i perioden 3.-5. april med alamycin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af klovbrandbyld hos søer og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved søer.
XX valgte at aflive soen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge, da det ved de daglige tilsyn blev klart, at behandlingen d. 3. – 5. april 2019 ikke havde den ønskede effekt, så soen bedredes væsentligt og blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, eller aflivet.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at so nr. 7487, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at so nr. 7487 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af gris nr. 6 (so nr. 7423) lægges til grund, har grisen den 9. april 2019 og i tiden op her til været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Af anmeldelse af 27. maj 2019 fremgår følgende:
”So nr. 7423 var en Duroc-so opstaldet i en sygesti i drægtighedsstalden. Soen lå fladt ned og kunne ikke rejse sig trods ihærdige forsøg på opdrivning. Den virkede nedstemt og besværet af lidelsens tilstand og det, at den var højdrægtig. Det var tvivlsomt, om den var i stand til at komme til vand og foder.
Venstre bagben var varmt og fortykket fra kode og op til hasen som tegn på en betændelsestilstand i benet. På ydersiden af venstre bagben over kloven var der hul i huden, hvorfra væske/betændelse kunne trykkes ud. Ved berøring af området gav soen udtryk for smerte. Årsag til lidelsen formodes at være en klovbyld med spredning af betændelse og opbrud fra såret. Lidelsen er smertefuld og formodes at have stået på i mindst 1 uge.
Af sokortet for so nr. 7423 fremgik det, at soen blev behandlet i perioderne:
- 27.-29. marts med ethacillin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af ledbetændelse hos søer og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved søer.
- 1.-3- april med alamycin og loxicam, som er henholdsvis antibiotika ordineret til behandling af klovbrandbyld hos søer og smertestillende medicin ordineret til smerte- og betændelsestilstande ved søer.
Af kvartalsrapporten s.2 og besøgsrapporten dateret 1. april fremgår det, at so nr. 7423 blev tilset af den praktiserende dyrlæge ved rådgivningsbesøg i besætningen den 1. april, og at dyrlægen ved besøget ordinerede en genbehandling med alamycin. Soen kom sig dog aldrig af den anviste behandling og var ved besøget ikke i stand til at rejse sig.
XX valgte at kontakte egen dyrlæge med henblik på en fornyet undersøgelse af soen, som forventeligt skulle nedkomme med grise den 13. april.”
Det fremgår af kvartalsrapporten af 1. april 2019 under punktet sygestier, at ”7423 har klovbyld og skal genbehandles. De øvrige kan rejse sig og æde”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation skulle på et tidligere tidspunkt have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville bedst være sket ved, at den igen var blevet tilset af en dyrlæge, da det ved de daglige tilsyn blev klart, at genbehandlingen d. 1. – 3. april 2019 ikke havde den ønskede effekt, så soen bedredes væsentligt og blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis i den resterende drægtighedsperiode, eller aflivet før lidelserne fik det beskrevne omfang uden udsigt til helbredelse og uforeneligt med videre ophold i besætningen.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at soen, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledninger til bemærkninger?
Svar ad 7:
Nej.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2 og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, jf. § 5, jf. nugældende dyrevelfærdslovs § 58 stk. 1 og stk. 2, jf. stk.1, stk. 12 og stk.13, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84 stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50 stk. 1 og stk. 2 ved som besætningsejer i forbindelse med udøvelse af erhverv, at være ansvarlig for, at ansatte driftsleder og i et vist omfang de øvrige ansatte behandlede flere grise uforsvarligt/groft uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.
Driftsleder:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9, jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, jf. § 5, jf. nugældende dyrevelfærdslovs § 58 stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84 stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50 stk. 1 og stk. 2 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som driftsansvarlig at have behandlet flere grise uforsvarligt/groft uforsvarligt, og i det omfang tiltalte ikke selv stod for pasningen og behandlingen af grisene at have undladt at instruere de øvrige seks ansatte i at passe og behandle syge grise og føre tilsyn hermed, herunder anbringe dem i sygestier og at give korrekt medicinsk behandling og tilkalde dyrlæge/eller lade grisene aflive, hvis de ikke straks kom sig af behandlingen, hvorved tiltalte undlod at beskytte grisene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varig mén og væsentlig ulempe, og undlod at behandle dem omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske behov.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.