Slagtesvin brækkede benet under pålæsning eller aflæsning på transportvognen

Rådet udtalte 7. juli 2021:

Af politiets fremsendelsesbrev fremgår følgende:

”Sagens omstændigheder:
Den 07. februar 2020 foretog embedsdyrlæge, XXX, levende syn på slagteriet…, hvor hun konstaterede, at slagtesvin med frisk åbent knoglebrud fandtes blandt læsset fra transport­vognen ved modtagelsesrampen…

Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet kunne det konstateres, at slagtesvinet havde et frisk åbent benbrud af haseleddet, afrevet hud over knæled samt diverse hudafskrabninger og trykninger på skinke og langs låret på højre bagben. Se foto nr. 1 - 9 i vedlagte fotomappe (bilag 9) eller på USB (bilag 4).

Ifølge chaufføren er skaden sket i forbindelse med aflæsningen, hvor slagtesvinet formentlig er kommet i klemme i noget af transportvognens indretning i forbindelse med sænkning eller hævning af taget.

Skadernes/lidelsernes varighed kan ikke med sikkerhed fastslås og derfor kan det heller ikke med sikker­hed fastslås, hvorvidt skaden er sket i forbindelse med aflæsning eller pålæsning…”

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund

Har slagtesvinet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, el­ler grovere uforsvarlighed behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 10. februar 2020:

”Chaufføren gør embedsdyrlæge …, opmærksom på at han har et dyr med brud på bagbenet der ligger på aflæsningsrampen. Alle dyr er læsset af og døre­ne/ lågerne er lukket på vognen. Embedsdyrlægen konstaterer at slagtesvinet ikke tog støtte på bagbenet og ikke tog initiativ til at rejse sig, men blev liggende på ram­pen hvor det aflives og mærkes med tatoverings nr. 22 til undersøgelse efter slagt­ning…

Chaufføren viser til undertegnede embedsdyrlæge området hvor dyret var placeret under transporten samt ved aflæsningen, billede 1 og 2 i fotomappen jf. Bilag 4. Dyret befandt sig i det højre hjørne af bagenden af transporten tæt ved den yderste låge/dør, og har dermed været blandt de første dyr fra de pågældende dæk til at kom­me af transportmidlet. Under aflæsningen af de øvrige ca. 37 dyr på det pågældende lad/dæk, befinder det skadede dyr sig uden for vogndækket, på venstre side af aflæsningsrampen, hvor det stadig opholdt sig da undertegnede embedsdyrlæge blev gjort opmærksom på dyret…

Ved undersøgelse af vognen og det område i vognen hvor dyret har været placeret, observeres der blod på gulv, på siderne og på stænger ved øverste del af bagenden der tilhører den del af det bevægelige tag der hejses og sænkes ved på- og aflæsning af dyr, fotos 1 og 2 jf. fotomappe Bilag 4.

Den 12-02-2020 ca. kl 13.00 modtager undertegnede embedsdyrlæge en opringning fra ”Chaufføren”… Under telefonisk samtale forklarer han hvordan han mener at hændelsen kan have sket og om hvordan dyret sandsynligvis kom ud af bilen. Han har ikke bemærket blodet eller det skadede dyr da han begynder aflæsningen af de ca. 38 dyr på det omtalte dæk af transportvognen. Forklaringen går på, at taget er bevæ­geligt, og at dette hejses og sænkes i forbindelse med pålæsning og aflæsning. At dy­ret kan have ”moslet” rundt blandt de andre dyr og er blevet ’’hængt op” således at det ikke kunne komme fri, samtidig med at han er i gang med sænke taget på bilen ved aflæsnings tidpunktet og derefter dækket. Dyrlæge spørger ind til om han ikke hørte kraftige hyl i den forbindelse. ”Chaufføren” forklarer at han intet hørte og alt var normalt. Han giver udtryk for at det har været et uheld han ikke kunne have undgået og at der ikke har blevet gjort nogen fejl fra hans side.

Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet kunne det konstateres, at slagtesvinet har et frisk åbent brud af haseleddet, afrevet hud over knæled samt diverse hudaf­skrabninger og trykninger på skinke og langs låret på højre bagben, fotos nr. 1 til 9 jf. bilag 4. Dyret var ikke i stand til at støtte på det højre bagben jf. fotos 3a og 3b jf. fo­tomappe Bilag 4. Skademes/lidelsernes varighed kan ikke med sikkerhed fastslås og derfor kan det heller ikke med sikkerhed fastlås, hvorvidt skaden er sket i forbindelse med aflæsning eller pålæsning.

Chauffør fortæller, at skaden er sket ved aflæsningen, og at alle dyr var transport eg­nede ved pålæsning hos landmand. At dyret sandsynligvis var kommet i klemme ved et uheld under sænkning af taget på vognen.

Det vurderes på baggrund af ovenstående kontrolfund ved dyret og transportmidlet sammenholdt med chaufførens udtalelse, at dyret har været rask og almindelig gåen­de ved pålæsning hos landmanden, og at skaden på bagbenet, er sket under chaufførs varetægt og ved håndtering af lad/dæk og taget på lastbilen.
…

Det er undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at skaderne på slagtesvinet er fri­ske, og formentlig er opstået ved, at dyrets ben er blevet klemt, når transportmidlets dæk og tag er blevet hævet/sænket i forbindelse med aflæsningen, hvorved dyret har fået et åbent brud af haseleddet, afrevet hud over knæled samt diverse hudafskrab­ninger og trykninger på skinke og langs låret på højre bagben.
…

På baggrund af de konstaterede kontrolfund hos dyret og transportmidlet samt chaufførens forklaring lægges det til grund, at skaderne skyldes brugen af transport­midlet og det tilhørende udstyrs indretning samt eventuelt manglende vedligeholdel­se heraf.

Ved at være kommet alvorligt til skade under transporten, og ved ikke at blive aflivet hurtigst muligt efter at skaden blev opdaget, vurderes det, at slagtesvinet har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst og varigt mén, ligesom dyrets sikkerhed ikke har været tilgodeset...”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være transporteret på en måde, så det ved pålæsningen/aflæsningen fik fraktureret benet og efterfølgende blev aflæsset, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 2:

Rådet skal bemærke, at enhver form for transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.

Hvorvidt skaderne/lidelserne skyldes forkert anvendel­se af transportmiddel/udstyr, herunder utilstrækkelig agtpågivenhed i forbindelse med på- eller aflæsning af dyrene, kan Rådet ikke vurdere.

En mere præcis vurdering af skadetidspunktet ville formentlig have været mulig, hvis relevant materiale var blevet underkastet en nøjere undersøgelse på Københavns Universitet.

Rådet blev stillet supplerende oplysninger i skrivelse af 27. september 2021 fra Midt- og Vestjyllands Politi:

Spørgsmål a:

Hvorvidt det (i sig selv) er uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, at chaufføren ikke lader svinet aflive straks han opdager dets skader, men først lader dyret aflive efter at have afsluttes aflæsningen af alle dy­rene?

Svar ad a:

Det fremgår af sagens akter, at ”Ved den kliniske undersøgelse af slagtesvinet kunne det konstateres, at slagtesvinet har et frisk åbent brud af haseleddet, afrevet hud over knæled samt diverse hudafskrabninger og trykninger på skinke og langs låret på højre bagben”. Beskrivelsen understøttes af sagens fotodokumentation. Der er tale om en tilstand, som er umiddelbar visuel konstaterbar, og hvis alvorlighed er tydelig. Chaufføren erkender ved aflæsningen, at svinet har et brud på benet og gør embedsdyrlægen opmærksom på dette.

Svin med åbne frakturer og andre stærkt smertevoldende tilstande skal aflives eller behandles hurtigst muligt. I det aktuelle tilfælde, hvor der er tale om et svin leveret til slagtning, vil aflivning være det umiddelbare valg.

Det fremgår yderligere af embedsdyrlægens udtalelse, at svinet med åben fraktur lå på aflæsningsrampen, samt at alle dyr var læsset af transporten, og dørene/lågerne på vognen lukkede.

Rådet finder på den baggrund, at svinet ikke blev aflivet hurtigst muligt, men først efter at de øvrige svin var læsset af, og vognens døre/låger var blevet lukkede. I denne periode blev svinet udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at svinet, ved ikke straks at være blevet aflivet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål b:

Har det nogen betydning for første vurdering, hvor lang tid der går fra dyrets skade opdages til dy­ret aflives?

Svar ad b:

Tiden fra skaden opstår til dyret aflives er af betydning. Det er dog ikke det eksakte antal minutter, der er afgørende, men omstændighederne omkring hændelsen. Svin med åbne frakturer og andre stærkt smertevoldende tilstande skal aflives eller behandles hurtigst muligt. Dette betyder, at det er uopsætteligt at aflive eller behandle dyret, så snart tilstanden erkendes eller burde være erkendt. Andre aktiviteter må således straks afbrydes, med mindre en sådan afbrydelse påfører dyret yderligere lidelse eller giver anledning til risiko for personskade. I det aktuelle tilfælde afbrydes aflæsningen ikke, og embedsdyrlægen kontaktes først, da aflæsningen er afsluttet. Svinet er således ikke blevet aflivet hurtigst muligt.

Spørgsmål c:

Hvis det lægges til grund, at der er gået 5 minutters tid fra dyrets skader opdages til dyret aflives, hvad betyder det så for vurderingen?

Svar ad c:

Jf. svar ad b, er det ikke det eksakte antal minutter, der er afgørende, men omstændighederne omkring hændelsen. Svinet burde være blevet aflivet hurtigst muligt.

Afgørelse:

Der var to tiltalte i sagen:

Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/ 2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra c, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som chauffør at have behandlet en slagtegris groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet han som fører af lastbilen med tilkoblet påhængsvogn i forbindelse med aflæsning af i alt 207 slagtegrise på slagteriet, undlod at anvende transportmidlet på en sådan måde, at dyrene ikke kom til skade eller blev påført lidelser, hvorved en slagtegris under sænkning eller hejsning af transportmidlets bevægelige tag og dæk kom i klemme ved nogle stænger bagerst i vognen og derved pådrog sig åbent brud på højre bagben, hvorefter han undlod at afbryde aflæsningen og i stedet lod slagtegrisen ligge på aflæsningsrampen i flere minutter indtil læsningen af de resterende dyr var afsluttet, selv om grisen burde have været aflivet hurtigst muligt.

Transportvirksomhed
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter artikel 3, litra c, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel II, pkt. 1.1. litra a, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at virksomhedens chauffør behandlede en slagtegris groft uforsvarligt med karakter af mishandling.

Anklagemyndigheden nedlagde efter bevisførelsen påstand om frifindelse. De tiltalte blev derfor frifundet.