Rådet udtalte 11. november 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at have haft grisen gående med omhandlende skader, uden at givet dyret en sufficient behandling eller lade dyret aflive derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder Rådet da at svinet har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 1:
Af anmeldelsesbrevet og af den vedlagte fotodokumentation fremgår, at embedsdyrlægen ved slagtesvinets aflæsning på slagteriet konstaterede ”at dyret som var halt på højre bagben, og med et åbent sår ved haseleddet, ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr under transporten.” og videre ”Dyret var støttehalt på højre bagben, som samtidig var sæde for et åbent sår ved haseleddet, jf. foto nr. 1-4 bilag 2. Dyret aflastede højre bagben ved at sætte benet ind under sig, jf. foto nr. 1-2 samt filmklip vedlagt på USB-stik, og ville helst ligge ned efter indsættelse i sygefolden.
Såret var placeret på udvendig side af højre bagben ved haseleddet, og ved nærmere undersøgelse af såret (før og efter aflivning) kunne der observeres blottet knoglevæv, arvævsdannelse i kanten af såret samt frisk blødning fra orådet… Dyret havde desuden muskelatrofi i højre bagpart… Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes organerne samt slagtekroppen at være anæmiske/blege, som tegn på en generaliseret påvirkning af dyret. På højre bagben fandtes et sår ved haseleddet med voldsom knoglenydannelse cirkulært omkring såret samt blottelse af knoglevæv”.
Følgende fremgår af sektionsattest fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND af 1. marts 2021:
”Ved sektion og inspektion af præparatet fandtes en cirkulær ulceration på lateralsiden af benet distalt for haseleddet. Ulcerationen målte ca. 9 cm i diameter og havde en dybde på op til ca. 1 cm. Ulcerationen var stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2 cm, hvorunder der fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm. I dybden af ulcerationen fandtes stedvist blotlæggelse af underliggende nydannet knoglevæv.
Der fandtes en mindre ulceration på baglåret målende ca. 2 x 1,4 cm. Ulcerationen var stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm. Under granulationsvævet fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1 cm.
I haseleddet fandtes en kronisk proliferativ artritis med periostal knoglenydannelse lateralt og caudalt for leddet med en tykkelse på op til ca. 2 cm.
Der fandtes flere hyperplastiske regionale lymfeknyder. De øvrige strukturer på benet fandtes uden forandringer.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at højre bagbens haseled er sæde for en kronisk proliferativ artritis med periostal knoglenydannelse. Bagbenet er desuden sæde for en kronisk granulerende ulceration ved haseleddet forenelig med status efter fistulært opbrud fra de underliggende ledforandringer. Endeligt er bagbenet sæde for en mindre kronisk ulceration samt hyperplastiske lymfeknuder.
Baseret på mængden af granulationsvæv, nydannet bindevæv og knoglevæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 -2 uger.”
Rådet finder på baggrund af ovenstående beskrivelse fra slagteriet og den efterfølgende patoanatomiske undersøgelse ved Københavns Universitet, at det på tidspunktet for leverancen til slagteriet har været tydeligt, at svinet har haft et åbent sår på ydersiden af højre has medførende synlig halthed pga. betændelsen i leddet. Tabet af muskelmasse i baglåret vidner om en tilstand, der ikke er opstået akut, ligesom knoglenydannelsen omkring det åbne sår på hasen er et andet tegn på læsionens kronicitet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at svinets kroniske og uhelbredelige tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet aflivet, inden lidelsen fik det i sagsakterne beskrevne omfang.
Ved ikke at være aflivet på et tidligere tidspunkt har svinet ikke været behandlet omsorgsfuldt, men været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Finder Rådet ud fra det foreliggende materiale, at slagtesvinet med den beskrevne lidelse i forbindelse med læsningen har fremstået mindre halt end ved ankomsten til slagteriet.
Svar ad 2:
Jævnfør svar ad 1, finder Rådet, at tilstandens alvorlige og kroniske karakter har medført en halthed, der har været synlig ved svinets afsendelse fra besætningen. Rådet kan ikke udelukke, at svinets kliniske tegn kan være blevet forværret under læsningen og transporten, hvor svinet har skullet kompensere for vognens bevægelser, og det har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra artsfæller.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at man ved at lade slagtesvinet transportere fra besætningen til slagteriet i …derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald og i bekræftende fald finder Rådet da at svinet har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 3:
Idet der skal henvises til svar ad 1 og 2, finder Rådet, at svinets halthed har været tydelig ved pålæsningen i besætningen. Af Rådets udtalelse/redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr af 17. februar 2009 fremgår, at dyr, der ikke kan gå eller stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte eller svært støttehalte eller udpræget gangbesværede pga. diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefuld ledbetændelse etc, samt dyr, der lider af almén svækkelse, ikke må transporteres levende til slagteri eller levebrug, men skal aflives eller nødslagtes i stedet.
Ved at være transporteret levende til slagteriet, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 4:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 35.000 kr., jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9 samt transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a og litra b, jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.