Rådet udtalte 14. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte beskrivelse af slagtesvinet med brok lægges til grund, herunder at det ikke havde fået behandling eller var flyttet til sygesti under ophold i besætningen, idet besætningsejer ikke havde set brokken, har grisen den 16. september 2019 og i tiden forud herfor i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 30. december 2019:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en pendulerende broksæk med flad underside med tydelig sårdannelse, jf. video. Såret dækkede hele undersiden af broksækken, og blødte ved dyrets ankomst til slagteriet. Dyret var modvillig mod at lade sig undersøge, og brokket kunne ikke palperes(berøres). Der måtte benyttes tryne tom for at få aflivet dyret. Ved undersøgelse efter aflivning kunne brokket ej reponeres(sættes på plads). Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes et svin i normalt huld med et uægte navlebrok (der var ingen forbindelse mellem broksæk og bughule), i området ved navlen og penis, med flere ældre abscesser(bylde), granulationsvæv og bindevæv. Størrelsen af såret var mindst 10 x 14 cm. Se foto nr. 4-7 …”
Af erklæring af 5. marts 2020 fra Sektion for Patologi, KU SUND fremgår:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær hævelse med en højde på op til ca. 9 cm og en diameter på ca. 15 cm. Hævelsen fandtes cranialt for penis og i relation til 10 dievorter, hvorfor hævelsen udsprang fra bugvæggens midtlinje. Ved modtagelsen var der gjort tre indsnit på hævelsen. Deklivt på hævelsen fandtes en cirkulær ulceration stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og med en diameter på ca. 14,5 cm. Midt på ulcerationen fandtes et område på ca. 4 x 2 cm med vævstab, der strakte sig ca. 3 cm ned i dybden. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Ved inspektion af hævelsen fandtes denne at bestå af bindevæv med flere kroniske abscesdannelser (ca. 0,5-1 mL). På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at hævelsen på bugvæggen er sæde for fibrosering og kronisk abscesdannelse forenelig med en større absces under opheling, samt en ulceration på hævelsens ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes ulcerationen at have en alder på flere uger.”
Det fremgår af afhøringsrapport af 30. juni 2020, at ejer:
”Adspurgt om grisen forinden havde været i sygesti eller fået behandling, oplyste han, at det havde den ikke, af samme årsag at han ikke havde set den havde brok.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti og behandlet eventuelt tilset af en dyrlæge, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at ved ikke at være anbragt i sygesti eller behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet, har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte beskrivelse og oplysninger vedrørende transporten lægges til grund, har det pågældende slagtesvin i forbindelse med transporten været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Rådet anser ikke svin med alvorligt åbne sår for egnede til transport. Det fremgår af sagsoplysningerne, at svinet ikke var separeret fra de øvrige svin under transporten til slagteriet.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet var uegnet til transport. Ved at være læsset og transporteret har det været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens inventar. Svinet har herved været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 9. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer, chauffør og transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, m.fl., ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet besætningsejer undlod at give grisen en passende behandling for et stort navlebrok, og for at lade grisen transportere til slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
Chaufføren tiltalt for overtrædelsen, ved at have transporteret grisen til slagteriet, samt transportvirksomhed som ansvarlig, ved at deres ansatte chauffør transporterede grisen.
Efter bevisførelsen, herunder udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, sammenholdt med dokumentationen, lagde retten til grund, at navlebrokket var let konstaterbart, og at grisen dermed ikke var transportegnet. Besætningsejer og chauffør blev herefter kendt skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i transportvirksomheden, blev transportvirksomheden også kendt skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdets karakter, og at der er tale om to 1. gangs overtrædelser.
Straffen for besætningsejer blev en bøde på 35.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
På grund af den praksisændring, der fremgår af Fødevarestyrelsens vejledning, fandt Retten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at straffen for chaufføren bortfaldt. Da straffen for chaufføren bortfaldt, gjorde grundlaget for straffen for transportvirksomheden det også.
Transportvirksomheden blev dømt til at betale en bøde på 25.000 kr., idet Retten bemærkede, at der ikke med henvisning til Fødevarestyrelsens praksisændring for chauffører var grundlag for at lade straffen for transportvirksomhed bortfalde.
Besætningsejer og transportvirksomhed skulle herefter betale de sagsomkostninger, der vedrørte dem og statskassen betale sagsomkostninger vedrørende chaufføren.