Rådet udtalte 19. april 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at besætningsejer derved har handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. juni 2020:
”… Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at slagtesvinet med det åbne sår ikke var adskilt fra de andre dyr under transporten.
…
Ved den kliniske undersøgelse det levende dyr, foretaget af embedsdyrlæge …, kunne det konstateres, at dyret var af normal huld, se foto nr. 1 bilag 2, temperaturen i endetarmen blev målt til 39,3 grader Celsius (subfebril/højere temperatur end normalt, men ikke feber).
Dyret fandt sig villigt i at blive undersøgt og reagerede ikke på berøring af halen. På halespidsen kunne der konstateres tørre sårskorper og rødme. I rektalområdet og halens underside, kunne der ses granulationsvævsdannelse (arvæv). Se foto nr. 3 i bilag 2.
Kl. 16:25 ankommer embedsdyrlæge … til staldområdet, og ser at dyret er separeret fra til en sygefold.
Embedsdyrlæge … konstaterer, at der under halen og ned i endetarmsregionen er et tydeligt stort åbent sår. Såret omfattede den nederste del af dyrets hale og øverste del af ringmusklen i endetarmsåbningen, se foto nr. 2 og 3 bilag 2.
Dyret havde afføring det meste af undersøgelsestiden (ca. 20-25 min) og frem til aflivning, se foto nr. 2 og 3 bilag 2. Gødningen flød langsomt og der kunne ikke observeres kontraktion/lukning af ringmuskulaturen i endetarmsåbningen, da ringmusklen var ødelagt som følge af såret.
På halens spids var der en ældre og ikke dækkende (sprukket/revnet) sårskorpe med gødningsrester på. Skorpen dækkede knap 2/3 dele af halen, fra spidsen og ned til det åbne sår, se foto nr. 2 og 3 Bilag 2. På halens overside kunne der ikke observeres skorpedannelse.
Selve såret væskede fra ca. den sidste tredjedel af halen og ned i selve endetarmsåbningen, foto nr. 3 bilag 2.
Området omkring hale og endetarmsåbning var ved palpation/berøring varmere end resten af dyret.
Ved palpation/berøring af hale og haleroden reagerede dyret ikke på smerte eller berøring. Der kunne heller ikke observeres kontraktion af endetarmsmusklen ved berøring, og afføringen flød kontinuerligt ud af endetarmsåbningen.
…
Ved undersøgelse af det afskårne præparat, kunne der ses tydelig dannelse af bindevæv/arvæv og nekrose/vævsdød, se foto nr. 9 og 10 bilag 2. De lokale lymfeknuder som drænede området var forstørrede. Foto nr. 11 bilag 2...”
Af sektionsattest fra Sektion for Patologi af 24. august 2020 fremgår følgende:
” … Præparatet, der var slagtermæssigt behandlet, omfattede en halestump samt analåbning og rektum med omkringliggende muskulatur og hud…
Præparatet var i forrådnelse ved modtagelsen og målte ca. 30 x 22 cm. Halestumpen målte ca. 7,5 cm i længden og ca. 4 cm i diameter målt ved basis. Rektum var underbundet med et stykke grøn snor.
Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration ventralt på halestumpen ved halebasis målende ca. 4 x 4 cm. Ulcerationen involverede analåbningen og målte her ca. 5 cm i diameter. Efter gennemskæring af ulcerationen samt gennemsavning af halestumpen på langs i midtlinjen fandtes under ulcerationen nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,3 cm.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra ulcerationen. Ved den histologiske undersøgelse fandtes bakteriekolonier og infiltration med makrofager samt granulationsvævs- og bindevævsdannelse.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk ulceration. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at slagtesvinets situation burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var isoleret i sygesti og behandlet eventuelt tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, såfremt slagtesvinet ikke har været isoleret i sygesti og behandlet, at slagtesvinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke er behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder da, at slagtesvinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 samt medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, ved at være læsset og transporteret uden adskillelse fra andre svin, har været udsat for risiko for puf, bid og tråd fra de andre svin eller stød fra vognens sider.
Slagtesvinet har under læsning og transport været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet ved at blive transporteret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på Rådets hjemmeside.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 30.000 kr., jf. Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 9, jf. §§ 1 og 2, samt § 37, stk. 1 nr. 1 og nr. 6 i transportbekendtgørelsen, jf. artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b.