Rådet udtalte 25. januar 2021:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 19. december 2019:
”Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at det pågældende dyr ikke var isoleret fra de øvrige grise under transporten. Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret gik normalt, det havde et brok der var under 15 cm i diameter foto nr. 1 (bilag 2), hele bugen var meget hævet på grund af væskeophobning (ødem) foto nr. 1,2 (bilag 2), Broksækken var meget fast, af normal temperatur men øm ved berøring. I bunden af broksækken var der et sår på 9 x 15 cm, såret var gået igennem alle hudlag og der kunne ses blottet bindevæv. Midt i såret var der en åbning hvor der stak bånd af krøs (oment) igennem. Bindevæv og krøs var mørkfarvet på grund af vævsdød (nekrose) foto nr. 3 (bilag 2).
Efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen, kunne man se at der var vævsdød i hele den del af krøset der lå i broksækken foto nr. 6,10 (bilag 2). Såret og bunden i broksækken var meget fortykket af arvæv (bindevæv) op til 1,5 cm, foto nr. 1o,11 (bilag 2)… Der var ikke tarme i broksækken, hele tarmsættet var uden forandringer foto nr. 8 (bilag 2)...”
Af obduktionsattest af 27. maj 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende:
”Hele præparatet målte ca. 31 x 38 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 5 cm og en diameter på ca. 17 cm. Udposningen fandtes i relation til otte dievorter og præputium.
Deklivt på udposningen fandtes en ulceration målende ca. 12 cm i diameter. Ved modtagelsen var der gjort to indsnit i ulcerationen og i udposningen. I midten af ulcerationen fandtes vævstab med åbning ind til broksækken, hvor et stykke oment var adhæreret (se senere). Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,5-1 cm, samt nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 2 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på ca. 5-6 cm. Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk omgivet af nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 1-2 cm. I broksækken fandtes adhærence af et stykke oment målende ca. 28 cm. Omentet var yderst nekrotisk og belagt med fibrin og demarkeret med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,2-0,4 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) med incarceration af et stykke oment og en ulceration på udposningens ventrale overflade.
Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger. Oment incarcerationen vurderes at have en alder på ikke under 1 uge.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet havde et stort brok med komplikation i form af et alvorligt sår med åbning ind i lumen af broksækken.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet, i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok og/eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges svar ad 1 samt vedlagte foto til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dets situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 3:
Rådet anser svin med store brok med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og behandles eller aflives i besætningen.
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ikke var egnet til transport.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport adskilt fra de andre dyr?
Svar ad 4:
Nej se svar ad 1 og 3.
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet, ved al blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Lægges svar ad 1 og 3 til grund samt det forhold, at slagtesvinet ikke blev transporteres adskilt fra øvrige svin på vognen, finder Rådet, at dyret under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Idet der skal henvises til svar ad 1 og 2, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig.
Spørgsmål 7:
Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 7:
Idet der skal henvises til svar ad 1, embedsdyrlægens beskrivelse af læsionen samt obduktionsattesten fra Sektion for Patologi, kan Rådet ikke afvise, at der i det aktuelle tilfælde er sket en forværring af svinets tilstand under transporten.
Spørgsmål 8:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2), bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 1-3, jf. § 5 (dagældende bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5) og transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende § 35, stk. 1, jf. stk. 2), jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som producent af slagtesvin og indehaver af besætning at have udsat en gris for groft uforsvarlig behandling samt undladt at behandle grisen omsorgsfuldt og passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov samt undladt at sikre, at grisen omgående modtog en passende behandling eller blev tilset af dyrlæge hurtigst muligt, alternativt ladet den aflive, idet grisen blev transportere fra besætningen til slagteri, selv om grisen havde et brok, hvor der i bunden af broksækken var et åbent sår målende ca. 9 x 15 cm, og grisen således var uegnet til transport, alt hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 9 og 11, jf. § 1), transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, jf. stk. 3 (dagældende transportbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2), jfr. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jfr. bilag 1, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportør, at være ansvarlig for, at virksomhedens chauffør, behandlede en gris groft uforsvarligt, idet grisen blev transporteret fra besætning til slagteri, selv om grisen havde et brok med et 9 x 15 cm stort sår i bunden, og dermed var uegnet til transport, hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.
Chauffør:
Påtaleopgivelse, idet anklagemyndigheden fandt, at vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen, ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som man forventede, at tiltalte ville blive idømt, hvis tiltalte blev fundet skyldig.