Rådet udtalte 28. oktober 2021:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens vurdering i forhold til skuldersårenes alder, herunder at de også må antages at have været til stede på pålæsningstidspunktet i besætningen?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 19. juni 2020:
”Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr med CHR nr. … kunne det konstateres, at dyret havde et dybt åbent blødende skuldersår på venstre skulder med en diameter på over 5 cm, jf. bilag 2, foto 2 + 3+4. Det formodes at såret blødte fordi såret var så tidligt i helingsprocessen at det ikke havde en passende afheling samt at soen havde været i tæt kontakt med andre dyr eller inventar under transporten.
Samt at dyret på højre skulder havde et lidt mindre, ca., 5 cm i diameter, dybt åbent skuldersår, jf. bilag 2, foto 7 + 8.
Der er fortykket granulationssår hele vejen rundt om begge sår. Sårene er ikke forskydelige hen over underliggende væv. Det vurderes derfor at sårene har haft en varighed på mindst 3-4 dage. Se bilag 2, foto 5 + 6.
Sårene vurderes i størrelse, omfang og placering, at være synlige og erkendelige for både besætningsejer og chauffør i forbindelse med pålæsning til transport, idet sårene var synlige for embedsdyrlæge...”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at skuldersårene er af mindst 1 uges varighed, hvilket understøttes af det fremsendte fotomateriale.
Spørgsmål 2:
Må skuldersårene antages at have været let erkendelige i forbindelse med pålæsningen?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 samt medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at skuldersårene har været tydelige og let erkendelige i besætningen samt ved læsningen.
Spørgsmål 3:
Var soen transportegnet i den beskrevne tilstand?
Svar ad 3:
Lægges svar ad 1 samt medsendte fotomateriale til grund, finder Rådet, at soen med åbne skuldersår på begge skuldre ikke var transportegnet, heller ikke adskilt fra de andre dyr. Rådet finder, at læsionerne har været tydelige og let erkendelige i besætningen under sygdomsforløbet og inden læsning.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen, ved at være transporteret med alvorlige skuldersår uden at være adskilt fra de andre dyr under transporten, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom soen ikke er passet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at soen under transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 5:
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side.
Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet. Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Der skal endvidere henvises til Rådets udtalelse af 19. november 2003 om skuldersår hos søer, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse.
Som begrundelse for påtaleopgivelse, henviste anklagemyndigheden til, at det er en forudsætning for at kunne pålægge en fysisk person et strafansvar, at den pågældende personligt har foretaget en strafbar handling eller undladelse. Der kan ikke ske domfældelse på et objektivt grundlag. I den konkrete sag, var det oplyst, at besætningsejer ikke deltog i udleveringen af soen til transport, ligesom vognmand ikke var chauffør på den omhandlende dyretransport fra besætningen til slagteriet. Det var således ikke besætningsejer eller vognmand, som selv foretog den fejlagtige vurdering af dyrets transportegnethed eller overså dets skuldersår. Spørgsmålet var herefter, om de pågældende strafferetligt kunne bebrejdes, at deres ansatte begik den fejl. Dette ville eventuelt kunne være tilfældet, hvis de ikke havde givet de pågældende ansatte en tilstrækkelig instruktion i, hvordan vurderingen af dyrs transportegnethed skulle foretages. Efterforskningen af den konkret sag tilvejebragte ikke sikre beviser, for at besætningsejer eller vognmand havde begået en strafbar undladelseshandling ved f.eks. at have forsømt at foretage en tilstrækkelig grundig instruktion af deres ansatte eller løbende føre tilsyn med deres arbejde. Der var således ikke udsigt til at en domstol ville finde de pågældende skyldige.