Rådet udtalte 21. september 2017, 6. marts 2018 og 19. april 2021:
Spørgsmål 3:
Rådet bedes oplyse, om transport af en gris medfører en ekstraordinær belastning af grisens bentøj i forhold til grisens vante situation, hvor den opholder sig i stald, eventuelt i sygesti. I bekræftende fald anmodes Rådet om at oplyse, hvilke faktorer i forbindelse med transporten, der medfører en ekstraordinær belastning, f.eks. svingninger/rystelser under transporten og/eller slagsmål mellem grisene.
Svar ad 3:
Rådet finder, at enhver transport af dyr, herunder fremdrivning fra stald til læsning, selve læsningen og den efterfølgende transport og aflæsning medfører en grad af belastning af dyrene. Denne belastning influerer på dyrene i varierende grad afhængig af dyrenes almene tilstand, kondition og konstitution. Såfremt et dyr i forvejen er belastet af en eller flere lidelser, herunder også kroniske led-lidelser, vil disse i mange tilfælde komme til tydeligere udtryk som følge af delelementer, der indgår i den samlede transport, hvorfor dette skal indgå i vurderingen af, hvorvidt dyr er egnet til den pågældende transport.
Spørgsmål 4:
Rådet bedes oplyse, om den halthed hos grisen, som kan konstateres på videoen, kan være opstået under transporten som følge af faktorer, der medfører ekstraordinær belastning, som beskrevet under punkt 3.
Svar ad 4:
Det fremgår af anmeldelse af 18. maj 2016 samt det ledsagende billedmateriale, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet bemærkede, at et slagtesvin var springhalt på venstre forben. ”Dyret gik kun nødigt og med stort besvær på 3 ben, under udstødning af gryntelyde som tegn på smerte – som følge af deformiteten og betændelsen af venstre forben. Svinet havde moderat hævelse omkring albueledet i den berørte side (venstre forben). I sygefolden lagde svinet sig ned, lige så snart det fik mulighed for det.”
Det fremgår endvidere, at dyret blev nærmere undersøgt både i levende live og efter aflivning. ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret kun gik på 3 ben (sprang over det venstre forben). I øvrigt sås, at det påvirkede ben havde moderat hævelse omkring albueledet. Svinets kropstemperatur blev målt til 39,5 grader C, som er lidt højere end det normale (38-39).”
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse af slagtekroppen konstateredes kronisk proliferativ fibrinopurulent ledbetændelse med fortykkelse af ledkapslen (abnorm vækst af indre- og yderlag af ledkapslen samt fund af betændelsesvæske i og omkring leddet), samt kronisk ledbetændelse i højre forben. Svinet blev totalkasseret, idet det også havde udviklet udbredt muskeldegeneration.
Ved pato-anatomisk undersøgelse af venstre forben på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, fandtes i venstre albueled en kronisk, proliferativ artritis (ledbetændelse). Dertil fandtes periartikulær fibrosering (nydannet bindevæv), der havde en tykkelse på ca. 0,5 cm. Ved sektion af resten af benet, herunder gennemsavning af knogler, kunne der ikke erkendes patoanato-miske forandringer i de øvrige led, knogler og omkringliggende strukturer. Det konkluderedes, at der forelå en kronisk, proliferativ artritis med periartikulær fibrosering. Bedømt ud fra omfanget af nydannet bindevæv vurderedes det, at læsionen havde en alder på flere uger.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de konstaterede forandringer har været flere uger om at fremkomme. Den halthed hos grisen, som kan konstateres på videoen, er således ikke opstået under transporten.
Spørgsmål 5:
Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende, bedes Rådet oplyse, om den halthed hos grisen, som kan konstateres på videoen, kan være forværret under transporten under transporten som følge af de faktorer, der medfører ekstraordinær belastning som beskrevet ovenfor under punkt 3.
Svar ad 5:
Rådet finder, jf. svar ad 3 og 4, at de flere uger gamle konstaterede led-forandringer på slagtesvinet har medført tydelig halthed. Rådet vil, jf. svar ad 3, ikke udelukke, at symptomerne på de i svar ad 4 anførte læsioner kunne være forværret i forbindelse med transporten, hvor det svækkede svin ikke har været sufficient adskilt fra raske artsfæller.
Spørgsmål 7:
Giver sagen - herunder Københavns Universitets udtalelse af 20. marts 2017 (bilag 17) om læsionens skønnede alder - Rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 7:
Rådet finder, på baggrund af de konstaterede forandringer ved det levende syn og den pato-anatomiske undersøgelse, at slagtesvinet på et tidligere tidspunkt burde være tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet. Ved at have opholdt sig i besætningen med de konstaterede lidelser uden sufficient behandling, og ved at være transporteret har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og plejet under hensyn til svinets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 2. januar 2018 fra Fyns Politi:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af det objektive konstaterbare materiale oplyse, om relevant veterinær behandling i en periode hos landmanden kan have medført, at grisen har kunnet bevæge sig normalt ved pålæsning.
Svar ad 1:
Idet der henvises til Rådets udtalelse af 21. september 2017 (j.nr. 2017-32-0152-00109) svar ad 4, hvor grisen konstateredes lidende af en kronisk ledbetændelse samt udbredt muskeldegeneration, finder Rådet, at en relevant behandling i en periode hos landmanden overvejende kun kan have været udført ved behandling med såvel antibiotika som smertestillende midler. Disse midler ville imidlertid næppe kunne fjerne symptomer fra den påviste ledbetændelse med ca. o,5 cm tykt bindevævslag omkring venstre albueled. Ligeledes er disse medikamenter omfattet af tilbageholdelsestider i forhold til levering til slagtning, hvorfor Rådet ikke anser det for muligt, at grisen har været medicineret til bedre at kunne bevæge sig.
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse om adfærd, som er karakteristisk for grise i situationer svarende til pålæsning, f.eks. frygt og/eller flokinstinkt kan have bevirket, at eventuel halthed ikke har været umiddelbart synlig ved pålæsningen.
Svar ad 2:
Rådet skal udtale, at enhver læsning af dyr skal foregå under forhold, hvor alle dyr læsses forsvarligt, og hvor den ansvarlige for udlevering og den ansvarlige for pålæsning skal sikre sig, at hvert dyr er transportegnet. Dette kræver indretning af passende sluseforhold og drivningsgange, der medvirker til passende fremdrift af dyrene og forhindring af flokdannelse. Såfremt læsningen af svin foregår på en måde, hvor der kan dannes en større sammenhængende flok, anser Rådet det for muligt, at en halt gris kan skjule sig i flokken under fremdriften.
Spørgsmål 3:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om der i det modtagne materiale er forhold/oplysninger, der bevirker, at det er usandsynligt, at grisen kan have gået normalt ved pålæsningen.
Svar ad 3:
Jf. svar ad 1 anser Rådet det som usandsynligt, at grisen med de påviste patoanatomiske forandringer har kunnet gå normalt ved pålæsningen.
Rådet blev stillet yderligere supplerende spørgsmål i skrivelse af 6. november 2020 fra Statsadvokaten i Viborg:
Spørgsmål 8:
Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale, samt fagdyrlæge …s svar ad advokatens spørgsmål 3, kan Rådet så oplyse, om Rådet er enig i den konklusion?
Svar ad 8:
Der er ikke foretaget undersøgelser, som udelukker tilstedeværelse af atrofi i visse muskelgrupper. En sådan undersøgelse ville eksempelvis kunne omfatte kvantificering af de enkelte muskler på hhv. højre og venstre ben. En sådan detaljeret undersøgelse foretages normalt ikke. Der kan således godt have været atrofi af visse muskelgrupper, selvom dette ikke er beskrevet i sagsakterne. Det må dog antages, at atrofien ikke har været så fremtrædende, at det umiddelbart har kunnet erkendes ved undersøgelse af svinet på slagtertiet. Det skal dog bemærkes, at lettere grader af muskelatrofi hos svin kan være vanskeligt at erkende pga. mængden af subkutant fedt, ligesom tilstedeværelse af andre patologiske forandringer kan sløre tilstedeværelsen.
Det er ikke muligt med baggrund i tilstedeværelse eller fravær af muskelatrofi isoleret set at vurdere graden af smerte eller halthed hos et dyr, og fravær af umiddelbar erkendelig muskelatrofi kan ikke tages som udtryk for, at svinet ikke har været halt forud for transporten. Muskelatrofi er knyttet til funktionaliteten/anvendelsen af de pågældende muskler og er primært et udtryk for graden af inaktivitet og dennes varighed.
Fravær af muskelatrofi er som beskrevet ikke ensbetydende med fravær af smerte. Et springhalt dyr kan således godt have normal muskelfylde eller måske en excessiv muskelfylde omkring led, der søger at kompensere en skade et andet sted.
Spørgsmål 9:
Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale, samt fagdyrlæge …s svar ad advokatens spørgsmål 8, 1. pkt., kan Rådet så komme med en nærmere beskrivelse af, hvorfor det vurderes, at grisen led af store smerter?
Svar ad 9:
Rådet deler sagkyndiges opfattelse af, at svins afgivelse af diverse lyde under bl.a. på- og aflæsning eller ved klinisk undersøgelse i sig selv er en upræcis parameter i relation til vurdering af smerte. Det forhold, at embedsdyrlægens beskrivelse af svinets vokalisering er citeret i det oprindelige svar fra Rådet (2017-32-0152-00109), kan ikke tages til indtægt for, at Rådet tillægger udsagnet en konklusiv vægt.
Rådets vurdering af, at grisen har haft store smerter, bygger primært på haltheden, som kan konstateres på videooptagelsen, embedsdyrlægens beskrivelse af en springhalt gris samt den patoanatomiske påvisning af en proliferativ artritis (= synovitis).
Spørgsmål 10:
Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale, samt fagdyrlæge …s svar ad advokatens spørgsmål 8, 3. pkt., kan Rådet så komme med en mere konkret vurdering af lidelsens alder, herunder om det kan vurderes, hvorvidt lidelsen har været under opheling på tidspunktet for læsningen?
Svar ad 10:
Rådet vurderer som tidligere angivet i besvarelsen af 21. september 2017, at lidelsen har haft en alder på flere uger. Denne vurdering bygger primært på den patoanatomiske påvisning af en periartikulær fibrosering med nydannet bindevæv af en tykkelse på ca. 0,5 cm. Rådet vurderer ikke, at en periartikulær fibrosering er et andet udtryk for en fortykket ledkapsel, som det anføres i kommentarerne fra både den sagkyndige, og i den oprindelige beskrivelse fra embedsdyrlægerne.
En begyndende reparation af beskadiget væv sker i princippet lige så snart skaden er sket. Reparationsprocessen rummer en række elementer, hvoraf smertereaktion og hævelser allerede indfinder sig tidligt, mens arvævsdannelse, bindevævsdannelse, først sker senere.
Rådet deler således ikke sagkyndiges vurdering af, at de konstaterede forandringer ikke kan tidsfæstes.
Undersøgelserne på KU SUND beskriver aktive patologiske processer i form af kronisk proliferativ artritis (betændelse i specifikke strukturer inde i leddet) og en arvævs-dannelse i vævet omkring selve leddet i form af periartikulær fibrosering. Rådet kan ikke tilslutte sig sagkyndiges vurdering af, at de påviste reaktioner ikke skulle være en del af en fortsat aktiv proces.
Spørgsmål 11:
Under henvisning til det i sagen foreliggende materiale, samt fagdyrlæge …s svar ad advokatens spørgsmål 8, 5. pkt., kan Rådet så komme med en nærmere redegørelse for, hvorfor det vurderes at grisen ikke har modtaget sufficient behandling?
Svar ad 11:
Rådet har ingen informationer om en evt. tidligere medicinsk behandling af grisen i besætningen. Bl.a. på den baggrund udtaler Rådet i svar ad spørgsmål 7 i udtalelsen af 21. september 2017 at: ” …slagtesvinet på et tidligere tidspunkt burde være tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet ”. Begrundelsen herfor er, at der indtransporteres et tydeligt halt slagtesvin, der ved den efterfølgende slagtemæssige behandling viser sig at have en ledbetændelse af en vis alder. Havde slagtesvinet i besætningen modtaget behandling med f.eks. smertestillende midler eller antibiotika, må det på baggrund af svinets tilstand ved ankomsten til slagteriet konstateres, at en sådan behandling havde været insufficient, og svinet skulle derfor have været aflivet inden transporten.
Spørgsmål 12:
Der gøres opmærksom på, at Det Veterinære Sundhedsråd allerede har besvaret størstedelen af de spørgsmål, der er forelagt for fagdyrlæge …. Jeg skal derfor forespørge om svarene fra fagdyrlæge … giver anledning til, at Rådet ønsker at tilføje og eller ændre svarene i udtalelserne af 6. marts 2018 samt 19. september 2017.
Svar ad 12:
Nej, fagdyrlægens skrivelse giver ikke anledning til, at Rådet ændrer svarene i udtalelserne af 6. marts 2018 samt 19. september 2017.
Spørgsmål 13:
Afsluttende skal jeg forespørge om erklæringen fra fagdyrlæge … giver anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 13:
I svaret til spørgetemaets spørgsmål 1 kredser sagkyndige om en mulig bakteriologisk årsag til haltheden. Med baggrund i differentialdiagnostiske overvejelser angives infektion med Myco-plasma hyosynoviae som en mulig diagnose. Rådet er fuldt ud bekendt med de kliniske og patoanatomiske manifestationer ved forskellige ledlidelser hos svin, men må fastslå, at en kausal bakteriologisk diagnose ikke er mulig på det foreliggende grundlag. Muligheden for, at der foreligger en infektion involverende flere typer af mikroorganismer, kan heller ikke udelukkes.
Rådets besvarelse af spørgsmålene bygger på faktuelle og fremlagte data. Disse er bl.a., at der er komplikationer i det omkringliggende væv til venstre albueled (bilag 1,17), hvilket er i kontrast til sagkyndiges opfattelse.
Hos svin, som har en smertefuld læsion/lidelse eller/og som stresses eksempelvis i forbindelse med overophedning, drivning eller transport, kan der udvikles en tilstand i muskulaturen, som efter slagtning manifesterer sig som lys, blød og væskedrivende muskulatur, såkaldt PSE (Pale Soft Exudative) kød. PSE er en tilstand, der udvikles i kødet efter aflivning, og PSE kan således ikke erkendes hos det levende dyr.
Fundet af muskeldegeneration i slagtekroppen understøtter formodningen om, at der er foregået en smertefuld/stresset transport, der sekundært har ført til udvikling af PSE.
Sagkyndige lægger i svar ad 8.2 til grund, at Rådet i sin besvarelse af 21. september 2017 skulle hævde, at der også fandtes ledbetændelse i højre forben. Det er ikke korrekt. Rådet citerer i sin begrundelse for at konkludere, at haltheden ikke kan være opstået under transporten bl.a. udtalelser fra embedsdyrlæger og fra obduktionen på KU SUND. Rådet tillægger ikke alle informationer lige stor værdi, men validerer omhyggeligt faktorer, der indgår i konklusionen.
Sagkyndige spekulerer i svar ad spørgsmål 8.4 om Rådets anvendelse af udtrykket ”det svækkede svin”. Rådet kan oplyse, at udtrykket sprogligt refererer direkte til den observerede halthed. Rådet er enig i, at der ikke i materialet foreligger andre oplysninger, der beskriver evt. svækkelser. Mht. lidelsen PSE skal Rådet jf. ovenstående henlede opmærksomheden på, at det ikke er en tilstand, der optræder under selve transporten.
Afgørelse:
Vognmandsfirma (herefter tiltalte) tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 samt transportforordningen ved som transportør at have været ansvarlig for, at en chauffør hos tiltalte behandlede en gris groft uforsvarligt ved at lade den transportere, selvom den ikke var transportegnet.
Retten fandt det bevist, at haltheden og betændelsestilstanden var tilstede inden transporten blev påbegyndt, således at grisen heller ikke ved transportens påbegyndelse var transportegnet. Retten fandt det yderligere bevist, at grisen havde haft en sådan grad af halthed, at chaufføren burde have konstateret, at grisen var uegnet til transport, da han drev den i lastbilen.
Straffen, som blev fastsat som en tillægsstraf, blev fastsat til 40.000 kr. Retten lagde vægt på forholdets grovhed, og at tiltalte tidligere var straffet for lignende forhold.
I Landsretten blev tiltalte fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Landsretten fandt dog, at den lange sagsbehandlingstid havde indebåret en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til retfærdig rettergang inden for rimelig tid. Retten fandt derfor, at der skulle ske nedsættelse af den bøde, der ellers ville være blevet udmålt, jf. straffelovens § 82, stk. 2.
Landsretten nedsatte bøden til 17.500 kr.