Rådet udtalte 10. maj 2021:
Spørgsmål 1:
Har koen, under opholdet i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere
uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med kurakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 2. april 2020:
”Embedsdyrlæge X konstaterede ved det levende syn i slagteriets stald den 6. januar 2020, at koen med øremærke nr. xx lå ned. Det vurderes som usædvanligt at en ko ligger ned når den er indbragt og efterfølgende opstaldet på et slagteri, med mindre den har så store smerter at den ikke ønsker at tage støtte på et eller flere ben.
Koen var tydeligt utilpas, og skar tænder, hvilket er et tydelige tegn på smertepåvirkning.
Koen rejste sig op i forbindelse med den kliniske undersøgelse, men var uvillig til at flytte sig. Koen var halt på venstre forben og tog kun nødigt støtte på benet. Ved fremdrivning, tog koen tog kun støtte på klovspidserne.
Det vurderes, at koen var svært støttehalt på venstre forben, idet den nødigt tog støtte på dette ben, og alene tog støtte på klov spidserne, når den var i bevægelse…
Efter aflivning af koen foretog embedsdyrlæge X en undersøgelse af venstre forbens klovkapsler, idet årsagen til haltheden kunne forventes at stamme derfra, da benet i øvrigt forekom normalt.
Ved undersøgelsen fandtes der på den indvendige klovs yderside en spalte i klovkapslen væg. Revnen fortsatte ned til sålen, hvor der også var dannet en spalte, således at sålens flade ikke var intakt. Ved at skære flere lag af sålen, fandtes en lomme med betændelse mellem klovbenet og sålen. Lommedannelsen var fyldt med pus.
En ansamling af pus (byld) mellem klovkapsel og klovben vurderes at være stærkt smertevoldende, både når benet ikke belastes, men især også når koen skal bevæge sig, og dermed lægger vægt på benet… I dette tilfælde er der ligeledes sket lomme dannelse i kloven, som følge at den tiltagende pusmængde.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og det fremsendte billedmateriale til grund, finder Rådet, at koens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dens situation burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet undersøgt i klovboks, beskåret og behandlet, eventuelt af klovbeskærer og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt det ved de daglige tilsyn blev klart, at koens tilstand ikke bedredes væsentligt, burde den have været tilset af en dyrlæge.
Rådet finder, at ko nr. …, ved ikke at have været behandlet for sin klovlidelse, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har være behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Har koen været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 2:
Lægges sagsakterne samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at ko nr. … var støttehalt på venstre forben og havde tydelige tegn på smertepåvirkning og infektion/skade i kloven. Koen undergik således en patologisk, smertefuld proces i inderkloven på venstre forben. Rådet finder på den baggrund, at koen ikke var egnet til transport.
Spørgsmål 3:
Har koen været egnet til skånetransport?
Svar ad 3:
Nej. Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Har koen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning.
Lægges ovennævnte, det medfølgende billedmateriale samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at ko nr. …, ved at være læsset og transporteret i den beskrevne tilstand, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Koen har derved været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Har koens tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 5:
Se svar ad 1 og 2.
Spørgsmål 6:
Kan koens tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Svar ad 6:
Rådet kan ikke udelukke, at koens kliniske tegn kan være forværret under læsningen og transporten, hvor den har været tvunget til at lægge vægt på venstre forben samt kompensere for vognens bevægelser.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var 4 tiltalte i sagen.
Daglig leder:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ansvarlig for pasningen af kvægbesætningen, at have udsat en ko for groft uforsvarlig behandling, såvel i besætningen som under transporten, idet koen blev leveret fra besætningsadressen til et slagtehus, selvom koen som følge af en klovbyld var støttehalt på venstre forben og dermed ikke egnet til transport, ligesom koen på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været afhjulpet.
Tiltalte udeblev for retsmødet uden at oplyse retten om gyldig grund. Retten anså derfor tiltalte for at have vedgået den rejste tiltale. Straffen blev fastsat til en bøde på 10.000 kr., jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3.
Chauffør:
Sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og transportbekendtgørelsen, ved at transportere en ikke transportegnet ko til et slagtehus. Påtalen blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, idet anklagemyndigheden fandt, at vanskelighederne, omkostningerne eller den tid, det ville kræve at gennemføre sagen ikke stod i rimeligt forhold til sagens betydning eller den forventede straf.
Besætningsejer:
Sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af kvægbesætning, at være ansvarlig for, at koen blev udsat for groft uforsvarligt behandling.
Anklagemyndigheden vurderede, at det ikke ville kunne bevises ved en domstol, at tiltalte var skyldig i sigtelsen, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Anklagemyndigheden lagde ved vurderingen vægt på, at landbrugsvirksomheden blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed og at sigtede kun i begrænset omfang tog del i den daglige drift og heller ikke var tilstede, da den omhandlede ko blev afhentet til slagtning.
Kreaturhandler (ApS selskab):
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2 og stk. 13, jf. § 2 samt transportbekendtgørelsens § 37, st. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som vognmand, at være ansvarlig for, at en ko blev behandlet groft uforsvarligt, idet tiltaltes chauffør, transporterede koen selv om den ikke var transportegnet.
Retten lagde på baggrund af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd og dyrlægens forklaring til grund, at koen på slagteriet, på grund af en flere uger gammel lidelse i dens ene klov, var støttehalt og blev udsat for groft uforsvarlig behandling ved at blive kørt til slagtehuset.
Chaufføren burde derfor have bemærket koen i forbindelse med læsningen, herunder fordi, det var den eneste, chaufføren skulle have med fra besætningen.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i selskabet, var selskabet herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen blev fastsat til en bøde på 17.500 kr.
Kreaturhandleren ankede dommen til landsretten.
Landsretten tiltrådte de grunde, som byretten havde anført, og fandt det bevist, at koen var støttehalt og havde været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Landsretten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at Det Veterinære Sundhedsråd i sine generelle anvisninger i forbindelse med transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr alene omtaler ”dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede” (Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste fra 2009).
Byrettens dom blev stadfæstet.