Rådet udtalte 7. juli 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at lade svinet gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald og i bekræftende fald finder rådet da at svinet har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. september 2020:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var af normalt huld, med lettere forøget respirationsfrekvens(vejrtrækning) og var alvorlig støttehalt på begge forben. Da det var halt på begge forben, kunne det ikke aflaste uden at krybe ned på forknæene som det gjorde flere gange. Dyret virkede stresset, smertepåvirket og sitrede i huden.
I den første video tager dyret to skridt frem med bagbenene, men gik ned på sine forknæ inden det ville bevæge forbenene fremover, og kravlede derefter videre på sine forknæ. Undertegnede embedsdyrlæge rørte let ved dyrets hofteparti for at se om det ville rejse sig op igen, men da kravlede det bare videre på sine forknæ. I video nr. to, optaget nogle sekunder senere, er dyret igen oppe på alle fire ben og forsøger at gå nogle skridt, med store rystelser og halte bevægelser inden det igen går ned på forknæ for at aflaste for smerterne. Undertegnede embedsdyrlæge lavede ikke flere øvelser for at få dyret at gå, da det var tydelig at det bragte dyret store lidelser at gå på fire ben. Som det kan ses på foto nr. 2 og 3 havde dyret kontraherede (sammentrukne) forben med fortykkelser omkring forknæet på begge ben.
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i svær grad på begge forben,…”
Det fremgår endvidere at dyret ikke var adskilt fra de andre dyr under transporten.
Af sektionsattest af 20. oktober 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”Sektion for Patologi modtog den 12. oktober 2020 to præparater fra et slagtesvin til patoanatomisk undersøgelse…
Højre forben målte ca. 60 x 40 cm, og hudstykket i sammenhæng med målte ca. 62 x 28 cm. Venstre forben målte ca. 56 x 34 cm, og hudstykket i sammenhæng med målte ca. 80 x 25 cm.
Ved inspektion af begge forben fandtes huden i carpalområdet at være fortykket, og forbenene kunne ikke fuldt ekstenderes i carpalleddet.
Ved sektion af led og øvrige strukturer på højre forben fandtes intet abnormt.
Ved åbning og inspektion af albueleddet på venstre forben fandtes en kronisk erosiv og dissekerende artrose med flapdannelse (ca. 0,9 x 0,6 cm) på den laterale del af humerus kondylen. Ved sektion af venstre forbens øvrige led og strukturer fandtes intet abnormt.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at albueleddet i venstre forben er sæde for kronisk erosiv og dissekerende artrose med flapdannelse. Forandringerne i ledbrusken er foreneligt med at være opstået grundet osteochondrose.
I begge forben fandtes nedsat ekstension af carpal leddene, foreneligt med en kronisk senekontraktur.
Alle forandringer vurderes at have en alder på flere uger.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at slagtesvinet havde været i behandling og gået i en sygesti de sidste par måneder.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og at dets situation for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Da svinet til trods for behandling ikke blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde svinet på et tidligere tidspunkt have være undersøgt af en dyrlæge og behandlet eller alternativt aflivet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under opholdet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer …/transportvirksomhed /chauffør ved at have transporteret slagtesvinet fra besætningen til slagteriet i … derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald og i bekræftende fald finder rådet da at svinet har været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling?
Svar ad 2:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovennævnte, de medsendte fotos og videoklip samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt i et rum for sig selv som skånetransport. Ved at være transporteret i den beskrevne tilstand har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Kan svinet med de beskrevne lidelser, hvis det har hvilet i udleveringsrummet forud for transporten, have fremstået ikke erkendeligt halt i forbindelse med pålæsningen?
Svar ad 3:
Lægges de beskrevne læsioner til grund, finder Rådet, at slagtesvinet, efter det har hvilet i udleveringsrummet forud for transporten, har fremstået som værende erkendelig halt ved pålæsningen.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven samt transportbekendtgørelsen, ved d. 10. august 2020 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have udsat et slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltalte lod svinet transportere fra besætning til slagteri, uagtet dyret ikke var transportegnet, idet det var alvorligt støttehalt på begge forben.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven samt transportbekendtgørelsen, ved d. 10. august 2020 i forbindelse med økonomisk virksomhed som chauffør at have transporteret et ikke transportegnet slagtesvin fra besætning til slagteri.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven samt transportbekendtgørelsen, ved d. 10. august 2020 i forbindelse med økonomisk virksomhed at have været ansvarlig for, at chaufføren transporterede et ikke transportegnet slagtesvin fra besætning til slagteri.
Det blev fundet bevist, at slagtesvinet på tidspunktet for pålæsningen havde fremstået som værende erkendelig halt. Chaufføren havde derfor handlet uagtsomt ved at transportere svinet til slagteriet.
Da overtrædelsen kunne tilregnes chaufføren, der var ansat i det tiltalte vognmandsfirma, var betingelserne for at pålægge vognmandsfirmaet strafansvar opfyldt.
Besætningsejer blev straffet med bøde på 25.000 kr.
Efter anklagemyndighedens påstand bortfaldt straffen for chaufføren.
Transportvirksomheden blev straffet med en tillægsbøde på 60.000 kr. Ved bødefastsættelsen blev der lagt vægt på, at der var tale om en 8. gangs overtrædelse af dyreværnslovgivningen i forbindelse med erhvervsmæssig transport af dyr. Forholdet blev efter oplysningerne om tiltaltes overtrædelser karakteriseret som en gentagen og systematisk tilsidesættelse af reglerne om sikring af dyrs velfærd i forbindelse med transport.