Rådet udtalte 19. april 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om kvægbesætningen har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Rådet henleder indledningsvis opmærksomheden på, at der er tidsmæssige spring i de i anmeldelsen omtalte forhold, og at nogle forhold (som fx meget langpelsede og uplejede får med snabelklove) ændres fra det ene kontrolbesøg til det andet, mens fx huldvurderingen kun varierer beskedent over tid, som strækker sig fra første kontrolbesøg 23. oktober 2019, over yderligere 3 kontrolbesøg og til seneste kontrolbesøg 3. juli 2020. Rådet skal gøre opmærksom på, at det alene er de 2 får (et får og en vædder), hvor det er muligt at udtale sig om enkeltdyr, medens kreaturerne i alle aldre fra kalve over ungdyr til voksne dyr ikke er beskrevet eller identificeret enkeltvis.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. maj 2020: ”Baggrunden for vores anmodning er Fødevarestyrelsens opfølgende besøg på … den 22/04/2020. Det opfølgende kontrolbesøg var det 3. opfølgende besøg efter et ordinært kontrolbesøg d. 23/10/2019 samt opfølgende besøg d. 10/12/2020 (”Rådet antager at datoen rettelig burde være anført som 10/12/2019”) og 30/01/2020. Ved alle besøg konstaterede Fødevarestyrelsen overtrædelser af dyreværnsloven.
Besætningen er en kødkvægsbesætning af racen Limousine, der på kontroltidspunktet bestod af 168 dyr heraf 62 køer (i alderen fra knap 3 år og op til 17 år), 55 kvier (fra nyfødt kalv og op til knap 5 år), 51 handyr (fra nyfødt kalv og op til 2 år + 2 avlstyre).
Besætningen består af 2 staldafsnit. I det ene staldafsnit er der en stor dybstrøelsesstald, hvor alle køer, avlstyre, kalve og nogle af ungdyrene går. Under kontrollen var der åbnet op til den nærliggende mark, så dyrene kunne gå ud og ind. I det andet staldafsnit gik der 15 kvier i en sengebåseafdeling og 11 tyre på fuldspalter. Ved kontrollen blev begge staldafsnit og marken inspiceret.
Ved kontrollen blev det konstateret, at langt de fleste dyr var under middel i huld (fodertilstand) og flere af dem var magre. Især blandt køerne, hvoraf mange er gamle (22 køer over 10 år gamle), sås der mange magre dyr, hvor man tydeligt kunne se tværtappe, ribben, sædeben og hoftehjørner (foto nr. 5- 8,10,12-15,18-20 i fotomappe I). De fleste af dyrene gik ude på marken, der var ro i flokken og flere bevægede sig langsomt, som et muligt tegn på negativ energibalance. Det var dog ikke muligt at komme så tæt på dem, så vi kunne aflæse øremærkerne på dem.
Ungdyrene i sengebåseafdelingen og på fuldspalter var ligeledes under middel i huld. Kvierne var omkring 2 - 3 år gamle og tyrene omkring de 2 år, de var alle meget små og langt fra alderssvarende i størrelse. De fleste af dem lignede ungdyr på max. 10 måneder (foto nr. 1-4 i fotomappe I), hvor tilvæksten var gået i stå.
Da Fødevarestyrelsen ankom var ….. i gang med at udfodre halm i ungdyrsafsnittet. Samtlige dyr kom straks op for at æde og det var tydeligt, at de var sultne. I dybstrøelsesstalden var krybberne tomme. Kun få dyr var inde, da vi kom derind. Da ….. begyndte at udfodre halm i krybberne i dybstrøelsestalden, kom flere dyr ind fra marken og begyndte at æde, også her sås det tydeligt, at dyrene var sultne. Marken som dyrene havde adgang til, var bidt helt i bund. (foto nr. 12-15, 17 fotomappe I). Der var så lidt græs, så det reelt ikke var af nogen foderværdi for dyrene, da kvægs græsningsmåde betyder, at græs-/plantevæksten skal have en vis højde, for at de kan få fat i det med tungen. Alligevel gik dyrene og pillede i græsset for at finde et par græsstrå.
På marken, hvor der både gik køer, kalve og ungdyr, så vi at ungdyr som for længst burde være fravænnet, stadig gik og pattede på deres mor, hvilket tærede yderligere på de i forvejen tynde/magre køer. Også disse ungdyr var under middel i huld.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. september 2020: ”Baggrunden for vores anmodning er Fødevarestyrelsens opfølgende besøg …. den 03/07/2020. Det opfølgende kontrolbesøg var det 4. opfølgende besøg efter et ordinært kontrolbesøg d. 23/10/2019 samt opfølgende besøg d. 10/12/2020 (”Rådet antager at datoen retteligt burde være anført som 10/12/2019”), 30/01/2020 og 22/04/2020. Ved alle besøg konstaterede Fødevarestyrelsen overtrædelser af dyreværnsloven og under sidste kontrolbesøg d. 22/04/2020 blev besætningsejer ligeledes politianmeldt.”
”Besætningen bestod på kontroltidspunktet af ca. 177 stykker kødkvæg og 2 får/vædder. Under kontrollen blev kreaturerne i stalden og på marken tilset. På marken dog kun så vidt det var muligt pga. flere store fritgående tyre i flokken. De to får/vædder blev ligeledes tilset.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Alle dyr, der er udegående skal tilsvarende være ved godt huld og de skal om nødvendigt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Alternativt skal afgræsningsarealet udvides eller flokstørrelsen reduceres. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturernes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og deres situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Kreaturerne har, ved at være unddraget sufficient fodring, så de ved kontrolbesøgene fremstod henholdsvis magre og i huld under middel under opholdet i besætningen, været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kreaturerne samlet set har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1) ikke kan besvares ens for besætningens grupper af kvæg bedes Rådet opdele sin besvarelse i henhold til de relevante grupper.
Svar ad 2:
Bortfalder.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om fåret uden forvoksede klove har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. maj 2020: ”Udenfor staldbygningen gik der 2 får. Begge får var meget langpelset og det så ud til, at de ikke var blevet klippet i flere år (foto nr. 1-4, fotomappe II). Pelsen var sammenfiltret og klumpet og fårene var bevægelseshæmmet af den sammenfiltrede pels. Hos det ene får var klovene på begge forben så lange og forvoksede, at de buede opad som snabelsko (foto nr. 5-7, fotomappe II). Fåret var tydeligt ømbenet, aflastede på skift forbenene og havde en unaturlig gang og holdning.
Under kontrollens start formodede besætningsdyrlæge …. at få en kort dialog med ….. Det fremgik af dialogen at det eneste foder … har til dyrene er halm og lidt korn. Der blev dog ikke set korn på ejendommen eller under udfodringen. Pga. økonomiske problemer fik … ikke tilsået hans jord sidste år og græsensilagen er for længst brugt op. Ifølge… har han 50 hektar med græs, men pga den lave græsvækst på denne tid af året, er der endnu ikke græs på markerne.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. september 2020: ”Baggrunden for vores anmodning er Fødevarestyrelsens opfølgende besøg på chr. … den 03/07/2020. Det opfølgende kontrolbesøg var det 4. opfølgende besøg efter et ordinært kontrolbesøg d. 23/10/2019 samt opfølgende besøg d. 10/12/2020,30/01/2020 og 22/04/2020. Ved alle besøg konstaterede Fødevarestyrelsen overtrædelser af dyreværnsloven og under sidste kontrolbesøg d. 22/04/2020 blev besætningsejer ligeledes politianmeldt.
På et græsområde lige ved siden af stuehuset befandt de 2 får/vædder sig. Begge dyr var blevet klippet siden sidste kontrolbesøg, vædderen for nylig. Vædderen …. lå ned ved Fødevarestyrelsens ankomst og kunne kun med besvær komme op og stå. Den var afmagret og afkræftet, stod med krum ryg og var tydeligvis smertepåvirket. Den var halt på højre forben, tog nødigt støtte på det og var, som følge af benet og dens afkræftede tilstand, kun i stand til at tage få skridt (foto nr. 1-5). Fåret var i bedre stand end vædderen. Også den vurderes dog til, visuelt, at være under middel i huld.
På baggrund af vædderens tilstand og da det endnu ikke var muligt at opnå kontakt til …. blev praktiserende dyrlæge … tilkaldt, …. dukkede op efter at dyrlæge … var ankommet. … meddelte …. at vædderen skulle aflives, hvorefter … straks aflivede den.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Alle dyr, der er udegående skal tilsvarende være ved godt huld, og de skal om nødvendigt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Alternativt skal afgræsningsarealet udvides eller flokstørrelsen reduceres. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at både vædderen og fåret, ved at være unddraget passende pelspleje/klipning samt unddraget sufficient fodring, så de ved kontrollen fremstod henholdsvis magre og i huld under middel under opholdet i besætningen, har været udsat for betydelig lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller fodret under hensyntagen til deres behov.
Lægges ovennævnte og medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at vædderens situation med for lange klove og halthed for længst burde være afhjulpet. Ved at have undladt regelmæssig og korrekt klovpleje, således at vædderen fremstod med deformerede lange klove, smertepræget gang, har vædderen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at fåret og vædderen samlet set og henset til såvel den manglende klipning og fodring for begge dyrs vedkommende og den manglende klovpleje for vædderens vedkommende har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om fåret med forvoksede klove har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
De meget mangelfulde forhold i besætningen konstateret gentagne gange ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg giver efter Rådets opfattelse anledning til overvejelser om, hvorvidt sigtede har den fornødne vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 13. juni 2022 fra Sydøstjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om kvægbesætningen, herunder ved kontrolbesøget den 14. december 2021 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens endelige udtalelse af 25. januar 2022 vedrørende besøget d. 14. december 2021:
”171 kreaturer (ifølge CHR), af racen Limousine, på stald. De fleste dyr gik i en stor boks, mens nogle dyr gik i 3 mindre bokse.
Få dyr var i middel huld, mens størstedelen af flokken varierede fra at være afmagrede til under middel i huld.
Ejer strøede med halm hos dyrene under kontrollen, og der var halm på foderbordet. Dyrene åd halm fra både foderbord og strøelse, men virkede sløve, stille og uinteresserede i omgivelserne. Gødningen fra dyrene var fast og gulbrun, som tegn på at de havde spist foder med meget struktur (halm). På foderbordet foran de mindre bokse var der noget der lignede afskåret græs. Det var fugtigt og lugtede jordslået og dyrene i boksene valgte at spise af strøelsen i boksen i stedet, (foto 25-32)
Der blev ikke set tilskudsfoder i form af vitaminer og mineraler og der blev ikke set andre foderemner end halm i besætningen. I laden blev der opmagasineret 20-25 bigballer af halm (foto 33-34).
I fotomappen (foto 1-24) ses billeder af kreatur CKR nr.… som var et mindre udsnit af de afmagrede dyr. Dyrene havde meget ringe fedt og muskelmasse, som bevirkede at knoglestrukturen på dyrene var fremtrædende. Både hoftehjørner, sædebensknuder, tværtappene og ribben sås tydelige og dyrene havde en markant ud huling omkring haleroden. Flere af dyrene blev vurderet til at være betydeligt yngre end den alder der fremgår af CHR, da dyrenes størrelse ikke var alderssvarende.
…
… På trods af dette har ejer lukket dyrene ind i stalden, og fodrer dem øjensynligt kun med halm…
Der er ikke nok næring, vitaminer og mineraler i halm til at kalve og ungdyr vokser og udvikler sig normalt, og også de voksne kreaturer vil tabe sig af fodring med halm alene. Dyrene i besætningen er underernærede og fejlernærede, hvilket ses tydeligt på dyrene. Både ved kontrollen den 14. december 2021, og ved de tidligere kontroller har mange af dyrene været magre eller afmagrede, og dyr, som af størrelse og statur lignede ungdyr har vist sig at være flere år gamle...”
Billedmaterialet understøtter embedsdyrlægens beskrivelse af dyrene.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at kreaturernes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og deres situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Kreaturerne har, ved at være unddraget sufficient fodring, så de ved besøget fremstod afmagrede til under middel i huld, virkede sløve, stille og uinteresserede i omgivelserne, under opholdet i besætningen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kreaturerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om kvægbesætningen, herunder ved kontrolbesøget den 4. april 2022 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens endelige udtalelse af 19. maj 2022 vedrørende besøget d. 4. april 2022:
”Kontrollen var en opfølgning af kontrollen som foregik den 14. december 2021…, og hvor der blev givet følgende anbefalinger til pålæg:
- Der skal i samråd med en dyrlæge/foderkonsulent laves en foderplan til kreaturerne, så alle dyregrupper tilgodeses (både unge og gamle dyr). Foderplanen skal ligeledes indeholde den mængde foder der skal udfodres for at alle dyrene har mulighed for at komme i middel huld.
- Den i punkt 1 nævnte foderplan skal efterkommes.
- Dyrene skal opstaldes med mindre belægningsgrad, så alle dyr har mulighed for at komme let til foder og vand og hvile.
Hvis ovenstående punkter var blevet overholdt i de seneste 3 ½ måned ville vi forvente, at det tydeligt kunne ses, at dyrene havde taget på. Forud for kontrollen var der printet billeder ud fra sidste kontrol i besætningen den 14. december 2021, så vi kunne genfinde dyrene og ud fra det sammenligne huld før og efter på de enkelte dyr. 6 af de kreaturer vi havde taget billeder af, var gået til forarbejdning (selvdøde eller aflivet) i den mellemliggende periode, men det lykkedes at genfinde 5 dyr og vi kunne umiddelbart ikke se, at dyrene havde taget på i vægt. Det generelle billede i besætningen, hvor en overvejende del af dyrene ligger under middel i huld til meget magre, ser ud til at være uændret, (foto 3-19).
På foderbordet lå der lidt wrap, som dyrene spiste af, men mange dyr spiste også af strøelsen (halm), som ikke er et næringsrigt foder. Da der omkring kl. 10.00 om formiddagen var næsten opædt på foderbordet, tyder det på, at dyrene fortsat bliver fodret restriktivt med grovfoder, hvilket, ud fra dyrenes tilstand, ikke vurderes t være tilstrækkeligt. Mange af køerne har nu nyfødte kalve, som de skal producere mælk til samtidig med, at de skal tilføres så meget energi, at de også selv kan tage på. Der blev også set ungdyr, som stadig pattede hos køerne… det var det tydeligt også på afstand, at dyrene bar præg af manglende foder, generel mistrivsel og at dyrene havde brug for tilsyn ved praktiserende dyrlæge.
Det var også tydeligt, at mange af dyrene havde mistet pels på bagpart, ryg og hals, hvilket kan være et udslag af foderskifte. Flere dyr blev set klø sig, og det bør derfor undersøges om det er utøj eller anden årsag til hårtabet, (foto 8,18 og 19)… ”
På baggrund af de observationer vi gjorde os i besætningen, både dyrenes generelle tilstand og den mængde foder der lå på foderbordet, vurderer vi, at dyrene stadig ikke får tilstrækkeligt med foder. Det kan ikke udelukkes, at der er noget sygdomsmæssigt som gør, at dyrene ikke trives og tager på. Alle dyrene bør derfor også tilses af en dyrlæge med henblik på at udelukke at dette er tilfældet…”
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund samt svar ad 1, finder Rådet, at kreaturernes tilstand ikke er bedret tilstrækkeligt i perioden efter kontrolbesøget d. 14. december 2021. Ved til stadighed at være unddraget sufficient fodring, så de ved besøget fremstod magre til under middel i huld, har dyrene under opholdet i besætningen, været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kreaturerne ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kreaturerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Har den tidsmæssige udstrækning af sagens forhold betydning for Rådets vurdering af sagen?
Svar ad 3:
Tiden hvormed dyrene har været unddraget sufficient fodring vil alt andet lige være en del af Rådets samlede vurdering af, hvad dyrene har været udsat for.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om koen CKR nr. K1 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens endelige udtalelse af 19. maj 2022 vedrørende koens tilstand ved besøget d. 4. april 2022
”Ko med CKR nr. K1 lå ned, som den eneste i hele stalden. Den var meget mager og havde et træt og mat udtryk i øjnene. Den var tydeligt nedstemt og havde et stramt muleparti tydende på smertepåvirkning. Koen var formentlig syg, og Fødevarestyrelsen kan ikke vurdere, hvorvidt koen var i stand til at rejse sig og gå til foder/vand. (foto 14-15). Koen bør under alle omstændigheder undersøges af en praktiserende dyrlæge.”
Følgende fremgår af den praktiserende dyrlægens skrivelse af 4. maj 2022 vedrørende dennes besøg d. 20. april 2022:
”… Ko nr. K1 tilset og hun er vurderet bedre end ved tidligere besøg. Hun bevæger sig rundt i flokken og æder, men er stadig lidt stille. Der er aftalt opfølgende besøg hvor hun vurderes igen”
Rådet finder, at koen, med baggrund i tilstanden beskrevet af embedsdyrlægen d. 4. april 2022 umiddelbart herefter burde have været tilset og eventuelt behandlet af en dyrlæge.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen herved har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at koen herved været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Der skal endvidere henvises til svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovenstående sammenholdt med sagens øvrige oplysninger og fotos lægges til grund, kan Rådet da vurdere om koen CKR nr. K2 har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens endelige udtalelse af 19. maj 2022 vedrørende koens tilstand ved besøget d. 4. april 2022:
”På ko nr. K2 voksede hornet så tæt på øjet at øjenlåget ikke kunne åbnes helt. Begge køer skal tilses af en dyrlæge, (foto 1-3)”.
Følgende fremgår af den praktiserende dyrlægens skrivelse af 4. maj 2022 vedrørende dennes besøg d. 20. april 2022:
”Ko nr. K3 og K4 havde vildtvoksende horn ved tidligere besøg - ved begge dyr var hornspidser afklippet og der var ikke kontakt med huden.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have fået hornspidsen fjernet/var blevet afhornet. Lægges ovennævnte, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at koen har været udsat for væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrige anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Idet der skal henvises til Rådets udtalelse af 19. april 2021, j.nr. 2020-24-0157-00017, samt de vedlagte sagsakter, finder Rådet at de meget mangelfulde forhold i besætningen konstateret gentagne gange ved Fødevarestyrelsens kontrolbesøg bør give anledning til overvejelser om, hvorvidt sigtede har den fornødne vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af nedenstående forhold:
1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, ved i tiden forud for den 22. april 2020 ca. kl. 10 i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg på kvægbesætningen den pågældende dag samt den 23. oktober 2019, 10. december 2019 og 30. januar 2020 i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have behandlet adskillige kreaturer groft uforsvarligt, idet der ud af besætningen på ca. 168 stk. kvæg fordelt på 62 køer i alderen 3-17 år, 55 kvier i alderen fra nyfødt til 5 år, 51 handyr i alderen fra nyfødt til 2 år, samt 2 avlstyre, blev konstateret at langt de fleste dyr var under middel i huld og flere af dem magre, små og ikke alderstilsvarende, som følge af manglende og ikke ernæringsrigtig fodring.
2. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, ved i tiden forud for den 3. juli 2020 ca. kl. 09.30 i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg på kvægbesætningen at have behandlet en vædder og et får groft uforsvarligt, idet vædderen var så afmagret og afkræftet at den måtte aflives på stedet, og begge dyr var meget langpelsede og havde forvoksede klove i en grad, så det hæmmede dem.
3a. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 12, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer at have behandlet adskillige af de ca. 170 kreaturer groft uforsvarligt, idet de i huld var i varierende foderstand, strækkende fra middel til meget mager, 8 tyre i alderen ca. 1,5 til ca. 2,5 år gik i en mørk stald uden kunstig belysning, ligesom de 8 dyr ikke var aldersvarende i udvikling, alt som følge af manglende og ikke ernæringsrigtig.
3b. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 5 i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer at have behandlet et får groft uforsvarligt, idet fåret havde en abnorm gang som følge af forvoksede klove på begge forben.
4. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, ved den 14. december 2021 ca. kl. 09.00, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer at have behandlet størstedelen af de ca. 171 kreaturer af racen Limousine groft uforsvarligt, idet størstedelen af kreaturerne var enten afmagrede eller under middel i huld, som følge af manglende og ikke ernæringsrigtig fodring, ligesom kreaturerne apatiske og uden interesse i omgivelserne.
5. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, ved den 4. april 2022, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer at have behandlet størstedelen af de ca. 151 kreaturer af racen Limousine groft uforsvarligt, idet størstedelen af kreaturerne var enten afmagrede eller under middel i huld, som følge af manglende og ikke ernæringsrigtig fodring, ligesom mange af dyrene havde mistet pels på bagpart, ryg og hals, derudover var ko nr. 1 tydeligt nedstemt, og køerne 2 og 3 havde horn, der groede skævt med risiko for at beskadige hud og underliggende væv.
Efter bevisførelsen herunder særligt dyrlægevidnets forklaring og iagttagelser sammenholdt med de optagne fotos og videoer lagde retten til grund, at tiltalte havde forset sig, som det var beskrevet i forholdene, dog med den begrænsning, at tiltalte ikke blev direkte indskærpet den 23. oktober 2019 og den 30. januar 2020, men at kreaturernes huld og magre tilstand og den restriktive fodring blev påtalt.
Vedrørende forhold 3a lagde retten efter tiltaltes forklaring til grund, at den kunstige belysning var tændt i to timer om morgenen, når han fodrede dyrene og igen 5-6 timer om eftermiddagen. Retten fandt det derfor ikke bevist, at der ikke var kunstig belysning i stalden. Med disse bemærkninger fandt retten det bevist, at tiltalte var skyldig.
Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 5.
Tiltalte blev fundet skyldig i fem tilfælde at have behandlet sine dyr groft uforsvarligt. Der var tale om et stort antal dyr, og forholdene havde stået på over en længere periode, hvor såvel tiltaltes egen dyrlæge, embedsdyrlægen og politiet havde talt med og indskærpet forholdene over for tiltalte. Behandlingen af dyrene fortsatte, efter at tiltalte var blevet politianmeldt. Tiltalte havde desuden forklaret, at han bevidst havde fodret dyrene restriktivt, dels så avlsdyrene havde lettere ved at kælve, dels for at holde tyrene i ro. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder fandt retten, at tiltalte skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 5 år fra endelig dom.