Rådet udtalte 2. marts 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyret derved har været udsat for uforsvarligt eller grovere uforsvarligt behandling?
Svar ad 1:
Af anmeldelsen af 19. marts 2020 fremgår følgende:
”… under aflæsning, konstaterede at der var ét slagtesvin på det midterste vogndæk der var støttehalt på venstre forben og at dyret ikke var adskilt… ved den kliniske undersøgelse af det levende svin i sygefolden, kunne det konstateres, at dyret var af normalt huld. Der blev endvidere konstateret at dyret i bevægelse var svært støttehalt og kun tog let støtte på det venstre forben. Dyret ville helst ned og hvile på forknæene for at aflaste benet, og den var uvillig til at bevæge sig. Ved berøring og lette tryk med hånd (palpation) af benet og området omkring indersiden af benet og tåen, udviste dyret smerte og trak benet til sig… Dyret virkede varmere fra tåen og den første del af benet, end på andre områder af benet. Der var inflammationstegn som smerte, varme, hævelse og rødme på indersiden af kloven på det venstre forben, temperaturen blev målt rektalt til 38,3° Celsius. Når dyret bevægede sig, kunne det konstateres, at dyret ikke var i stand til dette uden smerter, da dyret i bevægelse eller forsøg derpå, var stærkt støttehalt på det venstre forben.
Endvidere kunne det konstateres, at dyret i hvile undlod at tage støtte på venstre forben… Når tåspidsen ramte underlaget, trak dyret straks benet til sig... Efter aflivning blev det konstateret, at området omkring inderkloven på dyrets venstre forben var stærkt hævet op. Der kunne observeres udtalt fortynding i hudlaget med rødlige områder flere steder på hævelsen omkring kloven. Hævelsen gik ned til og ud over klovkapslen…”.
De fremsendte fotos og videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse.
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Ved modtagelsen var benet sagittalt gennemskåret mellem de to hovedklove og op til albueleddet. Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration lateralt på den mediale hovedklov målende ca. 3,5 x 1,5 cm og med en dybde på ca. 2,5-3 cm. Efter sagittal gennemskæring af den mediale hovedklov fandtes under kodebenet en absceshule med et volumen på ca. 10 ml. Absceshulen var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. Fra absceshulen fandtes fistulært opbrud til ulcerationen på overfladen samt til kronleddet. I kronleddet fandtes en kronisk ulcerativ artritis med hyperplasi af synovialmembranen og periartikulær fibrosering (op til ca. 0,5 cm). På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, venstre forbens mediale hovedklov af sæde for en kronisk ulcerativ artritis med hyperplasi af synovialmembranen, periartikulær fibrosering og abscesdannelse samt fistulært opbrud. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedres væsentligt ved de daglige tilsyn inden for en uge, bør svinet aflives. Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, herunder smertebehandlet, finder Rådet at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet. Lægges ovennævnte, de medsendte fotos og videoklip samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, heller ikke adskilt i et rum for sig selv som skånetransport.
Ved at være transporteret i den beskrevne tilstand har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen, chauffør, transportvirksomhed og besætningsejer, tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven, samt transportforordningen, ved henholdsvis som chauffør at have transporteret, transportvirksomhed at have ansvar for chaufføren, samt som besætningsejer at have tilladt, transport af en gris fra besætningen til slagteri, selvom den var svært støttehalt på venstre forben som følge af en kronisk betændelsestilstand i dens tåled og dermed ikke transportegnet, hvorved grisen blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Efter bevisførelsen, herunder særligt dyrlægens forklaring, lagde retten det til grund, at grisen led af en kronisk betændelsestilstand. På baggrund af, at tilstanden måtte have været der i flere uger og grisen ikke havde været i stand til at gå normalt i forbindelse med læsningen, lagde retten desuden til grund, at grisen var synligt halt med hævet ben allerede i forbindelse med læsningen.
Retten inddrog Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, hvorefter grisen ikke var egnet til transport, heller ikke som skånetransport, og Rådet vurderede forholdet som groft uforsvarlig behandling allerede ved læsning.
På den baggrund fandt retten, at forholdet udgjorde groft uforsvarlig behandling, og de tiltalte blev fundet skyldige i overensstemmelse med tiltalen.
Besætningsejer blev idømt en bøde på 25.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 14 dage.
Chauffør blev meddelt strafbortfald, jf. fast praksis.
Vognmandsfirmaet blev idømt en tillægsstraf til tidligere dom, med en bøde på 50.000 kr.
De tiltalte skulle hver især betale deres respektive sagsomkostninger.