Rådet udtalte 6. maj 2021:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyret har været udsat for uforsvarligt eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 21. september 2020:
”Heraf var et af dyrene støttehalt (tog let støtte på benet) på venstre forben som ligeledes var kraftig hævet og rødt ved tåen, hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
…
Embedsdyrlæge xxx konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at dyret ikke var adskilt fra de øvrige dyr under transporten.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var støttehalt på det venstre forben. Venstre forben var tydelig hævet og rødligt over tåleddene, og ved berøring kunne det konstateres at hævelsen var varm. Ved berøring af området ud for hævelsen reagerede dyret ved at trække benet til sig og vokalisere som tegn på ømhed omkring hævelsen, jf. filmklip nr. 2, vedlagt på USB-stik.
Dyret ville helst ligge ned, men rejste sig når benet (hævelsen) blev berørt. Dyret bevægede sig nødigt, og gik kun meget langsomt rundt. Når dyret lå ned blev venstre forben aflastet ved at anbringe benet strakt og ud fra kroppen, jf. foto nr. 2 bilag 2. Når dyret stod op, aflastede det tæerne/benet ved at trække benet let op og holde det udad drejet, jf. foto nr. 1 bilag 2 samt filmklip nr. 1, vedlagt på USB-stik.
Temperaturen blev målt i dyrets endetarm til 39,4 grader Celsius (feber).
Dyret var af normal huld.
Dyret blev aflivet ca. kl. 20:00.
Efter aflivning kunne det konstateres at der på venstre forben ved tåleddet var et ældre opbrud fra en byld med et lille stykke sårskorpe, jf. foto nr. 5 bilag 2. Derudover kunne der ses store skorper af gødning omkring hævelsen.
Dyret var mærket med leverandørnummer xx, jf. foto nr. 4, bilag 2, og blev tildelt sygemærke nr. V13K, jf. foto nr. 6 og 9 bilag 2.
Da dyret havde feber, var dyret ikke egnet til konsum…
I Kødkontrollens efterkontrol, kunne det konstateres at venstre forbens tæer, var vinklede og drejet anderledes end på det højre forben, hvilket kunne indikere at dyret havde aflastet tæerne/benet gennem en længere periode, jf. foto nr. 7 bilag 2.
Tåleddet på venstre forben var derudover væsentligt fortykket sammenlignet med højre forbens tåled, jf. foto nr. 7 bilag 2.
På ydersiden mellem bikloven og tåen, kunne der ses et opbrud fra en klovbyld, jf. foto nr. 8 bilag 2.
…
På ydersiden af venstre tå kunne der ses to tidligere opbrud fra en klovbyld, jf. foto nr. 10 bilag 2.
Præparatet blev savet på langs, så de indvendige strukturer og knogler blev synlige. Her kunne det konstateres at der i tåleddet var et større område med nekrose og pusdannelse (ildelugtende vævs-henfald), jf. foto nr. 13 bilag…”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND´s sektionsattest af 27. august 2019 fremgår følgende:
” …
Benet målte ca. 36 x 17 cm, og hudstykket målte ca. 96 x 22 cm. Ved modtagelsen var benet sagittalt gennemskåret i den laterale hovedklov op til carpalleddet.
Ved inspektion af benet fandtes tå-området at være fortykket. I kronleddet i den laterale hovedklov fandtes en kronisk ulcerativ artritis med intraartikulær bindevævsnydannelse med en tykkelse på op til ca. 1 cm. Desuden fandtes bindevævsnydannelse (tykkelse på op til ca. 3 cm) dorsalt for leddet, strækkende sig op til kodeleddet.
Der fandtes en kronisk subcutan abscesdannnelse under opheling palmart mellem den laterale hovedklov og den laterale biklov. Abscessen målte ca. 1,5 cm i diameter og var omgivet af op til ca. 1,5 cm nydannet bindevæv. Fra abscessen fandtes fistulært opbrud til hudoverfladen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at den laterale hovedklov er sæde for kronisk ulcerativ artritis med intraartikulær og periartikulær bindevævsnydannelse i kronleddet. Benet er desuden sæde for en kronisk subcutan abscesdannelse med fistulært opbrud. Baseret på mængden af bindevæv vurderes alle forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt ved de daglige tilsyn inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i korrekt indrettet sygesti og været sufficient behandlet, herunder smertebehandlet, finder Rådet, at det under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
om besætningsejer/chauffør/transportvirksomhed ved at lade dyret transportere fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at dyret har været udsat for uforsvarligt eller groft uforsvarligt behandling.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1, samt de medsendte fotos og videoklip til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, heller ikke separeret i et rum for sig selv som skånetransport. Ved at være transporteret i den beskrevne tilstand har svinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Vognmandsfirma:
Vognmandsfirma tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 – transportforordningen – artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1, og pkt. 2, litra a, ved d. 27. marts 2020 i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at der i en lastbil blev transporteret slagtesvin fra besætning til slagteri og herunder et slagtesvin, der var støttehalt på venstre forben på grund af lidelse i ben/klov, uagtet svinet ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet blev udsat for groft uforsvarlig behandling.
Grisen ses i levende live på foto 1 og 2, og retten fandt, at hævelsen her var synbar. I den veterinære kontrolrapport var hævelsen beskrevet som stor og placeret oven for klovene i kodeleddet. Embedsdyrlægen havde beskrevet hævelsen som tydelig. På den baggrund fandt retten, at chaufføren havde udvist uagtsomhed, og at tiltalte dermed var skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Retten vurdede, at der var tale om et groft forsvarligt forhold.
Straffen blev fastsat til en bøde på 22.500 kr.
Der var tale om en tillægsstraf til de bøder, tiltalte var idømt efter gerningstidspunktet. Retten fandt, at der var grundlag for at fastsætte tillægsbøden efter princippet om fuld kumulation, men at bøden burde nedsættes på grund af sagsbehandlingstiden. Det bemærkes herved, at forholdet blev begået d. 27. marts 2020. Anklageskrift blev indleveret d. 11. juli 2022. Udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd forelå d. 6. maj 2021. Sagens samlede varighed havde nu med byrettens dom været ca. 3 år. På denne baggrund og henset til sagens relativt ukomplicerede karakter, og da sagsbehandlingstiden ikke skyldtes tiltaltes forhold, fandt retten efter en samlet vurdering, at der burde ske nedsættelse af bøden.
Sagen blev anket for landsretten.
Landsretten tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig som sket.
Straffen skulle fastsættes efter de bestemmelser, som byretten havde anført, og forholdet måtte anses som et 7. gangstilfælde. Idet landsretten tiltrådte, at straffen skulle fastsættes efter princippet om fuld kumulation, og at det ikke kunne føre til nedsættelse eller bortfald af straffen, at den skulle fastsættes som tillægsstraf efter straffelovens § 89 til en række domme, fandtes straffen som udgangspunkt passende at kunne udmåles til en bøde på 70.000 kr. Landsretten lagde efter Fødevarestyrelsens udtalelse til grund, at styrelsen havde vurderet, at sagen også efter praksis i dag ville være blevet politianmeldt i et tilfælde som det foreliggende. Der var herefter ikke grundlag for at lade bødestraffen bortfalde i medfør af straffelovens § 83.
Forholdet var begået d. 27. marts 2020. Efter at udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd forelå d. 6. maj 2021, blev tiltalte sigtet d. 21. maj 2021. Idet byretten først modtog anklageskriftet d. 11. juli 2022, var der således en død periode på mere end 1 år på dette tidspunkt. Byretten afsagde dom d. 26. april 2023, og landsrettens dom blev afsagt d. 17. december 2024. Herefter, og idet tiltalte ikke kunne lastes for længden af sagsbehandlingstiden, fandt landsretten, at straffen burde nedsættes til 32.500 kr., da sagen ikke var afgjort inden for rimelig tid.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom med den ændring, at bødestraffen blev forhøjet til 32.500 kr. Efter sagens udfald skulle tiltalte betale sagens omkostninger for landsretten.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 - transportforordningen - artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel 1, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved d. 27. marts 2020 som besætningsejer, at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt, idet svinet, der var støttehalt på venstre forben på grund på grund af lidelse i ben/klov, blev transporteret fra besætning til slagteri, uagtet dyret ikke var transportegnet, hvorved slagtesvinet ikke blev behandlet omsorgsfuld i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer og ikke blev beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.