Svært støttehalt svin blev håndteret mangelfuldt

Rådet udtalte 15. december 2021:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer … eller dennes ansatte, ved at lade dyret gå i besæt­ningen igennem flere uger med beskrevne lidelse derved har undladt at behandle dyret omsorgs­fuldt samt undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsent­lig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at besætningsejer derved har handlet uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?

Svar ad 1:

Af den veterinærfaglige udtalelse af 19. februar 2021 fremgår, at ”Grisen vejede ca. 70 kg og var på kontroltidspunktet opstaldet sammen med de andre grise. Grisen fremstod i huld under middel (ryghvirvler var tydlige, foto nr. 4) med lang og strittende pels samt et stort hoved. I hvile tog grisen ikke støtte på venstre bagben (foto nr. 1 og 2, video 2). Grisen stod og gik med meget krum ryg (foto nr. 1 og video 2) og understillede for og bagben (benene holdes godt ind under kroppen for at undgå smerte ved belastning af benet i yderpositioner), hvilket er et tydeligt tegn på smerte. Grisen var kraftig gangbesværet og var kraftigt støttehalt på venstre bagben (video 2). Den bevægede sig nødigt, hvilket se på video 2 hvor grisen står stille mens flere stifæller går hurtigt forbi. Den tog ikke normal støtte på højre bagben og havde en trippende gang på begge forben. Set bagfra fremstod muskulaturen i venstre bag­ben udpræget atrofisk (nedsat muskelfylde pga. manglende brug) og venstre bagben var kortere end højre bagben (foto nr. 2, 3, 5-7).

Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.

Præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:

”Sektion af venstre bagben
Præparatet havde en længde på ca. 63 cm, en bredde på ca. 30 cm og en højde på ca.

10 cm. Benet havde nedsat muskelfylde, og hårlaget fremstod langt. Omkring knæ­leddet fandtes en fast hævelse målende udvendigt ca. 10 x 10 x 10 cm. Dorsalt på benet ud for tibia fandtes en ulceration målende ca. 4 x 0,7 cm. Ulcerationen havde en dybde ca. 0,4 cm og var belagt med et purulent eksudat, hvorunder der var dannet granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,3 cm. Efter afhudning af benet fandtes en subkutan absceshule i relation til såret målende ca. 2 x 1,5 x 0,5 cm og omgivet af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,1 cm. Lateralt for knæleddet fandtes en overfladisk ulceration målende ca. 11 x 0,5 cm. Såret var dækket af sårskorpe.

Ved åbning af knæledddet fandtes massiv periartikulær fibrosering. Det periartikulære nydannede bindevæv målte op til ca. 2 cm. Intraartikulært fandtes massiv proliferation af synovialmembranen samt ulcerationer i ledbrusken på kondyllerne af femur og tibia. Ulcerationerne i ledbrusken var dækket af pannus (bindevævsnydannelse) med en tykkelse på op til ca. 0,4 cm. Muskulaturen omkring knæleddet var atrofieret og ødematøs. Desuden fandtes en sparsom mængde fedtvæv subkutant og periartikulært. Efter gennemsavning af tibia og femur fremstod knoglemarven gelatinøs, hvorfor der blev udtaget knoglemarv fra femur til nærmere histologisk undersøgelse.

Histologisk undersøgelse af knoglemarven
Ved den histologisk undersøgelse af knoglemarven fandtes adipocyter med et atrofisk udseende. Ved specialfarvning af vævet med toluidinblå fandtes stedvist metakromatisk reaktion foreneligt med en igangværende fedtatrofisk tilstand.

Konklusion
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at venstre bagben er sæde for en kronisk, ulcerativ, proliferativ artritis med periartikulær fibrosering og muskelatrofi. Baseret på tykkelsen af det nydannede bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger i forhold til aflivningstidspunktet.

Generelt fandtes en sparsom mængde fedtvæv subkutant, periartikulært og i knogle­marven. De histologiske forandringer i knoglemarven er foreneligt med en igangvæ­rende fedtatrofisk tilstand. Serøs fedt atrofi kan være forårsaget af et reduceret fødeoptag eller en reduceret foderudnyttelse.

Benet var desuden sæde for to sår, hvor af det ene var overfladisk og det andet et dy­bere sår beliggende i relation til en subkutan absces. Baseret på tykkelsen af granula­tionsvævet vurderes det dybe sår og absceshulen at have en alder på flere dage i for­hold til aflivningstidspunktet.”

Det fremgår af sagsakterne, at ejer oplyste, at svinet havde været halt siden det var lille, og at det ikke var tilset af dyrlæge.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, hvor det var blevet behandlet, eventuelt tilset af dyrlæge. Hvis tilstanden ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet have været aflivet.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet, der fremstod svært gangbesværet, krumrygget og med tydelig atrofi (svind) af muskulaturen på venstre bagben, i huld under middel med stort hoved og langt strittende hårlag, ved at være unddraget opstaldning i sufficient indrettet sygesti, behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Rådet skal henvise til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, som kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 6 forhold:

1. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, ved d. 22. januar 2021 og i ugerne op til på adressen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer, at have behandlet en gris groft uforsvarligt.
   
   
2. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved d. 8. februar 2021 og i tiden op til på adressen, som besætningsejer, at have behandlet flere kreaturer uforsvarligt, idet navnlig 2 køer var i for dårligt huld til at gå ude, ligesom, ikke alle de udegående ca. 40 kreaturer havde adgang til et tilstrækkeligt sort læskur/stald med tørt, strøet leje. 
   
   
3. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved d. 25. februar 2022 og i tiden op til på adressen, i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have behandlet flere dyr uforsvarligt, idet ca. 40 kreaturerne gik ude i vinterperioden eller i vinterlignende vejr, selvom dyrene ikke var i tilstrækkeligt godt huld, havde intakt hårlag og/eller ikke fodret efter deres fysiologiske behov og herunder navnlig 3 kreaturer, ligesom en orne havde gået i nogen tid med adskillige store dybe ældre bidsår og flere grise gik i en stald, der ikke levede op til dyrenes behov, idet der var ældre defekt inventar og store dybe huller, hvor dyrene kunne komme til skade. 
   
   
4. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved d. 13. april 2022 og i tiden op til på den i forhold 3 anførte adresse som besætningsejer og i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet flere dyr uforsvarligt, idet ca. 40 kreaturerne gik ude i vinterperioden eller i vinterlignende vejr, selvom dyrene ikke var i tilstrækkeligt godt huld, havde intakt hårlag og/eller ikke fodret efter deres fysiologiske behov og herunder navnlig 2 kreaturer, ligesom grisene fortsat gik i en stald, der ikke levede op til dyrenes behov, idet der var huller og inventar, som dyrene kunne komme til skade på.
    
5. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, ved d. 21. april 2022 og i tiden op til på den i forhold 3 anførte adresse som besætningsejer og i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet flere dyr uforsvarligt, idet der var opstaldet grise i en gammel kostald med defekt inventar og flere huller i gulvet, hvor grisen kunne komme til skade. 
   
   
6. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 6, jf. § 40, stk. 1, ved som besætningsejer af den i forhold 3 nævnte besætning at have undladt at efterkomme Nordjyllands Politis pålæg af d. 1. marts 2022 om at få den mager ko uden aflæseligt øremærke, nævnt i forhold 3, på stald inden den 7. marts 2022. Forholdet omtales ikke nærmere.

Vedr. forhold 1:
Efter forklaringen fra embedsdyrlægen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd lagde retten til grund, at tilstanden havde været tydelig og let erkendelig. Efter oplysningerne om tilstandens karakter og varighed, forklaringen fra embedsdyrlægen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd fandt retten det bevist, at behandlingen havde været groft uforsvarlig, og at dette kunne tilregnes tiltalte i hvert fald som uagtsomt. Det var herefter godtgjort, at tiltalte var skyldig efter tiltalen i forhold 1.

Vedr. forhold 2:
Tiltalte forklarede, at han var enig i, at to af køerne var for magre til at gå ude. Embedsdyrlæge havde forklaret, at særligt to køer var i for dårligt huld til at gå ude og derfor skulle have været på stald, ligesom der for de øvrige cirka 40 kreaturer ikke var tilstrækkelig adgang til læskur/stald med tørt, strøet leje. Embedsdyrlægen havde videre forklaret, at det såkaldte ”roerum” fandtes dækket af gødning og uden strøelse og ikke var ryddet for andre genstande, og den øvrige plads ikke var tilstrækkelig, vejrliget og dyrenes huld taget i betragtning.

Retten fandt på den baggrund tiltalte skyldig.

Vedr. forhold 3:
Efter forklaringen fra embedsdyrlægen blev det lagt til grund, at i hvert fald tre kreaturer, som sås nærmere angivet i tiltalen, efter dyrlægens observationer om dyrenes fremtræden ikke var i tilstrækkeligt godt huld mv. årstiden og vejrliget i øvrigt taget i betragtning. Det blev endvidere lagt til grund, at der blandt de øvrige dyr gik en orne med adskillige store dybe ældre bidsår, der fremstod beskidte og som utilstrækkeligt behandlet samt, at der fandtes såvel gammelt inventar med metalgenstande som flere store og dybe huller i stalden, hvor grisene gik, og hvor dyrene kunne komme til skade. Retten fandt det herefter godtgjort, at tiltalte, med den anførte begrænsning i relation til antallet af kreaturer, var skyldig efter tiltalen i forhold 3.

Vedr. forhold 4:
Efter forklaringerne fra embedsdyrlægen og politiassistenten lagde retten videre til grund, at grisene fortsat gik i en stald, som nærmere beskrevet under forhold 3. Herefter, og idet forholdene efter de ovenfor anførte omstændigheder og efter embedsdyrlægens forklaring måtte betegnes som uforsvarlig behandling af de to kreaturer og grisene, hvilket fandtes at kunne tilregnes tiltalte som uagtsomt, var tiltalte med den anførte begrænsning skyldig efter tiltalen i forhold 4.

Vedr. forhold 5:
Efter forklaringerne fra embedsdyrlægen og politiassistenten lagde retten til grund, at grisene på denne dato fortsat gik i en stald, som nærmere beskrevet under forhold 3, idet tiltaltes forsøg på at lukke hullerne i stalden af for grisene havde været klart utilstrækkelige, hvilket tiltalte også efter sin egen forklaring havde erkendt. Herefter, og idet forholdet måtte betegnes som uforsvarlig behandling af grisene, hvilket også denne dato kunne tilregnes tiltalte som i hvert fald uagtsomt, var tiltalte tillige skyldig efter tiltalen i forhold 5. Det forhold, at tiltalte på dette tidspunkt efter det oplyste havde udbedret andre mangler på ejendommen i relation til forholdene for dyrene kunne ikke føre til andet resultat.

Tiltalte blev straffet med betinget fængsel i 30 dage samt frakendt retten til eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig med produktionsdyr i et tidsrum af 3 år fra den 1. marts 2023.

Rådet er kun blevet bedt om udtalelse vedrørende forhold 1.