Rådet udtalte 25. maj 2021:
Spørgsmål 1:
Er Det veterinære Sundhedsråd bekendt med standarder/retningslinjer for chaufførers benyttelse/betjening af transportkøretøjers etager og tag, og i givet fald: hvor er de tilgængelige?
Svar ad 1:
Rådet skal anføre, at det udelukkende besvarer veterinærfaglige spørgsmål. Rådet er bekendt med reglerne for transport af dyr, men ikke med standarder eller retningslinjer for chaufførers praktiske anvendelse/betjening af transportkøretøjers etager og tag, herunder hvor disse er tilgængelige.
Spørgsmål 2:
Hvis det lægges til grund, at den tilskadekomne gris har fået trynen i klemme under opholdet på transportkøretøjet i forbindelse med sænkning eller hævning af køretøjets etager eller tag spørges: Foreligger der i så fald - som forudsat af embedsdyrlægen - grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling? I den forbindelse henvises til sagen, der er afgjort under Deres j.nr. 2011-20-053-00054/2013-20-053-00103 (refereret i rådets årsberetning for 2013).
Svar ad 2:
Det fremgår af anmeldelse af 15. april 2019, at embedsdyrlægen ved det levende syn på slagteriet observerede følgende:
”Grisen var i box 5 på tredje lag, og den begyndte at hyle, da den kom ud af vognen. Grisen havde en blodig tryne, munden var åben, og der er en tydelig markering på grisen, der indikere det, at den havde fået trynen i klemme. Dyret som gik ved siden af var indsmurt i blod på den ene side…
Ved besigtigelse af vognen var der blod på væg på siden indvendigt….
Efter gennemgang af vognen, fandtes ligeledes blod på væggen på indersiden af luft spir, ligesom der var en del blod på væggen på den side, hvor dyret har ligget op i mod, jf. bilag 2. fotomappe…
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes følgende:
”Det kunne konstateres, at dyret havde en fraktur af både over- og underkæbe, samt at tungen og underkæbens væv var skåret næsten igennem 2 steder. Der var også brud på næsebensknoglens venstre og højre side. Herudover var der en dyb fure gennem huden af trynen (ca. 8 cm langt og 2 cm dybt) hvor fraktur i knogle var synlig.
Det vurderes, at skaden er opstået under transporten og i forbindelse med anvendelsen af transportmidlet.”
Af sagsoplysningerne fremgår, at to chauffører har transporteret svinene fra besætningen til slagteriet med chaufførskifte i ... Chauffør 1 havde hævet vognens tag under pålæsningen og sænket det inden afgang fra besætningen, og chauffør 2 havde hævet vognens tag under aflæsningen på slagteriet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være transporteret på en måde, så det ved aflæsningen fremstod vokaliserende med blodig tryne og åben mund som følge af brækket over- og underkæbe samt med næsten gennemskåret tunge og underkæbevæv, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Hvis det forudsættes, at skaden på grisen er opstået i forbindelse med læsningen forud for transportens påbegyndelse spørges: Har grisen været transportegnet - eventuelt i separat boks?
Svar ad 3:
Rådet finder, at svinet med den beskrevne alvorlige tryneskade var uegnet til transport, herunder separeret i et rum for sig selv som skånetransport.
Spørgsmål 4:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 4:
Rådet skal bemærke, at enhver form for transport af levende dyr skal ske i særligt indrettede transportvogne som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Afgørelse:
Der var to tiltalte chauffører i sagen.
Begge chauffører tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. § 2, samt transportbekendtgørelsen § 37, stk. 1, ved som chauffør at have behandlet en gris groft uforsvarligt med karakter af mishandling, ved i betjening af transportvognens etage-funktion, at være ansvarlig for ikke at hindre, at grisen fik sin tryne i klemme, hvorved den brækkede over- og underkæbe, fik gennemskåret tungen og brækket næsebensknoglen, hvorefter tiltalte, trods grisens tilstand, forsatte kørslen til slagteri.
Retten lagde det efter beviserne til grund, at grisen fik klemt sin tryne under pålæsningen. Retten lagde endvidere chaufførernes forklaring til grund, at grisene var stressede og støjende, samt at grisen befandt sig på det tredje og øverste dæk, hvorfor de ikke bemærkede noget usædvanligt.
Embedsdyrlægen har forklaret blandt andet, at køretøjet var indrettet med ventilationshuller i begge sider, og at disse indebar en vis risiko for, at en gris kunne få trynen i klemme i forbindelse med hævning eller sænkning af dækkene, hvilken risiko af og til førte til skader af lignende karakter som i denne sag.
Efter bevisførelsen fandt retten ikke grundlag for at fastslå, hvordan skaden nærmere skete, herunder om der har været fejl på udstyret. Der blev ikke forelagt retten oplysninger om køretøjets nærmere indretning, hvilke risici der måtte være for grisenes helbred i denne forbindelse, og hvilke muligheder chauffører har for at imødegå sådanne risici. Det blev heller ikke oplyst retten, om der var udarbejdet konkrete retningslinjer for pålæsning af grise. Det fremgik af det fremlagte godkendelsescertifikat, at køretøjet var godkendt til lange vejtransporter af dyr, herunder grise.
Under disse omstændigheder fandt retten det ikke bevist, at de tiltalte havde udvist en sådan uagtsomhed, at de var skyldige i overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen eller lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport.
De tiltalte blev derfor frifundet.
Statskassen betalte sagens omkostninger.