Rådet udtalte 25. maj 2021:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade omhandlede svin gå i besætningen gennem flere uger med den beskrevne lidelse, uden at give dyret en passende behandling, eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle svinet omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 27. maj 2020:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at slagtesvinet… havde en større udposning lokaliseret til navleregionen. Slagtesvinet var generelt svært håndterbar, og det lykkedes ikke at lave en nærmere undersøgelse af udposningen ved berøring i levende live.
Et åbent sår af denne karakter og størrelse vurderes at være smertevoldende for dyret. Af samme grund blev slagtesvinet efter indfangning boltskudt og afblødt… Jf. bilag 4, foto 1 ses det tydeligt, at der på udposningen ses en affladning, og at der på denne er et stort sår. Såret ses i sin helhed jf. bilag 4, foto 2, hvoraf det fremgår, at såret er cirkulært og i flere lag i en størrelse som undertegnede embedsdyrlæge vurderer som værende ca. 10 cm i diameter.”
Af erklæring af 3. august 2020 fra Sektion for Patologi, KU SUND fremgår følgende:
”Hudstykket målte ca. 18 x 42 cm og øret målte ca. 10 x 14 cm. Ved inspektion af øret fandtes flere mindre ulcerationer (ca. 1-2 x 0,3-1 cm) langs ørekanten både dorsalt og på indersiden. Under ulcerationerne fandtes granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,1 cm.
Hudstykket fra bugen målte ca. 25 x 23 cm. Ved inspektion fandtes en cirkulær udposning med en højde på op til ca. 12 cm og en diameter på ca. 15 cm. Udposningen fandtes i relation til 12 dievorter. Deklivt på udposningen fandtes en cirkulær ulceration med vævstab i midten, i midten fandtes broksækken at prominere ud gennem ulcerationen (se senere). Hele ulcerationen, inkl. det midterste vævstab, målte ca. 11 cm i diameter. Fra ulcerationens kant og ind til vævstabet målte ulcerationen op til ca. 1,5 cm. Ulcerationen var dækket af nekrotisk sårskorpe, hvorunder der fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm.
På den indvendige side af præparatet fandtes en brokring med en diameter på op til ca. 4 cm med fibrøs adhærence af tyndtarmstykker.
Ved gennemskæring af udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk. Den mest deklive del af broksækkens overflade var nekrotisk (ca. 9,5 cm i diameter) og prominerede ud gennem ulcerationen på overfladen. Indersiden af broksækken var stedvist belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,3 cm. Broksækken var desuden omgivet af nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 0,5 cm. I brok-sækken fandtes et fibrinopurulent og fibrøst (tykkelse op til ca. 0,3 cm) konglomerat med stykker af tyndtarme adhæreret til broksækkens inderside.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) og en ulceration på dettes ventrale overflade. Tyndtarmen adhæreret til broksækken er sæde for kronisk fibrinopurulent og fibrøs peritonitis.
Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes alle forandringerne at have en alder på flere uger.
Øret er sæde for flere mindre granulerende ulcerationer.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn. Dets situation skulle for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og da det viste sig, at tilstanden ikke bedredes, var blevet aflivet, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang. Ved at gå i besætningen med et ca. 15 cm stort navlebrok med et ca. 11 cm stort sår med nekrose og vævstab på broksækkens underside samt være unddraget aflivning på et langt tidligere tidspunkt, finder Rådet, at svinet, uanset om det i besætningen har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse eller ej, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at omhandlede slagtesvin med beskrevne lidelse var transportegnet og i benægtende fald, finder rådet da, at besætningsejer og transportvirksomhed ved at transportere omhandlede slagtesvin fra besætningen til slagteriet/hotelstal derved har undladt at behandle svinet omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, grise med bevægelseshæmning samt grise med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet var uegnet til transport. Ved at være læsset og transporteret har svinet været udsat for stor risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens inventar, hvorved det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet, ved at være læsset og transporteret fra besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at slagteri/transportvirksomhed ved at lade svinet overnatte i hotelstalden og den efterfølgende dag at transportere svinet fra hotelstalden til slagteriet, derved har undladt at behandle svinet omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, groft uforsvarlig behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Det fremgår ikke af sagsoplysningerne under hvilke forhold, svinene var opstaldet i slagteriets hotelstald.
Følgende fremgår af anmeldelse af 27. maj 2020:
”Dyret blev oprindeligt transporteret fra oprindelsesbesætningen … den 2. marts 2020... Køretøjet transporterede i alt 54 dyr fra 3 forskellige opsamlingssteder. Transporten var oprindeligt planlagt til aflæsning på slagteriet … samme dag, men grundet udfordringer med kapaciteten, blev slutdestinationen ændret, hvorfor dyrene i stedet blev aflæsset i hotelstald... Her overnattede dyrene fra den 2. til 3. marts 2020 inden de klokken 6.00 næste morgen blev læsset på ny… Dyret nåede slutdestinationen, slagteriet X den 3. marts ca. klokken 14.00 hvor undertegnede embedsdyrlæge foretog det levende syn…
Samme embedsdyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at slagtesvinet med sår på udposningen ikke blev transporteret adskilt fra øvrige svin på bilen i et særskilt aflukke, og ej heller havde ekstra strøelse til rådighed.”
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse.
Rådet anser slagtesvin med store brok med sårdannelser på broksækken, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne svin skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Jf. svar ad 1, finder Rådet, at svinet med det store brok på et tidligere tidspunkt skulle være aflivet frem for at udsættes for yderligere lidelse og en senere transport. Denne vurdering gælder også vedrørende opholdet i hotelstalden, uanset om svinet hér måtte have været anbragt i en særlig velstrøet boks.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at svinet, ved i den beskrevne tilstand at være omdirigeret, aflæsset, opstaldet i hotelstald, læsset igen og transporteret uden at være separeret fra andre svin, har været udsat for stor risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og under tranporterne mod vognens inventar, hvorved det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet, ved at være omdirigeret, aflæsset, opstaldet i hotelstald, læsset igen og transporteret som beskrevet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnsloven §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger.
Svar ad 4:
Der henvises til Rådet udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var fem tiltalte i sagen.
Virksomhed
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 og stk. 11 samt Transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 samt stk. 3 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr ved at have en gris gående i besætningen i flere uger op til d. 3. marts 2020 samt at lade samme gris transportere d. 3. marts 2020 fra besætningen, og til hotelstalden, selvom den havde en udposning i navleregionen med sår.
Afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.
Slagteri
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og 2, jf. § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9 og stk. 11 samt Transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 samt stk. 3 i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr ved at have en gris gående i nødstald fra d. 3. marts 2020 til d. 4. marts 2020 samt at lade samme gris transportere d. 4. marts 2020 fra nødstald til slagteriet, selvom den havde en udposning i navleregionen med sår.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.
Chauffør 1 og 2
Begge sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og transportforordningens artikel 3 i forbindelse med transport af grisen.
Begge blev påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4 (påtale kan opgives, hvis gennemførelsen af straffesagen ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald ventes idømt).
Vognmandsvirksomhed
Sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og transportforordningens artikel 3 og artikel 6, stk. 3.
Virksomheden blev påtaleopgivet jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 (det ikke er muligt at føre bevis for, at sigtede er skyldig).