Rådet udtalte 14. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Jeg skal anmode om rådets vurdering af, hvor lang tid forud for slagtningen skaden på halen har eksisteret, såfremt oplysningerne fra embedsdyrlægen lægges til grund, samt hvor lang tid Rådet vurderer, at skaden på halen burde have været synlig for besætningsejeren.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 8. december 2017:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at halen var tydeligt fortykket fra haleroden og opefter til overgangen, hvor halen var nekrotisk. Halestumpen havde både vævshenfald (nekrose) i form af gråligsort væv samt optrævlet væv/hud på halens undersidebetændelse. Halen var betændt (tydelig hævelse og rødme ved halerod). Lidelsen har været forbundet med smerter, idet halen var hævet som følge af infektion, og idet grisen prøvede at undgå bevægelse af halen… Lidelsen og såret på halen er at betragte som et alvorligt åbent sår…
Det vurderes, at lidelsen med nekrose (vævsdød), hævelse, rødme og infektion har stået på i mindst en uge… Lidelsen har været forbundet med smerter, idet halen var hævet, og idet grisen prøvede at undgå bevægelse af halen. Dyret vurderes derfor ikke at have været egnet til den transport, det har været udsat for.”
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Halen havde en længde på ca. 8 cm og en diameter på 5,7 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes denne at være sæde for en nekrotiserende og skorpebelagt ulceration. Ulcerationen var uregelmæssig og strakte sig over ca. 2,5 til 7 cm af den yderste del af halen. I ulcerationen fandtes blotlæggelse af den yderste halehvirvel, som var nekrotisk på de yderste ca. 0,3 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til 0,2 cm. Desuden fandtes betændelse i det underliggende bindevæv (flegmone) samt ødem i muskulaturen.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halen er sæde for en kronisk, ulcererende og nekrotiserende tilstand. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tilstanden i halen havde en alder på ikke under en uge. Rådet finder, at sårdannelsen på halen ved de daglige tilsyn af svinene i besætningen har været synlig i mindst én uge, men at karakteren af såret har ændret sig fra det akutte bidsår til det ved slagtningen observerede kronisk, ulcererende og nekrotiserende sår.
Spørgsmål 2:
Såfremt oplysningerne i sagen om slagtesvinets tilstand lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 -3.
Svar ad 2:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det udelukkende besvarer veterinærfaglige spørgsmål.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Af sagsakterne fremgår, at besætningsejeren oplyste, at han ”bemærkede ikke omhandlende gris. Hvis han havde set den, var den blevet aflivet i besætningen…”
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og på et tidligere tidspunkt burde tilstanden have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens inventar. Ved at være læsset og transporteret i den beskrevne tilstand, har svinet været udsat for høj grad af smerte, angst, lidelse og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte, svar ad 1 og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt ved at være læsset og transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1 samt stk. 9, jf. § 1 og § 2 samt stk. 12, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand at have behandlet en gris grovere uforsvarligt, idet han lod grisen transportere til slagteri, selv om den ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 17.500 kr.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, , jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, ved som transportør af levende dyr at have været ansvarlig for, at et slagtesvin, som havde et inficeret halebid, hvoraf ca. 6 cm af halen var nekrotisk, ligesom halen var hævet som følge af infektion, blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltaltes chauffør transporterede svinet, selvom det ikke var transportegnet.
Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.
Bødeforelægget afspejler tillige et forhold vedrørende en overtrædelse af Dyreværnsloven, hvor et slagtesvin med et større navlebrok med sår blev transporteret fra besætning til slagteri, selvom det ikke var transportegnet. Sagen blev ikke forelagt for Rådet.