2020-24-0152-00338

Svin med halesår transporteret til slagteri

03-05-2021

Skrivelse af 31. august 2020 fra Midt- og Vestjyllands Politi (3300-89110-00012-19).
Et slagtesvin med sår på halespidsen blev transporteret til slagteri. Svinet, som ved ankomsten til slagteriet fremstod med let fortykket, let rød og blødende hale, var ikke separeret fra andre svin under transporten.

Rådet udtalte 3. maj 2021:

Spørgsmål 1:

Er slagtegrisens sår på halen, beskrevet som uafhelet betændt halesår, veterinærfagligt at betragte som et alvorligt sår?

Svar ad 1:

Af sektionsrapport af 3. juli 2020 fra Sektion for Patologi, KU-SUND fremgår følgende:

”Halestumpen havde en længde på ca. 12 cm og en diameter på ca. 5 cm målt ved ba­sis. Hudstykket målte ca. 38 x 23 cm. Ved inspektion af halen fandtes en ulceration på det yderste af halestumpen, der strakte sig ca. 2-3 cm op ad halen. På halestumpens ende målte ulcerationen ca. 3 cm i diameter. Ulcerationen var stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og granulationsvæv, og i dybden fandtes blotlæggelse af den yderste halehvirvel.

Efter gennemsavning af halen på langs i midtlinjen fandtes granulationsvævet at have en tykkelse på op til ca. 0,4 cm. Ydermere fandtes nekrose af den yderste halehvirvel. På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halestumpen er sæde for en kronisk, nekrotiserende og granulerende ulceration med nekrose af den yderste hale­hvirvel. Baseret på mængden af granulationsvæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.”

Et sår er en læsion i huden eller en slimhinde, som gennembryder det øverste lag (hhv. overhuden/epidermis eller slimhinden/tunica mucosa), således at det underliggende væv blottes. Et sår betragtes som åbent, såfremt dette ikke er dækket af epitel eller slimhinde og betragtes modsat som lukket, når det er dækket af epitel eller slimhinde.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at såret på svinets hale er at betragte som et alvorligt åbent sår, idet halespidsen fremstod med et ikke afhelet, kronisk sår delvist dækket med nekrotisk væv (dødvæv) og granulationsvæv, hvor der i dybden af såret sås blotlæggelse af den yderste halehvirvel.

Spørgsmål 2:

Har slagtegrisen under opholdet i besætningen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af udateret anmeldelse fremgår, at embedsdyrlægen ved det levende syn af 215 slagtesvin på slagteriet, observerede et svin som ikke blev vurderet egnet til transport. Svinet var ikke separeret fra de øvrige svin under transporten.

Embedsdyrlægen observerede, at ”… et af dyrene med uafhelet betændt halesår, hvilket gjorde, at svinet blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… halen var lidt fortykket, huden var lidt rød og såret var betændt og blodigt. Dyret gav lidt udtryk for at føle smerte ved berøring af halen under krops temperaturmåling. Svinet havde normal temperatur 38,9 grader. Dyret vurderedes at være af normal huld… Yderst på halen var der sårdannelse på ca. 3 cm i diameter med sorte skorper, alt sammen tegn på, at der var vævsdød i området, ellers var dyrets bevægelser ikke hæmmet af såret.”

Af sektionsrapport af 3. juli 2020 fra Sektion for Patologi, KU-SUND fremgår, at læsionen havde en alder på ikke under en uge.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Lægges ovennævnte samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at lidelsen ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Svinets tilstand burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.

Såfremt svinet ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti, finder Rådet, at svinet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov. Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Har slagtegrisen været egnet til transport?

Svar ad 3:

Rådet finder, at svin med alvorlige, åbne sår ikke er egnede til transport.

Lægges ovennævnte, svar ad 1 og 2 samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og at det, ved at være læsset og transporteret uden at være separeret fra andre svin, har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens inventar.

Spørgsmål 4:

Har halesåret været erkendtligt forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?

Svar ad 4:

Rådet finder, at halesåret i form af læsionen i huden, let rødme omkring denne og let fortykkelse af halen var erkendelig forud for transporten. Se endvidere svar ad 2.

Spørgsmål 5:

Kan halen og sårets tilstand og udseende være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang og herunder er det sandsynligt, at halen ikke har haft et udseende, som det fremgår af de optagne fotos, forud for transporten, men at der er opstået skader på halen under transporten som følge af slagsmål eller lignende, jf. besætningsejers forklaring i kontrolrapport vedhæftet i bilag 3.

Svar ad 5:

Rådet finder det sandsynligt, at halesåret kan være forværret under transporten, så der opstod et blødende sår. Blødning kan typisk være opstået ved, at en sårskorpe på halespidsen er skrabet af mod inventaret på transportvognen, eller fordi artsfæller har bidt i halen under transporten.

Spørgsmål 6:

Har slagtegrisen ved at blive transporteret derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte, sagsakterne samt de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være læsset og transporteret i den beskrevne tilstand, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Svinet har herved været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.

Spørgsmål 7:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 7:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk

Afgørelse:

Der var tre tiltalte i sagen.

Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, stk. 10, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jfr. stk. 9 og § 1) bekendtgørelse nr. 26, af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35), jf. transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jfr. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at være ansvarlig for, at en gris med uafhelet betændt halesår blev behandlet grovere uforsvarligt, idet han lod den transportere fra besætningen til slagteri, hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.

Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, stk. 10, stk. 12, stk. 13, jf. § 2 (dagældende dyreværnslovens § 28, stk. 1, stk. 7, stk. 9 og stk. 11), jf. § 1 og bekendtgørelse nr. 26, af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 § 35), jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1, og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som trans­portør at have være ansvarlig for, at en gris blev behandlet grovere uforsvarligt, idet virksomhedens ansatte chauffør transporterede en ikke transportegnet gris fra besætning til slagteri, hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væ­sentlig ulempe.

Virksomheden fik tiltalefrafald, da den flere gange var dømt i andre straffesager. Anklagemyndigheden vurderede, at virksomheden ikke ville have fået en strengere straf, hvis denne sag havde været med i den seneste dom.

Chauffør:
Tiltalte fik tiltalefrafald, da anklagemyndigheden ikke fandt, at tiltalte ville blive fundet skyldig, eller fandt at tiltalte ville få en ubetydelig straf, hvis tiltalte blev fundet skyldig.