Rådet udtalte 17. februar 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående oplysninger i sagen lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd, efter Rådets vurdering, udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet udelukkende besvarer veterinærfaglige spørgsmål.
Af anmeldelse af 28. juni 2018 fremgår følgende:
”… konstaterede ved aflæsningen, at grisen ikke blev transporteret adskilt fra de øvrige svin.
…
Ved den nærmere kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et inficeret halebid (4 cm tykkelse) med sår og nekrotisk spids på ca. 5 cm i lægeden. Grisens hale var hævet, rød og varm, og den holdt halen tæt til kroppen og undgik andre grise, således at de ikke rørte ved dens hale. Dette vurderes, at være tegn på smerte…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes nekrose i hud, underliggende fedt- og muskelvæv samt med yderste knogler.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at lidelsen ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Svinets tilstand burde på et tidligere tidspunkt have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet flyttet til korrekt indrettet sygesti og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelsen fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte samt sagens øvrige akter til grund, finder Rådet, at svinet under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Derudover ønskes besvaret, hvorvidt Rådet finder, at svinet var transportegnet den 14. maj 2018.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport. Ved at være transporteret har det været udsat for risiko for bid og puf fra andre svin samt mod vognens sider, hvorved det har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse dette.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Alle tre (besætningsejer, transportvirksomhed og chauffør) fik en advarsel (tiltalefrafald). Det vil sige, at de blev anset for at være skyldige i sigtelsen, men at sagen ikke ville blive afgjort i retten, og at de heller ikke skulle betale en bøde. Begrundelsen herfor var, at anklagemyndigheden vurderede, at de vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at de ville kunne blive idømt.
Der blev lagt vægt på, at der var forløbet så lang tid siden episoden, at sagens meget langvarige forløb måtte forventes at medføre en betydeligt nedsat bøde eller et strafbortfald, hvis sagen blev afgjort i retten.