Rådet udtalte 23. september 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund anmoder jeg om Deres besvarelse af, hvorvidt transporten af svinet, som nævnt ovenfor, efter Deres opfattelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, Derudover om svinet var egnet til særtransport, samt om besætningsejeren efter Deres vurdering burde have opdaget skaden på forben forud for transport.
Svar ad 1:
Af anmeldelse af 6. juli 2020 fremgår følgende:
”Dyr nr. 1, slagtesvin… af veterinærkontrollen tildelt sygenummer V33K, fotos nr. 6 og 7 i bilag 2.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende svin kunne det konstateres, at dyret havde en nekrotiserende halespids, for enden af en inficeret hale. Det vil sige, at halespidsen var præget af vævsdød og i resten af halestumpen var der betændelse som følge af halebid. Halestumpen var rød, hævet og varmt at føle på.
Dyret var generelt uvildig til at lade sig berøre, og ville ikke lade halen blive undersøgt… Dyret havde et middel huld og var ellers upåvirket…
Ved den kliniske undersøgelse efter slagtning …, fandtes et tydeligt inficeret halebid, samt en meget kraftig hævelse af venstre forben. Denne hævelse blev ikke registreret under det levende syn, hvor fokus var rettet på halebiddet.
Undersøgelse af halebiddet viste, at der var tydelig hævelse og rødme i vævet omkring halestumpen og et område med dannelse af flere områder med pus under selve halen, og udsivning af pus fra området til det omkringliggende væv. Lymfekirtlerne i lysken, både de indvendige og udvendige, var hævede og røde. Ved at save halestumpen igennem, fandtes et stort område med pus imellem to halehvirvler og spredning herfra til det omkringliggende væv. I halespidsen fandtes knoglen delvist dødt og rådnet væk og hele halespidsen var dækket af dødt væv. Der fandtes områder med kraftig rødme og væske i tilknytning til halespidsen. Det vil sige en stadigvæk akut infektion i området, med deraf følgende smertepåvirkning. Se foto nr. 9-12 og foto nr. 15 i bilag 2.
Undersøgelse af venstre forben viste, at der var tale om en stor osteomyelit- betændelse i knoglen, på knoglens yderside… Se foto nr. 13 og 14 i bilag 2. Det vurderes, at infektionen har været flere uger gammelt.”
Præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der fandt følgende:
”Hale
Præparatet bestod af en hale med en længde på ca. 9 cm målt fra halespids til basis af halen. Halen havde en diameter på ca. 5 cm målt ved basis. Hele præparatet havde en længde på ca. 17 cm. Ved modtagelsen var de 5 yderste (distale) halehvirvler sagitalt gennemsavet. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde for en nekrotiserende ulceration. Ulcerationen strakte sig over ca. 4 til 5 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 25 cm2. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,6 cm. De to yderste halehvirler samt den overliggende hud var nekrotisk (sekvestreret).
I den trejde yderste halehvirvel samt mellem den tredje og den fjerde yderste halehvirvel fandtes en kronisk, purulent, sekvestrende diskospondylitis. Forandringerne var omgivet af en nydannet bindevævskapsel på ca. 0,2cm.
Ventralt på halen ved basis var en ulceration målende ca. 5 x 3 cm. Under ulcerationen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 1,5 cm hvori der var multiple kroniske abscesser målende ca. 0,2 til 0,3 cm i diameter.
Proximalt for halebasis fandtes en kronisk, apostematøs myositis i muskulaturen beliggende lateralt for halehvirvlerne. Abscesserne i muskulaturen var omgivet af bindevæv med en tykkelse på ca. 0,2 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at halen er sæde for to kroniske ulcerationer karakteriseret ved henholdsvis sekvestrering og apostemdannelse. Ydermere er halen sæde for en kronisk, sekvestrende diskospondylitis og en kronisk apostematøs myositis. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
Venstre forben
Forbenet målte ca. 35 cm i længden og ved modtagelsen var underarmsknoglerne (radius og ulna) savet igennem i latero-dorsalplanet. Lateralt for den distale del af underarmsknoglerne fandtes en hævelse målende 5x5x1 cm. I ulnas distale metafyse fandtes en kronisk, sekvestrende osteomyelitis med brud på knoglekompakta og opbrud til de omgivende bløddele. I knoglevævet og i de omgivende bløddele fandtes granulationsvæv og nydannet bindevæv med en samlet tykkelse på mellem ca. 0,3 og 1,7 cm.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at forbenet er sæde for en kronisk, sekvestrende osteomyelitis. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinets tilstand, ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og på et langt tidligere tidspunkt burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en korrekt indrettet sygesti og behandlet, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, eventuelt tilset af dyrlæge eller aflivet, før lidelserne fik det beskrevne omfang.
Såfremt svinet ikke har været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og ikke har været behandlet, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet ikke var egnet til transport heller ikke separeret fra de øvrige svin, som ”skånetransport”. Ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har svinet været udsat for risiko for bid, puf og stød fra de andre svin og mod vognens inventar. Rådet finder, at svinet under læsningen og transporten, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen samt under læsningen og transporten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på Rådets hjemmeside.
Afgørelse:
Tiltalte besætningsejer blev straffet med bøde på 10.000 kr., jf. Dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 13 af 26. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a.