Rådet udtalte 14. oktober 2021:
Spørgsmål 1:
Såfremt de faktiske oplysninger i sagen lægges til grund anmoder jeg om Deres besvarelse af, hvorvidt transporten og den manglende tidligere aflivning af slagtesvinet, med ovennævnte lidelse efter Deres opfattelse udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Jeg skal endvidere anmode om Deres vurdering af, hvorvidt det har været tilstrækkeligt at transportere slagtesvinet særskilt og med ekstra strøelse.
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis bemærke, at det omtalte videomateriale ikke er modtaget som en del af sagsakterne, men Rådet finder, at sagen er tilstrækkeligt belyst gennem de øvrige fremsendte akter til, at Rådet kan foretage en faglig vurdering.
Følgende fremgår af anmeldelse af 10. april 2018:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret ikke havde nogen synlig hale, bortset fra en eller to led og … lukningen af endetarmen manglede. Dermed var der permanent åben ind til endetarmen. Det bagerste stykke af endetarmen blev permanent skubbet ud i varierende grader under undersøgelsen og observation i sygestien. Så snart grisen gik eller lavede den mindste lyd, skubbes tarmen ud og blev trukket tilbage igen kort tid efter. Grisen gik med let opadkrummet ryg og den sitrede på hele kroppen ind imellem i kortere perioder, men virkede ellers upåvirket og stod ikke stille ret længe ad gangen. Det bemærkedes ligeledes, at grisen ikke lagde sig ned, selv efter længere tid uden observation og hvor den gik for sig selv i sygestien. Dette plejer slagtesvinene at gøre…”
Det fremgår af de fremsendte sagsakter, at svinet blev transporteret separeret fra de øvrige svin i et skillerum med ekstra strøelse.
Materiale fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, der fandt følgende:
”1:
Et præparat omfattende analåbning med omkringliggende hud og strukturer, herunder coccygeale hvirvler, anus, rektum og en del af colon descendens Hele præparatet målte ca. 30 x 15 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration ved halebasis med komplet tab af halen og delvis blotlæggelse af en coccygeal hvirvel. Efter sagittal gennemsavning af præparatet fandtes fire coccyceale hvirvler samt reminiscenser af en yderste femte coccygeal hvirvel med omkringliggende bindevævsnydannelse målende op til ca. 0,3 cm.
Analåbningen have en diameter på ca. 4,2 cm. Anus og rektum fandtes beliggende indeni analåbningen. Ved gennemskæring af anus og rektum fandtes rødme og fortykkelse af rektalslimhinden (fra overgangen mellem anus og rektum og ca. 6 cm i oral retning).
De lokale lymfeknuder fandtes hyperplastiske.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder af anus og rektum. Ved den histologiske undersøgelse fandtes ulcusdannelse i anus med massiv infiltration med neutrofile granulocytter og makrofager samt underliggende granulationsvævsdannelse.
I rektalslimhinden (lamina propria) fandtes ligeledes granulationsvævsdannelse. Ved overgangen til colon descendens fandtes desuden ulcusdannelse med massiv infiltration med neutrofile granulocytter og makrofager.
2:
Et præparat omfattende et hudstykke fra bugen i relation til præputialåbning, penis og fire dievorter. Præparatet målte ca. 47 x 14,5 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes tre kroniske subcutane abscesser med et volumen på ca. 8-10 mL. Abscesserne var omgivet af en bindevævskapsel med varierende tykkelse fra 0,3-0,8 cm.
3:
Et præparat omfattende et hudstykke med underliggende muskulatur. Hudstykkets lokalisation kunne ikke bestemmes. Præparatet målte ca. 25,5 x 13,5 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes to kroniske subcutane abscesser med et volumen på ca. 2 mL og 10-15 mL. Abscesserne var omgivet af en bindevævskapsel med varierende tykkelse fra ca. 0,5-1,1 cm.
Konklusion
På baggrund af ovenstående fund kan følgende konkluderes:
1:
Præparatet er sæde for en kronisk ulcerativ og granulerende tilstand i anus og rektum. Baseret på de histologiske fund, vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1 uge.
Præparatet er ydermere sæde for en kronisk ulceration ved halebasis med komplet tab af halen. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
2 og 3:
Præparaterne er sæde for kroniske subcutane abscesdannelser. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at slagtesvinets tilstand på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet ved det daglige tilsyn i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i en korrekt indrettet sygesti og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge. Her skulle svinet have været underkastet løbende vurdering under de daglige tilsyn. Da svinets tilstand ikke blev forbedret, skulle det have været aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at det ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svinet, ved at været unddraget rettidig aflivning i besætningen, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet finder, at svinet med de ovenfor beskrevne lidelser ikke var egnet til transport, heller ikke separeret fra de andre svin i et rum med ekstra strøelse.
Rådet finder, at svinet under læsning og transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtesvinet under læsningen og transporten til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Dem anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem også om at oplyse dette.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer var tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i flere uger i sit erhverv som ejer af svinebesætningen at have behandlet en gris, som manglede hele analringen/lukningen af endetarmen, hvilket medførte at det bagerste stykke af endetarmen permanent blev skubbet ud og ind, grovere uforsvarligt, idet besætningsejer undlod at aflive dyret i besætningen, før lidelsen fik det beskrevne omfang, ligesom besætningsejer lod grisen transportere til slagteri, selvom den som følge af lidelsen ikke var transportegnet, alt hvorved grisen blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom besætningsejer undlod at behandle grisen omsorgsfuldt, herunder at passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Retten afgjorde sagen mod besætningsejer med en advarsel.
Transportfirmaet var tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1. og 2, litra b. Transportfirmaet var tiltalt for, som led i erhverv som transportør af levende dyr, at have behandlet en gris, som manglede hele analringen/lukningen af endetarmen, hvilket medførte at det bagerste stykke af endetarmen permanent blev skubbet ud og ind, grovere uforsvarligt, idet tiltalte var ansvarlig for, at chaufføren, der transporterede grisen fra dens besætning til slagteriet, selvom den som følge af lidelsen ikke var transportegnet, hvorved den blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
På baggrund af dyrlægernes forklaringer og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, fandt retten, at grisen havde været udsat for groft uforsvarlig behandling under transporten.
Retten fandt dog, at der ikke var fremkommet tilstrækkelige oplysninger til, at det var bevist, at transportfirmaet var skyldig i den rejste tiltale, hvorfor transportfirmaet blev frifundet.