Rådet udtalte 14. juni 2021:
Spørgsmål 1:
Var grisen egnet til transport i den anførte tilstand? Gør det nogen forskel, at grisen blev transporteret under ekstra hensyn, idet den blev holdt adskilt fra de øvrige dyr på køretøjet i et rum med ekstra strøelse?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 8. april 2019:
” … grisen var transporteret adskilt fra de øvrige slagtesvin i et rum med ekstra strøelse… Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort brok… målt til omkring 17 cm i diameter… Se foto nr. 3 og 4 i bilag 2.
Grisen stod meget stille og ville ikke røre sig. Den gav lyd, ved undersøgelse af broksækken. Begge forhold er unormale for svin og kan betyde, at grisen havde smerter og var almen påvirket. Dens ører og broksæk var meget røde, hvilke kan tyde på betændelse i broksækken og de røde ører kan tyde på forhøjet temperatur. Ellers var den upåvirket. Den havde almindeligt huld. Der blev ikke taget temperatur.
Under broksækken kunne der fra venstre side anes et sår, når grisen stod i almindelig positur. Ved at løfte brokket op i venstre side, sås tydeligt to sår med savsmuld i såret. En del af skorpen var faldet af og rødt væv i såret var blotlagt. Se foto nr. 1 til 5 i bilag 2.
Efter aflivning blev kroppen hængt op i bagbenet og broksækken kunne undersøges. Den ændrede ikke form eller fylde… Der fandtes to sår meget tæt på hinanden i venstre side af brokket, på størrelse med en 5-krone. Sårene var meget røde og hævede i forhold til resten af huden. Der var en del granulationsvæv i såret tættest på midterlinjen. Granulationsvævet i sårranden er tegn på en længer værende tilstand, idet vævet er ved at blive nydannet/ arvævsdannelse. Hævelse og rødme i selve sårene er tegn på betændelse. Se foto nr. 5 i bilag 2.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes broksækken liggende på tarmbordet sammen med tarmene og plukset (hjerte, lunger, lever og nyrer). Se foto nr. 6 og 7 i bilag 2… Der blev lagt et snit ind fra den brokkes side og indtil det ene sårs centrum. Her var selve brokvæggen flere centimeter fortykket af granulationsvæv. På indersiden fandtes områder med kraftige ødemdannelse (væskeansamling i bindevævet). Se foto nr. 8 og 9 i bilag 2. Dette er tegn på en længere tids varighed på over en uge…
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet var uegnet til transport. Ved at være læsset og transporteret uanset, at det var transporteret i et separat rum med ekstra strøelse, har svinet været udsat for risiko for stød mod vognens inventar og har derved været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares helt eller delvist afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af grisen fra besætningen til slagteriet efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at svinet, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på Rådets hjemmeside.
Afgørelse:
Påtalerne blev opgivet, idet man ikke fandt, at en domstol ville finde de tiltalte skyldige, idet Det Veterinære Sundhedsråd karakteriserede forholdet som uforsvarlig behandling af dyr. Dermed ville forholdet pga. strafferammen i dyreværnslovens § 28, stk. 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, kun være omfattet af den korte forældelsesfrist efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, på 2 år. Det betød, at sagen var strafferetligt forældet.