Rådet udtalte 11. november 2021:
Spørgsmål 1:
Jeg anmoder om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne, såfremt det lægges til grund, indebærer en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af anmeldelse af 18. december 2018:
”Embedsdyrlæge D1 foretog det levende syn af dyrene… Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at der var et enkelt slagtesvin med et rektalprolaps (endetarmsfremfald) som ikke var adskilt fra de øvrige dyr under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et rektalprolaps (endetarmsfremfald) af ældre dato, idet der var nekrotiske (dødt væv) flager ud af endetarmsåbningen på dyret. Dyret var normal i huld, bevægede sig frit og havde ikke påvirket almentbefindende.
Efter slagtemæssig behandling fandt embedsdyrlæge D2 og D1 et rektalprolaps (endetarmsfremfald). Der var tydelig nekrotisk (vævsdød) væv på endetarmen.
Ved gennemskæring af endetarmen ses denne fortykket som følge af bindevævsnydannelse med en tykkelse fra 5-10 mm, desuden var der ødem (væskeophobning). Ødemet spredte sig ud til bækkenhulen på slagtekroppen (foto 6 og 10 i bilag 2).
Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af 2-3 uger…
Et prolaps af denne karakter må formodes at være forbundet med smerte, desuden ses der ødem, dvs. der har været noget reaktion i området, hvilket har været forbundet med smerte.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at slagtesvinets tilstand på et langt tidligere tidspunkt skulle have været erkendt og afhjulpet i besætningen, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet isoleret i en korrekt indrettet sygesti og behandlet, eventuelt tilset af en dyrlæge. Her skulle svinet have været underkastet løbende vurdering under de daglige tilsyn. Da svinets tilstand ikke blev forbedret, skulle det have været aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Rådet finder endvidere, at svinet med de ovenfor beskrevne lidelser ikke var egnet til transport, heller ikke separeret fra de andre svin i et rum med ekstra strøelse.
På det forelagte grundlag finder Rådet, at svinet ikke var egnet til transport, og såfremt svinet ikke har været isoleret i en korrekt indrettet sygesti og adækvat behandlet, herunder smertebehandlet under opholdet i besætningen, har det været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinet under opholdet i besætningen og under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets reviderede udtalelse af 1. oktober 2013 om svin med rektalprolaps, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejeren fik tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, idet anklagemyndigheden vurderede, at ud fra de samlede omstændigheder i sagen ville den sagsbehandlingstid, som sagen havde haft, ikke stå i rimeligt forhold til den straf, man forventede tiltalte ville blive idømt.